Kan man arbejde i mexico?

Så sidder jeg i lufthavnen på vej hjem fra en god konference i Cancun, Mexico. Det har på en gang været travlt, hyggeligt, lærerigt og meget afslappende.

For at få god tid til at hygge med mine savnede danske kollegaer, tog jeg derned 3 dage før konferencen. Mine kollegaer fra Danmark, Louise og Maria, havde arrangeret at vi kunne dele en suite på Hilton (der hvor konferencen skulle holdes) i de første dage. Det var død hyggeligt! Vi havde egen spa på balkonen og en fantastisk havudsigt. De dage gik meget hurtigt med at lave ingen ting. Alle mine andre danske kollegaer ankom også et par dage før, så jeg havde mega travlt med at catche up i poolen. I lørdags tog jeg med Thomas og Tim fra KU og Niels fra Rigshospitalet ud på en dykkerudflugt til Cozumel. Det var sindssygt flot at dykke på det store koralrev. Højdepunktet på turen var da jeg mødte min første haj! Heldigvis ikke en sulten kæmpe. Vi beskuede også skildpadder, hummere og barracudaer. Vi havde det skide hyggeligt og afsluttede dagen med en omgang øl på stranden!

Søndag var det konferencestart. Konferencen var ASMs Biofilmmøde. En konference der kun afholdes hvert tredje år og derfor tiltrækker alle de klogeste hoveder på feltet. Det var meget spændende at høre alle de store forskere fortælle om gennembrud og nye observationer på forskningssiden. Men det var mindst ligeså fedt at snakke med alle lægerne der jo bruger vores forskning til at behandle infektioner med. Jeg præsenterede også en poster med noget arbejde som Thomas og jeg har lavet igennem det sidste år. Til trods for at det ikke var konferencens mest gennemarbejdede poster, så fik jeg en masse feedback som jeg kan arbejde med når jeg kommer hjem til Danmark.

Udover gode foredrag fik jeg i løbet af de 5 dage konference samlet en masse visitkort og etableret minimum 3 samarbejder med forskere i USA. Men det vigtigste: jeg fik hygget med alle de fantastiske kollegaer fra Danmark… Og nu glæder jeg mig helt vildt til at komme tilbage og arbejde i København igen!!!

Niels, Thomas og Tim

Mine danske kollegaer

Cozumel

Playa del Carmen

Fin pool de diskede op med…

Vi havde egen balkon i de første par dage

Her drikkes der rom i løbetøj… god kombi

Mere besøg

I tirsdag tog Mette hjem igen. Det har været helt fantastisk hyggeligt at have besøg af hende!

Efter 1,5 døgn alene i lejligheden hvor jeg lige fik styr på alverdens praktisk ting, tog jeg til Times Square igen, for at hente en ny ven. Nemlig Nichlas som skal være her i 10 dage. Jeg har kendt ham i frygtelig lang tid og vi har det altid sjovt sammen, så det kan kun blive godt:)

Første aften gik hurtig med hyggesnak og burgere. Torsdag var Nichlas alene på tur, mens jeg passede mine pligter. Slutningen af eftermiddagen brugte vi i Soho og Korea Town, hvor man mere eller mindre bliver tvunget til at spise sushi, så det var vi jo desværre også nødt til at gøre…
Nichlas er ligesom Morten helt vild med at fotografere – så der er naturligvis mange stop undervejs på sådan en aften, hvor vi lige skal fotografere det ene eller andet. Men det er hyggeligt, og der kommer nogle ret gode resultater ud af det. Jeg håber at kunne få nogle herud på bloggen. Vi (han) tog især et helt fantastisk billede af Empire State Building dækket i skyer og lys.

Efter middag tog vi en tur omkring Times Square (mit absolut hadested i New York), og blev enige om at det er et overvældende sted, hvor man nok ikke behøver tænke så meget på Co2 udslip… Men man kan tage gode billeder derinde, så selvfølgelig tog vi en tur forbi.

I dag har jeg sendt Nichlas i Central Park for at fotografere efterfulgt af en tur på MoMA. Vi mødes og spiser sammen bagefter, og sent i aften kommer Morten hjem fra ferie.
Nichlas har været så sød at tage pålægschokolade og julebryg med til os – så mon ikke vi på en eller anden måde får det kombineret i en slags late-night-snack når vi alle er hjemme!

Gospel gudstjeneste i Harlem

Lørdag og søndag har jeg tullet rundt på Manhattan med Mette og nydt mine fridage.

Lørdag tog vi en tur til Williamsburg i Brooklyn, som er en af mine yndlings bydele. Der er en meget afslappende stemning, en masse caféer og små skæve forretninger. Vi fik købt en lækker taske til Mette inden vi ved 19 tiden tog tilbage til Manhattan. Noget af det bedste ved New York er at der ikke er nogen lukkelov, og at man derfor kan gå i forretninger lige når det passer allerbedst. Derfor kunne vi svinge mastercardet i Marc Jacobs, selvom klokken havde passeret 20. Vi fik taget et billede af os begge foran 66 Perry street, som er mange 25 årige pigers drømmeadresse. Hovedpersonen Carrie Bradshaw fra Sex and the city bor nemlig her på adressen i tv-serien.
Dagen sluttede med thaimad på Roomservice i Chelsea. Det er virkelig den bedste thairestaurant på manhattan.

ja - de er glade for Brooklyn ---- i Brooklyn

Søndag ville Mette gerne være ekstra kulturel og turistet. Derfor havde hun besluttet sig for at vi skulle i kirke… Jeg er bestemt ikke meget for kirker, og noget af det første jeg skal, når jeg kommer tilbage til Danmark er at melde mig ud af folkekirken. Derfor skulle jeg overtales en lille smule før jeg lod mig lokke. Men selvfølgelig er jeg åbensindet og interesseret i kulturer, så jeg begyndte at glæde mig til at komme til gospelgudstjeneste i Harlem. Vi brugte Googles og FDM-travels anbefalinger og tog i baptistkirken på 125th street mellem Broadway og Amsterdam Avenue. Gudstjenesten er gratis og åben for alle. Det begynder kl. 11, men det er en god idé at komme en halv time før. Alle turisterne sidder på de bageste rækker.

Det var godt nok en oplevelse! Vi blev ikke mere interesseret i religionen af at overvære gudstjeneste, men vi fik en helt bestemt en oplevelse vi sent vil glemme. Alle kirkegængerne var klædt i rødt tøj. De er meget begejstrede og synger, råber og klapper højlydt. De skiftes til at sige tak til gud og jesus, mens de konstant afbrydes af tiljublende folk, der hylder herren. Indimellem alt takken, syn er gospelkorret. Folk kommer og går som det passer dem, og taler gerne højlydt sammen internt.

Det ligner på INGEN måder en dansk gudstjeneste. Der er lidt mere gang i den, men jeg er ikke helt klar over om det er godt eller skidt.

Efter den store oplevelse skulle vi lige sunde os lidt før vi kunne tage på flere oplevelser. Eftermiddagen brugte vi på Lower East Side, hvor vi kiggede i forretninger, drak kaffe og spiste sushi. Aftenen sluttede helt perfekt med at vi gik en smuk tur over Brooklyn Bridge. Der er altså flot, når man sådan kigger op på Manhattans skyline.

Det har været en dejlig afslappende weekend. I dag mandag har Mette været på tur, mens jeg har passet arbejde og træning. Dagen sluttede af med en lang gåtur i Central Park og lækre fiskeretter på Spice Market i Meatpacking district. En fantastisk restaurant!

Brooklyn Bridge - ja, I må nøjes med familiens 2. rangsfotografen, førstemanden er på ferie

Mette venter på vi kunne komme i kirke. Desværre må man ikke tage billeder derinde..

En af de finurlige forretninger på Lower east side

 

 

MoMA – museum of modern art

Det er herligt at være omgivet af skønne veninder.
I fredags mødtes jeg med Mette, Pernille og Thea efter min arbejdsdag og tog på MoMA. Jeg har ikke været der før, og jeg havde glædet mig meget. Museet er ret stort – 6 etager med alt fra mystiske figurer til lækre møbler. Noget af kunsten er lige på kanten – men sådan er det nok bare. For eksempel har jeg svært ved at se kunsten i at sætte en kaffekop på et bord, men det er altid sjovt at gå rundt mens man gætter på, hvem der mon har bestemt hvad der er godt nok til at blive udstillet på museet.

MoMA har den fordel, at der er gratis adgang hver fredag fra 16 til 20, og det er jeg ret stor fan af. Det betyder nemlig at jeg ikke skal have dårlig samvittighed, hvis jeg ikke synes om udstillingerne, og derfor mere har lyst til at forlade museet. Men MoMA er helt bestemt er værd at kigge forbi. Især er jeg vild med møblerne og Andy Warhole udstillingen.
Find museet på 53th street og 5-6 avenue. Det er bestemt et besøg værd!

Efter vores kulturelle indslag tog vi en tur på Max Brenner. Hvis der er noget vi piger er gode til, så er det altså at spise chokolade. Jeg må dog indrømme at efter 1,5 uges non-stop-spisning, er jeg begyndt at være lidt mæt. Desuden er det vist også ved at være tid til at tænke lidt på løbeformen igen. Derfor nøjedes jeg med en salat og en kop kakao, mens jeg sendte laaaange blikke efter de andres chokoladefondue og lava-chokoladekage med tilhørende chokoladeshot!
Det var Pernille og Theas sidste aften i New York, og det har været så dejligt at have besøg af dem!

Pigerne - Pernille, Mette og Thea

 

Dødgod sushi

Manhattan er fuld af lækre restauranter og det er svært at vælge, hvilke man skal nå at spise på.

En af mine (utallige) livretter er sushi, men da Morten er skalddyrsallergiker, er det desværre ikke så nemt at lokke ham med ude at spise råfisk med wasabi. Derfor har jeg tænkt mig at udnytte Mettes besøg til at prøve nogle af de velanmeldte steder. Vi har fundet et sushisted i hver bydel og noteret det ned på en lap papir. Så kan vi lige meget hvor vi befinder os, nemt lokalisere et sted at spise.

I går spiste vi på IchiUmi – og hold da op en oplevelse! Vi vidste at det var all-you-can-eat, men vi havde slet ikke forestillet os hvor godt det var.
Der var en laaaang buffet fuld af lækre og smukke retter. Udover de almindelige sushistykker var der så mange spændende kombinationer og stort set alle smagte helt fantastisk.
Hvis man nu blev træt af sushi, kunne man hoppe om bord i nogle af mine andre livretter: KÆMPE tigerrejer, østers, muslinger, skalddyr-på-alle-måder, laks-på-alle-måder og forskellige supper.
Til dessert var der friskbagte pandekager med fyld, sushi-størrelse kager, is, frugt og chokolade. Vi sad der i ca. 3,5 time, og der er absolut ingen tvivl om vi var mætte da vi rullede ned i subwayen på vej hjem!  Men vi var nødt til at smage så meget som overhovedet muligt!

IchiUmi ligger på 32th street mellem Madison og 6th Avenue. Prisen er 29$ for voksne mandag-torsdag. I weekend er det lidt dyrere. Hvis du er til sushi, skal du helt sikkert tage på IchiUmi – vi er begejstrede!

P.S. tillykke til mor med fødselsdagen

Save your money and someday they will save you…

Sådan er overskriften på en reklame fra en af bankerne herover. Jeg kan ret godt lide den.
Min egne penge har jeg en lille fortælling om – mere interessant bliver det nemlig ikke her på 1. dag alene hjemme (Morten er jo på “konference” med sine danske kolleger i Mexico).

I fredags var jeg ude at føjte med Pernille og Thea, der er i byen i 14 dage. Efter en sjov eftermiddag/aften besluttede jeg mig for at jeg egentlig gerne ville hjem i seng hurtigst muligt, og hoppende derfor ind i en taxi. Da jeg var steget ud igen opdager jeg at min pung er væk. Pist borte! Jeg havde den for 1 minut siden i taxaen.. Jeg stormer ud på gaden og løber omkring hjørnet – men næh.. ingen gule biler i sigte. POKKERS! Resten af aftenen behøver jeg ikke nævne, men det var noget med “Sidse-er-ked-af-det-Morten-tror-noget-alvorligt-er-sket-og-griner-af-mig-da-jeg-fortæller-det-”bare”-er-min-pung”. Til mit forsvar skal siges, at det var en god og rimelig pricy pung med ALLE mine plastickort og kontanter i!
Jeg bliver helt fortabt, når sådan noget sker, og Morten måtte få alle kortene spærret og meldt den forsvundet på taxicentralen. Godt jeg har en voksen med herover..

Nåh men på forunderlig vis dukkede mit kørekort op nede i vores reception dagen efter. Taximanden havde simpelthen opdaget min pung og leveret det eneste billede-kort tilbage! Åh de første 600 kr. sparret! Natten til søndag fik jeg resten af pungen tilbage, og jeg kan nu glæde mig over at jeg kun skal betale for 3 nye visakort, der jo må erstattes for en sikkerhedsskyld. Jeg får de nye kort om 14 dage – og pinkoderne et par dage efter. Måske de kommer frem inden jeg tager til DK? Jeg håber det godt nok!

Heldigvis har jeg en utrolig insisterende kollega, der fik mig overtalt til at få et af de smarte FDM mastercard lige inden jeg rejste. Og heldigvis valgte jeg lige præcis i fredags at lade mit mastercard ligge hjemme i skuffen, fremfor at tage det med i pungen! Så jeg har faktisk et betalingskort. Jeg har dog ingen pinkode, så resten af mit new yorkerliv foregår vist på kredit..

Om nogle timer skal jeg ind på Times Square og mødes med Mette, som skal holde ferie hos mig i en hel uge! Uh det bliver herligt=) Planerne er vist noget med chokolade og sko..

Kan man drikke sig fuld i New York?

Vi nyder den sidste tid i New York på fuld smadder! Lørdag aften stod på fest og ballade hjemme i lejligheden. Mine amerikanske kollegaer og løbevenner lærte alle hvad vodkashot og ølstafet er! Specielt ølstafetten bragte grinene frem (og sår og buler). Jeg havde fuldstændig glemt hvordan man fester… men jeg genfandt vist hurtigt rytmen. Desværre havde jeg også glemt hvad tømmermænd er… her genfandt jeg desværre også rytmen

På trods af den heftige fødselsdagsfest var vi tidligt af sted søndag for at nyde det dejlige vejr. Efter et par dage med efterårsagtige temperaturer er vi nu oppe i 20’erne igen. Herligt!
Søndagens udflugt gik til Fort Tyron Park – hvor The Cloisters ligger. Det er en park og et kloster der ligger på det aller nordligste Manhattan. De efterårsflotte træer og udsigten over Hudson River var fænomenal og vi nød virkelig den hyggelige eftermiddag. Vi tog derfra ind til Penn Station hvor vi forkælede os selv med en sjælden tømmermandspizza. Vi bestilte den ene slize pizza efter den anden og havde det herligt med at kigge på livet på den gigantiske underjordiske station. Jeg fik også lige tid til at hyggeshoppe lidt kameraudstyr. Desværre har alt sjov jo en ende… Kl 20 fik jeg endelig slæbt mig op på arbejdet for at få brugt et par timer i laboratoriet.

Mandag aften efter arbejde gik vi en tur rundt om the reservoir i Central Park. Det var mægtig flot at se NY skyline over søen. Vi nød en herlige UDENDØRS mexicansk middag på en restaurant nærheden, inden vi igen fik hyggeshoppet lidt. Fedt at man kan købe tøj kl 21.30 om aftenen.

I morgen ryger jeg til Cancun (mexico) for at ”arbejde” og Sidse får besøg hjemmefra. Det er virkelig trist at det hele lagger mod enden, der er SÅ meget vi ikke har nået i denne dejlige by!

Folk havde det herligt i Central Park

Nej, det er ikke en vi kender...

Jeg har købt mig en walkman... pludselig lyder skoven som...

Harlem Meer i Central Park

Udsigt fra Cloisters

Madison Sq Garden og Empire State Bldg

Hyggelig mand på udflugt

Cloisters var enormt hyggelig

Klosteret... og et træ...

Udsigt til New Jersey

Skyline over the Reservoir

Komik i godt selskab

Vi elsker besøg fra Danmark, og vi er så heldige at vi får rigtig mange dejlige besøg i november. De seneste par dage har Kristian og Line, som vi løber sammen med, været på Manhattan og vi har haft nogle dejlige dage sammen med dem.

Line og Kristian er meget kulturelle – og det er vi ikke så gode til (medmindre vi snakker sport). I torsdags inviterede de os på kulturel aften, som skulle vise sig at falde i rigtig god jord hos os! Aftenen startede ud på italiensk restaurantbesøg i Meatpacking, og sluttede med et stand-up show med Doug Stanhope som er en af USAs rigtige gode komikere. Det er altid skægt at høre hvad der bliver lavet sjov med – og Doug laver stort set sjov med alt. Man skal ikke være sart til hans show, men det er der heldigvis ingen af os der er, så vi havde en sjov aften med masser af grin. Stanhope brillierer desuden med at drikke et shot alkohol ca. hvert 10. minut under hans optræden og blandet sammen med adskillige øl, blev han måske en tand for beruset til, at det var et helt kontrolleret show. Men da en del af hans show bestod i at sprøjte øl ud af øjet (indtaget via munden), var vi godt underholdt!

I formiddags nåede vi en lækker brunch i vores nabolag inden Kristian og Line skulle tilbage til Danmark. Post marathon-perioden er hos os ikke kendt for mådeholdenhed… vi kunne vist alle rulle hjem fra caféen – så meget havde vi spist.

Det er helt sørgeligt at de 7 måneder allerede er gået. Heldigvis er vejret helt vidunderligt for tiden og indbyder til lange gåture. Det er efterår med gule og røde blade og solen skinner stråleklart. Her er simpelthen så smukt. Og samtidig er det ikke koldere end at man tit har jakken åben. Vi glæder os ikke til at komme hjem til de danske frostgrader – piv!

Vi har faktisk også besøg af nogle andre danske venner – nemlig min allerældste veninde Pernille (gammel i den forstand, at vi har kendt hinanden siden jeg var 8 måneder gammel og hun var 2 dage). Pernille har taget Thea med, og det er så hyggeligt at vise dem byen. Hvad vi har lavet sammen med dem, kommer en anden dag. Nu skal jeg nemlig lige smide et foccasiabrød sammen. Der kommer nemlig gæster til carlsberg, hjemmebag og whiskey lige om lidt.

Fødselsdag!

Så blev man 28 år gammel… og sikke en dag! Endnu engang formåede Sidse at fejre mig i verdensklasse. Sidse stod op nogenlunde lige efter at jeg var gået i seng for at have friskbagt brød og drømmekage klar til jeg vågnede. Herligt! Der var traditionen tro pyntet flot op i vores lejlighed:

Ydermere var der indkøbt en bunke gaver… yes tak! Her viser jeg Rudolph Dassler støvler og løbejakke fra Sidse og Sidses mor.

Pludseligt bankede det på døren og ind kom Line og Kristian (vores gode løbevenner fra Danmark). Hvilken herlig overrakselse. Vi hyggede os gevaldigt med de lækre boller og kager Sidse havde bagt! Desværre måtte jeg forlade selskabet for at tage på arbejde.
Her blev jeg også fejret. Mine søde kollegaer tog mig ud til frokost og sang fødselsdagssang. I mod gældende amerikanske regler havde jeg selv medbragt fødselsdagskage… det er meget fy fy. Det er kollegaerne der KØBER kage. Men de var nu ret glade over at smage Sidses fantastiske drømmekage. De havde aldrig smagt noget lignende og var generelt ellevilde!

Efter arbejde røg Sidse og jeg ned på Max Brenner. En restaurant som vi med vilje havde ventet med at besøge til efter marathon. Her serveres der nemlig chokolade… Chokolade suppe, chokolade pizza, chokolade/chili-kartofler og chokolade drinks. Vi valgte dog at gå forsigtig til værks og bestilte almindelige sandwich/burger med deres chokolade/chili-kartofler for derefter at gå ombord i dere triple chokolade fondue med dertil hørende skumfidus-grill!!! Det så sådan ud:

Chokoladepizza med skumfidustopping...

Efter dette overdådige chokolade-chok tog vi hjem til I house hvor vi med begejstring så New York Yankees vinde mesterskabet i Base Ball. Det er stort! De skal vist fejres med den største parade langs Broadway siden anden verdenskrig sluttede… det glæder vi os til!

En rigtig dejlig fødselsdag!!!

New York Marathon

Så fik vi løbet NYC Marathon. Hold da op en oplevelse… Den største i mit 3 år lange løbeliv. At opleve verdens største maraton med sin kæreste er bare stort! Her følger en lille beretning derfra:

Vejret var perfekt. 13-16gr og kun let modvind hele vejen  (ja man løber faktisk mest mod nord). Løbet starter på Staten Island. For at få alle deltagere fragtet derud må nogle indfinde sig med at blive hentet MEGET tidligt. Vi var afsted kl 4.30 og var i startområdet allerede kl 6.00… LAAANG tid før starten kl 9.40. Hvis man ser bort fra de pokkers mange bakker, så er starten/tidspunktet det eneste suboptimale der er at berette fra løbet. Det sværeste er at time sin morgenmad med løbet.

Jeg havde i dagens andledning klædt mig ud som hulapige og det gav enorm respons fra publikum. Jeg har løbet Berlin og Chicago hvor der er rigtig rigtig mange tilskuere. Men New York slår begge. Det var helt enormt med tilskuere! De stod i flere lag hele vejen rundt på ruten. Man snakker om mere end 2mio tilskuere og 200 livebands. Og de var SÅ vilde! De råbte og skreg hele ruten rundt, så vi ikke kunne snakke sammen på noget tidspunkt. HELT VILDT! At der blev heppet specifikt på mig (THE HULA MAN) gjorde ikke løbeiveren mindre.

Desværre må jeg nok tage lidt af skylden for at Sidse fik en hård dag på kontoret. Vi havde aftalt at løbe efter en tid på 3.20 (7.38/mile), men den sindssyge jubel fra publikum gjorde at vi længe lå tættere på 7.20/mile. Jeg kunne simpelthen ikke holde tempoet nede med de mange tilråb jeg fik. Vi rundede halvvejs i 1.38.00 og var godt kørende indtil 25km… så begyndte det at gøre lidt ondt på Sidse. Vi tabte langsomt tid og de sidste km igennem Manhattans bakker var ikke sjove. Sidse kæmpede en brav og vildt imponerende kamp. Smerten lyste i hendes øjne, men alligevel holdt hun et godt tempo igennem den barske Central Park. Her gjorde det også virkelig ondt på mine ben og jeg fortrød lidt at jeg havde danset, hoppet og lavet bølger til publikum (samt at løbe to maratons indenfor 3 uger). Vi kom i mål på 3.28.05, hvilket (hvis man ser bort fra ambitionerne) er utrolig flot for et MEGET bakket løb i modvind. Efter bad og tørt tøj er vi vist begge enige om at det var en kæmpe kæmpe kæmpe oplevelse at løbe det løb sammen.

Jeg er enig i koret der siger at det er det fedeste og mest engagerede publikum. Helt vildt! Jeg havde det helt fantastisk sjovt med dem og dansede en del med de mange bands etc. Ret sjovt at opleve et løb hvor der er overskud til at nyde publikum!

Efter løbet mødtes vi med resten af vores danske løbeklub og spiste en omgang velfortjent diner-mad. Alle klarede det svære løb utrolig flot!

 

I dag er der ømme ben for alle pengene! Det er godt at der skal gå mindst et år før vi løber maraton igen.