Save your money and someday they will save you…

Sådan er overskriften på en reklame fra en af bankerne herover. Jeg kan ret godt lide den.
Min egne penge har jeg en lille fortælling om – mere interessant bliver det nemlig ikke her på 1. dag alene hjemme (Morten er jo på “konference” med sine danske kolleger i Mexico).

I fredags var jeg ude at føjte med Pernille og Thea, der er i byen i 14 dage. Efter en sjov eftermiddag/aften besluttede jeg mig for at jeg egentlig gerne ville hjem i seng hurtigst muligt, og hoppende derfor ind i en taxi. Da jeg var steget ud igen opdager jeg at min pung er væk. Pist borte! Jeg havde den for 1 minut siden i taxaen.. Jeg stormer ud på gaden og løber omkring hjørnet – men næh.. ingen gule biler i sigte. POKKERS! Resten af aftenen behøver jeg ikke nævne, men det var noget med “Sidse-er-ked-af-det-Morten-tror-noget-alvorligt-er-sket-og-griner-af-mig-da-jeg-fortæller-det-”bare”-er-min-pung”. Til mit forsvar skal siges, at det var en god og rimelig pricy pung med ALLE mine plastickort og kontanter i!
Jeg bliver helt fortabt, når sådan noget sker, og Morten måtte få alle kortene spærret og meldt den forsvundet på taxicentralen. Godt jeg har en voksen med herover..

Nåh men på forunderlig vis dukkede mit kørekort op nede i vores reception dagen efter. Taximanden havde simpelthen opdaget min pung og leveret det eneste billede-kort tilbage! Åh de første 600 kr. sparret! Natten til søndag fik jeg resten af pungen tilbage, og jeg kan nu glæde mig over at jeg kun skal betale for 3 nye visakort, der jo må erstattes for en sikkerhedsskyld. Jeg får de nye kort om 14 dage – og pinkoderne et par dage efter. Måske de kommer frem inden jeg tager til DK? Jeg håber det godt nok!

Heldigvis har jeg en utrolig insisterende kollega, der fik mig overtalt til at få et af de smarte FDM mastercard lige inden jeg rejste. Og heldigvis valgte jeg lige præcis i fredags at lade mit mastercard ligge hjemme i skuffen, fremfor at tage det med i pungen! Så jeg har faktisk et betalingskort. Jeg har dog ingen pinkode, så resten af mit new yorkerliv foregår vist på kredit..

Om nogle timer skal jeg ind på Times Square og mødes med Mette, som skal holde ferie hos mig i en hel uge! Uh det bliver herligt=) Planerne er vist noget med chokolade og sko..

Kan man drikke sig fuld i New York?

Vi nyder den sidste tid i New York på fuld smadder! Lørdag aften stod på fest og ballade hjemme i lejligheden. Mine amerikanske kollegaer og løbevenner lærte alle hvad vodkashot og ølstafet er! Specielt ølstafetten bragte grinene frem (og sår og buler). Jeg havde fuldstændig glemt hvordan man fester… men jeg genfandt vist hurtigt rytmen. Desværre havde jeg også glemt hvad tømmermænd er… her genfandt jeg desværre også rytmen

På trods af den heftige fødselsdagsfest var vi tidligt af sted søndag for at nyde det dejlige vejr. Efter et par dage med efterårsagtige temperaturer er vi nu oppe i 20’erne igen. Herligt!
Søndagens udflugt gik til Fort Tyron Park – hvor The Cloisters ligger. Det er en park og et kloster der ligger på det aller nordligste Manhattan. De efterårsflotte træer og udsigten over Hudson River var fænomenal og vi nød virkelig den hyggelige eftermiddag. Vi tog derfra ind til Penn Station hvor vi forkælede os selv med en sjælden tømmermandspizza. Vi bestilte den ene slize pizza efter den anden og havde det herligt med at kigge på livet på den gigantiske underjordiske station. Jeg fik også lige tid til at hyggeshoppe lidt kameraudstyr. Desværre har alt sjov jo en ende… Kl 20 fik jeg endelig slæbt mig op på arbejdet for at få brugt et par timer i laboratoriet.

Mandag aften efter arbejde gik vi en tur rundt om the reservoir i Central Park. Det var mægtig flot at se NY skyline over søen. Vi nød en herlige UDENDØRS mexicansk middag på en restaurant nærheden, inden vi igen fik hyggeshoppet lidt. Fedt at man kan købe tøj kl 21.30 om aftenen.

I morgen ryger jeg til Cancun (mexico) for at ”arbejde” og Sidse får besøg hjemmefra. Det er virkelig trist at det hele lagger mod enden, der er SÅ meget vi ikke har nået i denne dejlige by!

Folk havde det herligt i Central Park

Nej, det er ikke en vi kender...

Jeg har købt mig en walkman... pludselig lyder skoven som...

Harlem Meer i Central Park

Udsigt fra Cloisters

Madison Sq Garden og Empire State Bldg

Hyggelig mand på udflugt

Cloisters var enormt hyggelig

Klosteret... og et træ...

Udsigt til New Jersey

Skyline over the Reservoir

Komik i godt selskab

Vi elsker besøg fra Danmark, og vi er så heldige at vi får rigtig mange dejlige besøg i november. De seneste par dage har Kristian og Line, som vi løber sammen med, været på Manhattan og vi har haft nogle dejlige dage sammen med dem.

Line og Kristian er meget kulturelle – og det er vi ikke så gode til (medmindre vi snakker sport). I torsdags inviterede de os på kulturel aften, som skulle vise sig at falde i rigtig god jord hos os! Aftenen startede ud på italiensk restaurantbesøg i Meatpacking, og sluttede med et stand-up show med Doug Stanhope som er en af USAs rigtige gode komikere. Det er altid skægt at høre hvad der bliver lavet sjov med – og Doug laver stort set sjov med alt. Man skal ikke være sart til hans show, men det er der heldigvis ingen af os der er, så vi havde en sjov aften med masser af grin. Stanhope brillierer desuden med at drikke et shot alkohol ca. hvert 10. minut under hans optræden og blandet sammen med adskillige øl, blev han måske en tand for beruset til, at det var et helt kontrolleret show. Men da en del af hans show bestod i at sprøjte øl ud af øjet (indtaget via munden), var vi godt underholdt!

I formiddags nåede vi en lækker brunch i vores nabolag inden Kristian og Line skulle tilbage til Danmark. Post marathon-perioden er hos os ikke kendt for mådeholdenhed… vi kunne vist alle rulle hjem fra caféen – så meget havde vi spist.

Det er helt sørgeligt at de 7 måneder allerede er gået. Heldigvis er vejret helt vidunderligt for tiden og indbyder til lange gåture. Det er efterår med gule og røde blade og solen skinner stråleklart. Her er simpelthen så smukt. Og samtidig er det ikke koldere end at man tit har jakken åben. Vi glæder os ikke til at komme hjem til de danske frostgrader – piv!

Vi har faktisk også besøg af nogle andre danske venner – nemlig min allerældste veninde Pernille (gammel i den forstand, at vi har kendt hinanden siden jeg var 8 måneder gammel og hun var 2 dage). Pernille har taget Thea med, og det er så hyggeligt at vise dem byen. Hvad vi har lavet sammen med dem, kommer en anden dag. Nu skal jeg nemlig lige smide et foccasiabrød sammen. Der kommer nemlig gæster til carlsberg, hjemmebag og whiskey lige om lidt.

Fødselsdag!

Så blev man 28 år gammel… og sikke en dag! Endnu engang formåede Sidse at fejre mig i verdensklasse. Sidse stod op nogenlunde lige efter at jeg var gået i seng for at have friskbagt brød og drømmekage klar til jeg vågnede. Herligt! Der var traditionen tro pyntet flot op i vores lejlighed:

Ydermere var der indkøbt en bunke gaver… yes tak! Her viser jeg Rudolph Dassler støvler og løbejakke fra Sidse og Sidses mor.

Pludseligt bankede det på døren og ind kom Line og Kristian (vores gode løbevenner fra Danmark). Hvilken herlig overrakselse. Vi hyggede os gevaldigt med de lækre boller og kager Sidse havde bagt! Desværre måtte jeg forlade selskabet for at tage på arbejde.
Her blev jeg også fejret. Mine søde kollegaer tog mig ud til frokost og sang fødselsdagssang. I mod gældende amerikanske regler havde jeg selv medbragt fødselsdagskage… det er meget fy fy. Det er kollegaerne der KØBER kage. Men de var nu ret glade over at smage Sidses fantastiske drømmekage. De havde aldrig smagt noget lignende og var generelt ellevilde!

Efter arbejde røg Sidse og jeg ned på Max Brenner. En restaurant som vi med vilje havde ventet med at besøge til efter marathon. Her serveres der nemlig chokolade… Chokolade suppe, chokolade pizza, chokolade/chili-kartofler og chokolade drinks. Vi valgte dog at gå forsigtig til værks og bestilte almindelige sandwich/burger med deres chokolade/chili-kartofler for derefter at gå ombord i dere triple chokolade fondue med dertil hørende skumfidus-grill!!! Det så sådan ud:

Chokoladepizza med skumfidustopping...

Efter dette overdådige chokolade-chok tog vi hjem til I house hvor vi med begejstring så New York Yankees vinde mesterskabet i Base Ball. Det er stort! De skal vist fejres med den største parade langs Broadway siden anden verdenskrig sluttede… det glæder vi os til!

En rigtig dejlig fødselsdag!!!

New York Marathon

Så fik vi løbet NYC Marathon. Hold da op en oplevelse… Den største i mit 3 år lange løbeliv. At opleve verdens største maraton med sin kæreste er bare stort! Her følger en lille beretning derfra:

Vejret var perfekt. 13-16gr og kun let modvind hele vejen  (ja man løber faktisk mest mod nord). Løbet starter på Staten Island. For at få alle deltagere fragtet derud må nogle indfinde sig med at blive hentet MEGET tidligt. Vi var afsted kl 4.30 og var i startområdet allerede kl 6.00… LAAANG tid før starten kl 9.40. Hvis man ser bort fra de pokkers mange bakker, så er starten/tidspunktet det eneste suboptimale der er at berette fra løbet. Det sværeste er at time sin morgenmad med løbet.

Jeg havde i dagens andledning klædt mig ud som hulapige og det gav enorm respons fra publikum. Jeg har løbet Berlin og Chicago hvor der er rigtig rigtig mange tilskuere. Men New York slår begge. Det var helt enormt med tilskuere! De stod i flere lag hele vejen rundt på ruten. Man snakker om mere end 2mio tilskuere og 200 livebands. Og de var SÅ vilde! De råbte og skreg hele ruten rundt, så vi ikke kunne snakke sammen på noget tidspunkt. HELT VILDT! At der blev heppet specifikt på mig (THE HULA MAN) gjorde ikke løbeiveren mindre.

Desværre må jeg nok tage lidt af skylden for at Sidse fik en hård dag på kontoret. Vi havde aftalt at løbe efter en tid på 3.20 (7.38/mile), men den sindssyge jubel fra publikum gjorde at vi længe lå tættere på 7.20/mile. Jeg kunne simpelthen ikke holde tempoet nede med de mange tilråb jeg fik. Vi rundede halvvejs i 1.38.00 og var godt kørende indtil 25km… så begyndte det at gøre lidt ondt på Sidse. Vi tabte langsomt tid og de sidste km igennem Manhattans bakker var ikke sjove. Sidse kæmpede en brav og vildt imponerende kamp. Smerten lyste i hendes øjne, men alligevel holdt hun et godt tempo igennem den barske Central Park. Her gjorde det også virkelig ondt på mine ben og jeg fortrød lidt at jeg havde danset, hoppet og lavet bølger til publikum (samt at løbe to maratons indenfor 3 uger). Vi kom i mål på 3.28.05, hvilket (hvis man ser bort fra ambitionerne) er utrolig flot for et MEGET bakket løb i modvind. Efter bad og tørt tøj er vi vist begge enige om at det var en kæmpe kæmpe kæmpe oplevelse at løbe det løb sammen.

Jeg er enig i koret der siger at det er det fedeste og mest engagerede publikum. Helt vildt! Jeg havde det helt fantastisk sjovt med dem og dansede en del med de mange bands etc. Ret sjovt at opleve et løb hvor der er overskud til at nyde publikum!

Efter løbet mødtes vi med resten af vores danske løbeklub og spiste en omgang velfortjent diner-mad. Alle klarede det svære løb utrolig flot!

 

I dag er der ømme ben for alle pengene! Det er godt at der skal gå mindst et år før vi løber maraton igen.

Dagen før dagen…

Så blev det dagen før New York marathon 2009 og hvor er jeg spændt. Siden 4. april har jeg vidst jeg skulle løbe NY marathon, og jeg har glædet mig hver dag siden. Træningen har været lang og hård, og selvom jeg har været plaget af et dårligt venstre ben i en del af perioden føler jeg mig nu helt frisk og klar til i morgen. Kroppen har fået masser af hvile de sidste 4 uger, så det kan ikke være bedre.

Vores danske løbevenner er selvfølgelig kommet til NY. Vi er 6 der skal løbe og så har vi 2 fantastiske heppere. Siden vi kom tilbage fra ferien i onsdags, har vi spist middag sammen tre gange, og det har været så hyggeligt at se dem igen.

I dag har været min favoritdag i hele marathonperioden. Dagen før marathon gælder det om at bevæge sig så lidt som muligt, strække lidt ud og ellers bare carbo-loade. Vi har sovet længe. Morten har løbet 5K og jeg har gået 3K. Jeg har spist havregrød to gange og en masse frugt, mens jeg har siddet i sofaen med benene oppe og læst.

Her i huset har vi opfundet vores helt egen definition på “fantomsmerter”. Hos os er det betegnelsen på de smerter man tror man får dagen inden et løb. Pludselig føles det som om baglårene er stive, knæene knaser og skinnebenene gør ondt. Heldigvis er det ren indbildning, og går væk ligeså snart ikke tænker på det mere… Mentalt sker der sære ting hos løbere..

Aftenen brugte vi vanen tro med et mindre pastaparty sammen med de andre løber. Mens man sidder og spiser sammen med fem andre marathonløber dagen inden dagen, får man gejlet sig selv ret heftigt op. Faktisk var jeg slet ikke nervøs for løbet i går formiddags. Men nu.. Jeg siger jer, at jeg er nervøs. Tænk hvis jeg ikke kan løbe så langt – eller hvis jeg nu er rigtig langsom. Tænk hvis jeg får ondt i maven – eller i mit dårlige ben. Tænk hvis min ankelskade alligevel ikke er overstået. Der er en masse “tænk-nu-hvis’er”. Det er det samme hver gang, men det plejer jo at gå, så mon ikke også det går i morgen. Om ikke andet har jeg i hvert fald fornøjelsen at dele oplevelsen af verdens største marathonløb sammen med Morten og vores løbevenner, og det glæder jeg mig til!

Nu skal vi snart sove. Vi skal nemlig forlade lejligheden kl. 04.45 for at komme til Staten Island. Starten går kl. 9.40 og hele løbet vises på Eurosport fra kl. 14.15.

Sidste beretning fra Hawaii.

I morgen aften flyver vi hjem til New York. Det har godt nok været en fantastisk tur! Oahu og Maui var fantastisk flotte og dejlige… og vi troede at Big Island ville være mere fra samme skuffe. Men vi blev dejligt overraskede! Big Island har verdens største aktive vulkan og det bærer naturen præg af. Det er SÅ spændende at færdes omkring en aktiv vulkan! Vi har udforsket vulkanen over to dage… Den første dag bestod af vandreture oppe i de rygende kratre (vulkanen har ca. 10 kratre for tiden). Det var som at gå på månen når man gik på bunden af et krater fyldt med størknet lava. Krateret vi kravlede ned i, blev oversvømmet af 120 meter lava i 1969… først i 1998 var det størknet så man kunne gå på det. Lavaen var dog stadig varm og regnvand fordampede op igennem revner og sprækker… fascinerende! Endnu mere fascinerende var at dette øde månelandskab stod i skarp kontrast til regnskoven der voksede langs kraterkanten. I løbet af den første vulkandag fik vi vandret 15 km og set adskillige seje vulkanlandskaber. Vejen omkring vulkanen har været blokeret af lava i mange år. Den varme lava æder hele tiden lidt af vejen. Det er ret bizart at komme kørende på hovedvej der pludselig er spærret pga. lava. Ved denne vejspærring kunne vi se dampskyen fra den friske lava der væltede ned i havet… Da flydende lava ikke ses godt i dagslys er det STRENGT forbudt at nærme sig det friske lavafelt i dagslys (man kunne blive fanget af den ødelæggende lava). Endvidere blev det anbefalet at tage en voksen med… Så vi måtte pænt vente et par dage til at få lov til at komme tæt på den varme lava!

I mellemtiden snorklede vi med de efterhånden lidt trivielle skildpadder, vandrede i en fantastisk flot dal og badede på dejlige strande. Specielt den flotte dal gjorde indtryk (ikke mindst på vores ben). Vi vandrede ned i en 300m dyb dal for at se et flot vandfald og en lækker sort strand… Vi var forinden blevet briefet af parkens ranger. Han forklarede de farlige spilleregler: Masser af vand, mad og gode sko var et must. Vi skulle regne med at bruge ca. 2 timer på at komme op af dalen igen da vejen op havde en gennemsnitlig stigning på 28%. Javel. Vi nød dalen og vandfaldet var flot, men på vejen op gik der børnehave i den… I stedet for at spare benene til næste uges maraton, så løb vi op af dalen. Vi ramte toppen på 18 minutter og slog dermed den uofficielle rekord! Nu har vi til gengæld ømme baller;)

Mandag var der endelig en voksen vulkanist der ville tage børnene med på tur i lavaland! Hun lovede os ved afhentning at det vi skulle se var meget sjældent og spektakulært… Lavaen havde to dage forinden fundet en ny vej ned af vulkanen og det betød at man nu kunne stå få meter fra den røde lavastrøm!! Det gjorde ikke forventningerne mindre. I spændingens hede gik de fem timer i minivanen lidt langsomt… Men så ankom vi endelig! Vi kunne på afstand se lavaen flyde ned af bjerget – sejt! Desværre viste sig hurtigt at den nye lavastrøm allerede var stoppet med at løbe og derfor ikke kunne ses i mørket. Øv aldrig har jeg været så skuffet – jeg blev nærmest deprimeret! Vi måtte så nøjes med at på 400 meters afstand se lavaen strømme ned i havet. Det var også en kæmpe oplevelse at se dette voldsomme fænomen, men altså ikke det samme som at se lava på få meters afstand! Lidt skuffede kørte vi den lange tur hjem til vores hotel hvor vi nu har har pakket vores kufferter. I morgen aften tager vi hjem til New York… efter den mest fantastiske ferie man kunne forestille sig! Strand, regnskov og vulkan pakket ind i dejlige aktiviteter som surfing, løb, snorkling, kayak og vandring!

Lavaen triller ned i havet…

Skildpadder…

Skildpadder foran hotellet

Dampskyen fra lavaen kunne ses laaangt væk

Så kom vi ikke videre…

POKKERS OGSÅ!

Vi vandrede i bunden af vulkanens krater…

Denne lava sø størknede helt for 10 år siden… Nu går tur der!

Ved bunden af dalen… 18min tog det os at komme op!! Ny rekord!

Der var flot i bunden af dalen!

Waipio dalen set fra toppen…

Snorkling og videre til Big Island

I onsdags skulle jeg have min snorkling-debut. Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg mente at Maui var et udemærket sted at starte. Derfor fandt vi et morgen-snorkling-cruise som varede 5 timer inkl. 2 snorklingsteder. Jeg elsker at prøve nye sport og da snorkling jo næsten er en sport, så var jeg selvfølgelig begejstret da jeg gled ad rutschebanen ned i vandet iført maske og svømmefødder.

Jeg blev ikke skuffet! For nøj hvor er der bare mange seje fisk. Lidt sejere end torsk og sild som jeg jo ellers syntes er verdens sejeste dyr qua min opvækst på Bornholm. Der var ikke bare fisk i alverdens farver som vi selvfølgelig kom rigtig tæt på, men også koraller og kæmpeskildpadder. Vi svømmede lige ved siden af en af skildpadderne, og det var altså ret cool. Udsynet var vist ret godt, vandet var i hvert fald turkis og meget lækkert.

Appetitet for mere snorkling blev bestemt vakt og derfor har vi nu forsynet os med et snorkle-/svømmefodssæt hver.

Vi ankom til Big Island i eftermiddags efter måske verdens korteste flyvetur. Big Island er dobbelt så stor som de andre hawaii-øer er til sammen. Egentlig hedder øen Hawaii, men for at kunne kende forskel på øen og staten, har man omdøbt den til Big Island.
Hertz har givet os en blå Ford Mustang, som kører ganske fortrineligt. Dog skal vi lige overveje om vi helst vil sidde indenfor i air-con eller om vi vil se seje ud med nedrullet tag men til gengæld have solen bagende på os…

Vores hotel ligger lige ned til vandet. Tror næsten vi kan hoppe direkte fra altanen og ud i Stillehavet. Her er ret flot – både over og under vandet. Vi har nemlig allerede afprøvet snorkle-udstyret og været en tur under vandet for at kigge på fisk. Fra altanen kan vi også se de store havskildpadder spise på det lave vand i lavahullerne.
I morgen har vi en 15 km løbetur (også mig!!) og derefter en mustang-tur over til en dal og kigge på noget natur.

PS vi vender tilbage med billeder af vores skildpadder og vores bil!

Endnu en flot ensom strand… desværre var hajerne sultne den dag:(

Sidse lader op til sin debut som snorkler…

Sidse var klar længe før de andre…

Morten var bekymret for om hans nye vægt kunne flyde…

Første mål – Molokini, et vulkankrater

Sidse var først i vandet… bemærk fiskene hun syntes at tiltrække

Kæmpe oplevelse at svømme med fiskene!

Det benzinslugende monster… (benzin er dyrt på Hawaii – 5kr/liter)

Sidse mener at bilen klæder hende fortrinligt…

Fiskene i lavahullerne omkring hotellet

Den laaangsomme skildpadde forsøgte at komme op på land…

Udsigt fra hotelværelset – nede ved vandet blev der engang ofret mennesker!

Den flotteste dag i mit liv…

Wow! Så fandt jeg alligevel et sted der har en flottere natur end Australien… Hold da kæft hvor var i går bare fantastisk! Det vi oplevede i går kan vel ikke rigtig forklares med ord og billeder – men jeg forsøger alligevel her.
Endnu engang var vi oppe før fanden fik sko på. Vi sad i bilen ved solopgang og satte kursen mod Hana. Øerne på Hawaii er delt i mindst to forskellige zoner på grund af de høje vulkaner på midten. En side der er tør, varm og solrig og en side med regn og tropisk regnskov. Vejen langs kysten til Hana skulle efter sigende være en af de flotteste køreture igennem tropisk regnskov der findes. Langs vejen, med de 613 hårnålesving og 53 uhyggelige 1-sporsbroer, gjorde vi 10 stop hvor vi vandrede ind i skoven og så vandfald eller nød den imponerende kyststrækning. Overalt hvor vi kom lugtede der af Multifrugtjuice. Det var helt fantastisk og man havde lyst til at bide i alt hvad vi så. Vi fik senere lokaliseret duften til at komme fra de modne guavaer og passionsfrugter. De lå og flød (og hang) over alt – herligt med frisk frugt.
Vi troede at vi på vejen ville få følgeskab af hundredvis japanske turistbusser… Men som alle andre steder på Maui, så har vi det hele for os selv. Det er fantastisk!!!
Højdepunktet på turen var en 8 km lang vandretur op ad et bjerg hvor vi badede i adskillige vandfald, gik igennem en kæmpe bambusskov for til sidst at blive belønnet med synet af det flotteste vandfald jeg har set nogensinde (flottere end Niagara og Yosemite tilsammen). Det var så flot at man bare kunne sidde og nyde det i timer (det er svært at få undertegnede til at sidde ned). Desværre lærte vi her hvad regnskov egentlig betyder. Uden varsel skiftede vejret fra høj solskin til sindssygt regnevejr, så vi måtte søge tilflugt i bambusskoven længere nede af bjerget.

Jeg tror højdepunktet for Sidse var da vi stoppede ved en af de lokale frugtboder. Her fik hun en frisk kokosnød og en pose fyldt med guavaer, passionsfrugter, carambole, avocados og bananer for sølle 10 dollars.

Vi nød solnedgangen henover vulkanen på tilbagevejen. Der findes kun en vej til Hana så vi  måtte tilbage samme vej. Efter 13 timers udflugt var jeg så træt at jeg faldt i søvn på motionscyklen (iværksat for at løsne op i de stadigt stive ben) og senere faldt jeg i søvn under aftensmaden.

Det var en dag jeg aldrig vil glemme!!

Den hårdtprøvede bil i regnskoven..

Her gad jeg sgu godt bo

Klik på mig to gange for at se mig i stor størrelse

farlig sort strand – badning på EGET ansvar… ok så

I Hana rendte børnene rundt med geder… stakkels kræ

Med den udsigt kunne jeg måske også lokkes til at fiske

Tarzan 1

Multifrugtjuicelugten gav os lyst til at spise alt hvad vi så…

Jane 1

uhyggelig bro ind i bambusskoven

endnu et vandfald

Når det regner oppe på taget… har regnen ikke oppedaget at det kan regne nul ned! Vi har stoppet hullet! Bambussen ydede fantastisk beskyttelse mod den kraftige regn

Wow – det flotteste vandfald jeg har set!

Tarzan 2

Sidse købte et bordfuld frugt og en kokosnød for 10 dollars. Aloha!

FLot udsigt fra bilen

En af de flotteste solnedgange (klik 2x og se mig vokse)

Resterne af Sidses frugt efter 3 timer i bilen…

Maui Maui Maui

I går ved middagstid ankom vi med flyet til Maui og vi har naturligvis ikke ligget på den lade side siden vi skiftede Waikiki Beach ud med det noget mere mennesketomme Maui.
Avis har givet os en fin bil, så vi kan drøne øen rundt. Vi bor ved Kihei – som er et udemærket sted. Ikke prangende, og desværre ikke helt lige så surfervenligt som Waikiki (men det er der vist ingensteder der er). I går kørte vi nord-vest på og mødte Lahaina – hvalernes hovedstad. Desværre er hvalerne længere nordpå lige nu, så ingen whale-watching til os i denne omgang.

I dag stod vi tidligt op – det var endda tidligt for mig også:) Kl.3.15 ringede uret og vi var klar til endnu en biltur. Målet var solopgang på den 3.000 m høje vulkan Haleakala. Et smukt syn og bestemt den tidlige opvågning værd!
I formiddags klarede jeg min første løbetur i 10-11 dage. Små 6 km utroligt langsomt i varmt vejr. HERLIGT!! Nu håber jeg bare at benet fungerer, så jeg i det mindste kan gennemføre NY marathon.
Resten af dagen har vi brugt på vandet. Først som surfere og dernæst som svømmere. Vi har fotograferet en masse – vi ligger et par billeder op på et tidspunkt. Om eftermiddagen tog bølgerne dog virkelig fart. Helt afsindigt høje og lige i vand/landkanten. Strømmen var så stærk at badning frarådedes. Men ja, vi skulle selvfølgelig lige prøve at svømme gennem bølgerne (lige som resten af stranden) – flere tæsk til vores efterhånden medtagede kroppe! Vi elsker aktiv ferie!.
Nu sidder vi og ser Yankees i semifinalen – indtil videre har de spillet i 7 timer… Håber de snart har vundet, så jeg kan få noget aftensmad.

Maui er smuk og turisttom. Det er lige i øjet. Vi er her vist på et ret uturistet-tidspunkt, og det passer os ret godt. Her er ingen japanere (modsat på Oaho, hvor der ikke var andet). Maden er bedre og naturen smukkere. Vi er vilde med det. I morgen ringer uret kl. 6 – vi skal på biltur.

Lidt mere vulkan og lava på Maui

Surfingen bliver ikke forsømt!

Solopgang i 3.000m’s højde – KOLDT!