Shopping i Lower East side
Bydelen der på sydsiden grænser op til ChinaTown er virkelig hyggelig og her ligger mange små fine forretninger, hvor man kan gøre sig nogle gode fund. Hvis man kommer fra ChinaTown, kan det godt virke lidt uoverskueligt, at der lige på den anden side er en hyggelig bydel, hvor der både er trendy tøjforretninger og hyggelige barer.
Der ligger mange små barer – især irske, der viser europæisk fodbold og skænker mørkt øl. En mangelvarer de fleste steder på Manhattan. Gå især på Orchard street, Ludlow street og Stanton street for at shoppe.

Stylisten på Sex and the City Patricia Field har sin egen forretning på Lower East Side. Den er virkelig mystisk at komme ind i, men også virkelig sjov.
For det første står der nogle dukker ude foran butikken, der generelt ser lidt mystisk ud. I døren stod der sidst jeg var der en beholder med gratis posters i – posters af meget lækre nøgne mænd.
Når man kigger ind i forretning tordner høj musik ud af det røde lokale. Når man så bevæger sig indenfor – ja hvis man forventer at blive fanget i en tydeligt Sex and the City garderobe – så bliver man skuffet.
Bevares, nogle af varerne kunne man måske godt se Samantha eller Carrie i, men man vil nok se flere drags i klæde sig gevanterne.
Det er dog en sjov butik at komme ind i – og hvis man alligevel leder efter et par nye latexshorts, ja så kan man jo ligeså godt købe dem her. Man kan dog også købe nogle items fra serien/filmen – eller kopier derfra.
302 Bowery

På Lower East Side finder man også Pixi Market. En mindre forretning med lækre sko og tøj. Designet er meget europæisk og priserne er rimelige, men i den dyre ende.
Blandt andet kan man købe Carin Wester, Underground og Minimum.
100 Stanton st. mellem Orchard og Ludlow st.
På East 11th street ligger vintageforretningerne bogstavlig talt side om side find blandt andet:
Angelas Vintage Boutique – med tøj fra victoriatiden og frem til 50′erne. (nr. 330)
No Relations – her er billige pelse, men forvent ikke at finde designergoods.
O Mistress Mine – masser af hatte og tørklæder. Butikken er aldrig proppet af mennesker, så der er god tid til at gå den rimelig lille forretning igennem. Her er også masser af kjoler.
Tokyo8 har masser af sko fra kendte designere. Find f.eks. Gucci eller Manolo sko her – prisen er fin i forhold til mærke og stand. Her er tit mange mennesker, så hav tålmodighed til at komme frem i den smalle forretning.
Gå også på jagt omkring Ludlow street:
Edith Machinist på 104 Rivington st ved Ludlow st.
GLS Girls love shoes på 29 Ludlow st har masser af fine vintagesko.
Ellen på 122 Ludlow st. ved Rivington st.
Daha 175 Orchard st.
David Owen har masser af fine pelse og trenchcoats fra Burberry. Ejeren er meget sød og hjælpsom 154 Orchard st.





