5th Avenue går for at være verdens dyreste gade. Her er alle de allerdyreste forretninger samlet. Gucci, Manolo Blahnik, Jimmy Choo og alle de andre store navne ligger side om side her.
Udover dyrt tøj og sko, finder du også en kæmpe Apple forretning her ved hjørnet omkring 59th gade. Nede i jorden ligger verdens største Apple, hvor du nemt kan udforske de nyeste MAC eller den seneste udgave af deres Iphone.
Mellem 57th og 58th street ligger Tiffanys (727 5th ave), med de fineste smykker. Hvis du er mere til Cartier – så ligger de her også (653 5th ave).
Hvis du går en tur fra Grand Central Station og nordpå mod Guggenheim, vil du udover de nævnte også støde på Prada, Takashimaya, Versace, Louis Vuitton, Fendi og en del andre fine forretninger.
Der er altid mange mennesker på 5th, så selv hvis du bare er ude at vinduesshoppe, kan du bruge en god del tid på at kigge på New York bedste-klædte mennesker. De færdes nemlig her, selvfølgelig blandt en god del turister.
Hvis du har brug for lidt seightseeing undervejs, kan du smutte ind i Trump Tower, Rockefeller Center, MoMA eller Central Park undervejs – de ligger alle ud til 5th ave.
Bergdorf & Goodman
Du finder lækre forretninger her. Bl.a. Lanvin, Jimmy Choo og Diane Von Furstenberg.
Olsen twins har designet en kollektion til stormagasinet: ”Elizabeth and James” som blev solgt fra 2007.
754 Fifth Avenue. Åbent 10-20 & 10-19 lørdag & 12-6 søndag.
Saks 5th Avenue
Endnu et af de dyre stormagasiner, hvor Bottega Venetta og YSL blandt andre har til huse. Ligger på 611 5th ave.
Barneys
Stormagasinet ligger på Madison Avenue, men du finder mindre Barneys rundt omkring. Blandt andet på Broadway omkring 110th street.
Du finder blandt andet Alexander Wang, Ann Demeulemeester, Balenciaga og Bottega Veneta her. Sammen med alle mulige andre lækre designervarer.
660 Madison Avenue åbent: 10-20 & 10-19 lørdag & 11-18 søndag.