Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Det store juletræ…

Efter mit foredrag for afdelingen tog jeg en tur ind til 5th Ave for at se på juletræer… Ca. sådan så det ud:

Så for faen… nu nærmer tiden sig hvor New York-eventyret skal pakkes sammen. På fredag er det hjem til DK og det er sgu sørgeligt!

Jeg har måtte indse at jeg ikke når at blive færdig med mit projekt på Columbia, hvilket er åndssvagt ærgeligt men næsten uundgåeligt. Jeg startede ud med at kunne gå på vandet i laboratoriet – alt hvad jeg lavede gav fede resultater, vand blev til vin og snot til guld… Desværre blev hvedebrødsdagene afløst af en sand ørkenvandring af tvetydige og negative resultater. En del af en forskers hverdag vil nogen måske sige, men ikke desto mindre noget der er sætter sit præg på humøret. Specielt når chefen er uhyggelig ambitiøs og meget lidt forståede. Heldigvis er der en kollega fra Columbia der vil overtage hele projektet. Så jeg er da i det mindste sikker på at det bliver til noget publicerbart på et tidspunkt, foruden at jeg jo har lært en kæmpe kæmpe masse!!

Her mens humøret har været helt i bund har jeg heldigvis haft besøg af mine to studiekammerater Per og Halfdan. Helt fantastisk at have sådan to humørbomber boende mens man selv har møg travlt og hænger lidt med trynen. De ankom i tirsdags og er lige taget hjem. Foruden en massiv gang shopping, besøg i kirker og krigskibe så havde vi også et par gode aftener i byen. Specielt fredag aften var vellykket… en tur på Karaokebar med Ina min tyske veninde og hendes venner. Vi var 15 mennesker og havde lejet et privat rum med karaoke. Jeg er jo ikke kendt for den store stemme, eller i det hele taget for at synge. Men det gjorde alkoholen altså op med og vi fik alle fyret den af i fine, smukke, voldsomme, knapt så smukke og meget medrivende sange. Efter 2.5 timers skønsang røg selskabet over på baren Underground hvor vi dansede og drak til den lyse morgen. Vildt sjovt og hyggeligt! Da vi tidligt om morgenen kom hjem til lejligheden underholdte Halfdan med fintunede scorebemærkninger… Aldrig har jeg grinet så meget – tak Halfdan!!

Lørdagens snevejr blev oplevet igennem laboratoriets beskidte ruder – eftersigende en god beslutning at opholde sig indendøre den dag.

Søndagens fantastiske forårsagtige solskin blev kickstartet med 25km løb hvor Per fulgte med lidt af vejen… meget hyggeligt. Gospelsang i en lokal kirke, så var der lige et par timers arbejde, 21 minutters shopping og så ugens 2. store begivenhed!!! Ishockey i Madison Sq Garden sammen med min kollega Frank, mine løbeven Scott og hans veninde Sarah! Vi så New York Rangers mod Detroit Red Wings. Fuck en stor oplevelse! At sidde på bagerste række og se ned på en lille bitte bane omringet af 25.000 tilskuere var bare fedt! Det var ganske vist ikke ringside, men alligevel kunne man sagtens mærke intensiteten på banen – 100.000 gange vildere end hjemme i dk. Jeg konstaterer at ishockeypublikum i Rødovre og New York ikke er mange missing links fra hinanden! For hold kæft hvor har vi her at gøre med kloge folk. Det var næsten sjovere at høre på mine omgivelser end at se selve kampen. Anyway – fed oplevelse og meget cool at få set The Garden indefra.

I aften har jeg nydt min ensomhed med at pakke lejligheden ned. Det er sgu alligevel en del lort man får samlet sammen på lidt mere end 7 måneder :-/

Her de sidste par dage står den på arbejde i døgndrift, et stort foredrag for afdelingen på onsdag og så skal jeg være klar til at aflevere alle mine laboratorieting på torsdag (stort arbejde at sortere, rydde ud og oversætte danske gloser  mine papirer til engelsk). Jeg håber at jeg får tid til at komme forbi Rockefeller Centre for at se det store juletræ… og måske at købe en julegave eller to – men det ville jeg ikke sætte næsen op efter hvis jeg var familie 😉

Sidste timer i New York

Nåh nu tager jeg snart hjem. Om 10 timer sidder jeg i et fly på vej mod CPH med et enkelt stop på Island (jeg vinker ned til dig, Mads!).

Hvor skal jeg starte – og hvor skal jeg slutte det her indlæg…?
Anden halvdel af NY har været så meget bedre end første halvdel. Jeg havde svært ved at finde mig til rette i byen de første tre måneder, men det er gået strygende de sidste tre. Måske er det fordi vi har haft virkelig meget besøg, så jeg ofte ikke har været helt alene i hverdagen. Måske er det fordi jeg har fundet nogle endnu bedre steder rundt omkring på Manhattan. Måske er det fordi vi har været på Hawaii. Måske er det fordi jeg har lært mig selv og Morten bedre at kende. Jeg kan ikke give et klart svar – men det har i hvert fald været rigtig godt at være herover.
Jeg har lært mig selv bedre at kende. Jeg er blevet mere modig og mere selvsikker. Jeg har sat mig nogle nye mål med mig selv, som jeg nu også ved hvordan jeg skal opnå. Alle burde have muligheden for 6 måneders selvudvikling på Manhattan.

Der var en der engang sagde at “der findes to slags byer i verden. New York og alle de andre”. Og det er rigtigt. New York er så fantastisk en by. Der bor så mange forskellige mennesker og kulturer. Alle trives på lige vilkår, og alle har ret til at være hvem de er. Det er befriende at opleve. Her er highstreet butikker blandet med haute couture. Skyskrabere blandet med en kæmpe park. Turisthelvede blandet med business. Hvide, sorte, brune, gule, røde etc. mennesker i en stor pærevælling. Det er simpelthen en fantastisk by!

Sjove mennesker vi har mødt:

Vi har langt fra nået alt det vi gerne vil nå. Men vi har nået meget mere end vi turde drømme om. Vi kender byen som vores egen bukselomme, og ved hvor man får den bedste thaimad – de bedste bagels – hvor man køber en billige vintagepels – og hvordan der ser ud på hele Manhattan. Vi har ikke nået at spise alle de steder vi gerne ville. Vi har heller ikke nået alle de museer, som vi egentlig gerne ville. Vi har ikke taget svævebanen til Roosevelt Island – og vi har heller ikke været i kronen på Frihedsgudinden. Så vi bliver nok nødt til at komme tilbage inden alt for længe. Vi har fået nogle helt fantastiske nye venner, som vi skal over og besøge igen.

Nu glæder jeg mig til at komme hjem. Hjem til vores lejlighed. Mine venner. Til løbetur i Utterslev Mose. Hjem til mine kolleger. Hjem til familien. Vi har lige 2 uger (igen) fra hinanden, før Morten kommer hjem. Han får drengebesøg – så det er nok meget godt jeg ikke er i NY.

Vi ses i Danmark – jeg glæder mig til at se jer alle sammen. P.S. hvis der er nogen der vil hjælpe med at bære alt for meget bagage op på 3. sal, så siger I bare til!?

Så ramte hverdagen igen. Efter nogle fantastiske måneder hvor jeg nærmest har levet på adrenalin og kæmpe oplevelser, så er det meget hårdt og faktisk deprimerende at komme hjem til hverdagen. Først gik et par måneder med at finde sig tilrette og udforske New York, så startede den hårde træning til Chicago Marathon der mundede ud i en herlig PR, derefter en fantastisk ferie på Hawaii og til sidst en tur til Mexico… Altsammen noget jeg har kunnet se frem til i flere måneder (nogle i år). Nu sidder jeg her i sofaen og har ikke rigtigt noget at glæde mig til. På søndag ryger Sidse hjem og om præcis 2 uger, så er det min tur. Selvfølgelig glæder jeg mig til at se familie, venner og kollegaer igen, men jeg sidder unægtelig med en tam fornemmelse i kroppen – adrenalinen er væk og tilbage er hverdagen. Men så skal man selvfølgelig huske at være taknemmelig for det man har oplevet og fået. Det gjorde jeg i går!

I går var det nemlig Thanksgiving. Dagen hvor man siger tak – amerikanerne fejrer vist (og siger tak for) at de fik udryddet indianerne og smittet de tilbageværende med kopper og andre sjove sygdomme. Men lad nu det ligge..
Traditionelt er Thanksgiving ferien hvor man tager hjem til sin hjemby og drikker sig i hegnet med vennerne onsdag aften, ser parade og spiser kalkun med familien torsdag og til sidst shopper man sin sidste dollar op på den såkaldte Black Friday (byen er sort med mennesker).
Kalkunen får dog eftersigende stærk konkurence fra den såkaldte TurDucKen i disse dage. En koncept hvor mang stopper en kylling op i en and som man så igen stopper op i en kalkun… BLIVER DET BEDRE?? Nej, TOTALT YNDLINGS.

Onsdag aften blev for vores vedkommende fejret med en kæmpe portion ribs fra dinosaur bar og knap så mange øl. Til gengæld var Nichlas og jeg tidligt oppe for at få en god plads til den store Thanksgiving Parade. Vi var ude af døren kl 6.00 for at være sikker på at vi kunne se de store balloner der skulle trækkes igennem byen på denne herlige dag. Åbenbart en kæmpe tradition, for da vi ramte gaden 3 timer før paraden skule starte var der fyldt med familier der lå under tæpper og hyggede sig på bedste vis. Det var godt at vi kom så tidligt – for omkring 3.5 millioner mennesker overværede paraden og det var for de flestes vedkommende på flere 100 meters afstand, men Nichlas og jeg fik mast os til 1. parket! Det var sejt! I løbet af 1.5 time fik vi set 50 kæmpe balloner, utallige sangstjerne og sportsidoler og ikke mindst en masse tambourkorps. Meget underholdende… Desværre måtte jeg gå lidt tidligt da jeg skulle på arbejde. Men det var sværere end tænkt. Fra min plads tog det godt en time at mase mig 500 meter igennem folkemængden til nærmeste subway.

Efter arbejde var det fluks hjem til I house’s Thanksgiving Dinner… Noget jeg personligt havde set frem til. Desværre var maden kun god uden at være prangende. Højdepunktet var da jeg fik vist at man sagtens kunne spise 10 skiver kalkun på en gang (ovenpå hinanden). Nichlas og jeg fik da også på skammeligste vis tømt buffeten. Den stakkels mand kunne så ikke en gang spise pumpkin pie til dessert! Det kunne undertegnede! Så Sidse (som havde betalt) fik bestemt noget for pengene denne aften – det må da være en drøm at invitere os på buffet!

I dag skal Nichlas og jeg ind og så udstoppede kinesere i form af Bodies… vist ikke noget for Sidse.

Kan man arbejde i mexico?

Så sidder jeg i lufthavnen på vej hjem fra en god konference i Cancun, Mexico. Det har på en gang været travlt, hyggeligt, lærerigt og meget afslappende.

For at få god tid til at hygge med mine savnede danske kollegaer, tog jeg derned 3 dage før konferencen. Mine kollegaer fra Danmark, Louise og Maria, havde arrangeret at vi kunne dele en suite på Hilton (der hvor konferencen skulle holdes) i de første dage. Det var død hyggeligt! Vi havde egen spa på balkonen og en fantastisk havudsigt. De dage gik meget hurtigt med at lave ingen ting. Alle mine andre danske kollegaer ankom også et par dage før, så jeg havde mega travlt med at catche up i poolen. I lørdags tog jeg med Thomas og Tim fra KU og Niels fra Rigshospitalet ud på en dykkerudflugt til Cozumel. Det var sindssygt flot at dykke på det store koralrev. Højdepunktet på turen var da jeg mødte min første haj! Heldigvis ikke en sulten kæmpe. Vi beskuede også skildpadder, hummere og barracudaer. Vi havde det skide hyggeligt og afsluttede dagen med en omgang øl på stranden!

Søndag var det konferencestart. Konferencen var ASMs Biofilmmøde. En konference der kun afholdes hvert tredje år og derfor tiltrækker alle de klogeste hoveder på feltet. Det var meget spændende at høre alle de store forskere fortælle om gennembrud og nye observationer på forskningssiden. Men det var mindst ligeså fedt at snakke med alle lægerne der jo bruger vores forskning til at behandle infektioner med. Jeg præsenterede også en poster med noget arbejde som Thomas og jeg har lavet igennem det sidste år. Til trods for at det ikke var konferencens mest gennemarbejdede poster, så fik jeg en masse feedback som jeg kan arbejde med når jeg kommer hjem til Danmark.

Udover gode foredrag fik jeg i løbet af de 5 dage konference samlet en masse visitkort og etableret minimum 3 samarbejder med forskere i USA. Men det vigtigste: jeg fik hygget med alle de fantastiske kollegaer fra Danmark… Og nu glæder jeg mig helt vildt til at komme tilbage og arbejde i København igen!!!

Mere besøg

I tirsdag tog Mette hjem igen. Det har været helt fantastisk hyggeligt at have besøg af hende!

Efter 1,5 døgn alene i lejligheden hvor jeg lige fik styr på alverdens praktisk ting, tog jeg til Times Square igen, for at hente en ny ven. Nemlig Nichlas som skal være her i 10 dage. Jeg har kendt ham i frygtelig lang tid og vi har det altid sjovt sammen, så det kan kun blive godt:)

Første aften gik hurtig med hyggesnak og burgere. Torsdag var Nichlas alene på tur, mens jeg passede mine pligter. Slutningen af eftermiddagen brugte vi i Soho og Korea Town, hvor man mere eller mindre bliver tvunget til at spise sushi, så det var vi jo desværre også nødt til at gøre…
Nichlas er ligesom Morten helt vild med at fotografere – så der er naturligvis mange stop undervejs på sådan en aften, hvor vi lige skal fotografere det ene eller andet. Men det er hyggeligt, og der kommer nogle ret gode resultater ud af det. Jeg håber at kunne få nogle herud på bloggen. Vi (han) tog især et helt fantastisk billede af Empire State Building dækket i skyer og lys.

Efter middag tog vi en tur omkring Times Square (mit absolut hadested i New York), og blev enige om at det er et overvældende sted, hvor man nok ikke behøver tænke så meget på Co2 udslip… Men man kan tage gode billeder derinde, så selvfølgelig tog vi en tur forbi.

I dag har jeg sendt Nichlas i Central Park for at fotografere efterfulgt af en tur på MoMA. Vi mødes og spiser sammen bagefter, og sent i aften kommer Morten hjem fra ferie.
Nichlas har været så sød at tage pålægschokolade og julebryg med til os – så mon ikke vi på en eller anden måde får det kombineret i en slags late-night-snack når vi alle er hjemme!

Gospel gudstjeneste i Harlem

Lørdag og søndag har jeg tullet rundt på Manhattan med Mette og nydt mine fridage.

Lørdag tog vi en tur til Williamsburg i Brooklyn, som er en af mine yndlings bydele. Der er en meget afslappende stemning, en masse caféer og små skæve forretninger. Vi fik købt en lækker taske til Mette inden vi ved 19 tiden tog tilbage til Manhattan. Noget af det bedste ved New York er at der ikke er nogen lukkelov, og at man derfor kan gå i forretninger lige når det passer allerbedst. Derfor kunne vi svinge mastercardet i Marc Jacobs, selvom klokken havde passeret 20. Vi fik taget et billede af os begge foran 66 Perry street, som er mange 25 årige pigers drømmeadresse. Hovedpersonen Carrie Bradshaw fra Sex and the city bor nemlig her på adressen i tv-serien.
Dagen sluttede med thaimad på Roomservice i Chelsea. Det er virkelig den bedste thairestaurant på manhattan.

ja - de er glade for Brooklyn ---- i Brooklyn

ja - de er glade for Brooklyn ---- i Brooklyn

Søndag ville Mette gerne være ekstra kulturel og turistet. Derfor havde hun besluttet sig for at vi skulle i kirke… Jeg er bestemt ikke meget for kirker, og noget af det første jeg skal, når jeg kommer tilbage til Danmark er at melde mig ud af folkekirken. Derfor skulle jeg overtales en lille smule før jeg lod mig lokke. Men selvfølgelig er jeg åbensindet og interesseret i kulturer, så jeg begyndte at glæde mig til at komme til gospelgudstjeneste i Harlem. Vi brugte Googles og FDM-travels anbefalinger og tog i baptistkirken på 125th street mellem Broadway og Amsterdam Avenue. Gudstjenesten er gratis og åben for alle. Det begynder kl. 11, men det er en god idé at komme en halv time før. Alle turisterne sidder på de bageste rækker.

Det var godt nok en oplevelse! Vi blev ikke mere interesseret i religionen af at overvære gudstjeneste, men vi fik en helt bestemt en oplevelse vi sent vil glemme. Alle kirkegængerne var klædt i rødt tøj. De er meget begejstrede og synger, råber og klapper højlydt. De skiftes til at sige tak til gud og jesus, mens de konstant afbrydes af tiljublende folk, der hylder herren. Indimellem alt takken, syn er gospelkorret. Folk kommer og går som det passer dem, og taler gerne højlydt sammen internt.

Det ligner på INGEN måder en dansk gudstjeneste. Der er lidt mere gang i den, men jeg er ikke helt klar over om det er godt eller skidt.

Efter den store oplevelse skulle vi lige sunde os lidt før vi kunne tage på flere oplevelser. Eftermiddagen brugte vi på Lower East Side, hvor vi kiggede i forretninger, drak kaffe og spiste sushi. Aftenen sluttede helt perfekt med at vi gik en smuk tur over Brooklyn Bridge. Der er altså flot, når man sådan kigger op på Manhattans skyline.

Det har været en dejlig afslappende weekend. I dag mandag har Mette været på tur, mens jeg har passet arbejde og træning. Dagen sluttede af med en lang gåtur i Central Park og lækre fiskeretter på Spice Market i Meatpacking district. En fantastisk restaurant!

Brooklyn Bridge - ja, I må nøjes med familiens 2. rangsfotografen, førstemanden er på ferie

Mette venter på vi kunne komme i kirke. Desværre må man ikke tage billeder derinde..

En af de finurlige forretninger på Lower east side

 

 

MoMA – museum of modern art

Det er herligt at være omgivet af skønne veninder.
I fredags mødtes jeg med Mette, Pernille og Thea efter min arbejdsdag og tog på MoMA. Jeg har ikke været der før, og jeg havde glædet mig meget. Museet er ret stort – 6 etager med alt fra mystiske figurer til lækre møbler. Noget af kunsten er lige på kanten – men sådan er det nok bare. For eksempel har jeg svært ved at se kunsten i at sætte en kaffekop på et bord, men det er altid sjovt at gå rundt mens man gætter på, hvem der mon har bestemt hvad der er godt nok til at blive udstillet på museet.

MoMA har den fordel, at der er gratis adgang hver fredag fra 16 til 20, og det er jeg ret stor fan af. Det betyder nemlig at jeg ikke skal have dårlig samvittighed, hvis jeg ikke synes om udstillingerne, og derfor mere har lyst til at forlade museet. Men MoMA er helt bestemt er værd at kigge forbi. Især er jeg vild med møblerne og Andy Warhole udstillingen.
Find museet på 53th street og 5-6 avenue. Det er bestemt et besøg værd!

Efter vores kulturelle indslag tog vi en tur på Max Brenner. Hvis der er noget vi piger er gode til, så er det altså at spise chokolade. Jeg må dog indrømme at efter 1,5 uges non-stop-spisning, er jeg begyndt at være lidt mæt. Desuden er det vist også ved at være tid til at tænke lidt på løbeformen igen. Derfor nøjedes jeg med en salat og en kop kakao, mens jeg sendte laaaange blikke efter de andres chokoladefondue og lava-chokoladekage med tilhørende chokoladeshot!
Det var Pernille og Theas sidste aften i New York, og det har været så dejligt at have besøg af dem!

IMG_0269

Pigerne - Pernille, Mette og Thea

 

IMG_0243

IMG_0255

Dødgod sushi

Manhattan er fuld af lækre restauranter og det er svært at vælge, hvilke man skal nå at spise på.

En af mine (utallige) livretter er sushi, men da Morten er skalddyrsallergiker, er det desværre ikke så nemt at lokke ham med ude at spise råfisk med wasabi. Derfor har jeg tænkt mig at udnytte Mettes besøg til at prøve nogle af de velanmeldte steder. Vi har fundet et sushisted i hver bydel og noteret det ned på en lap papir. Så kan vi lige meget hvor vi befinder os, nemt lokalisere et sted at spise.

I går spiste vi på IchiUmi – og hold da op en oplevelse! Vi vidste at det var all-you-can-eat, men vi havde slet ikke forestillet os hvor godt det var.
Der var en laaaang buffet fuld af lækre og smukke retter. Udover de almindelige sushistykker var der så mange spændende kombinationer og stort set alle smagte helt fantastisk.
Hvis man nu blev træt af sushi, kunne man hoppe om bord i nogle af mine andre livretter: KÆMPE tigerrejer, østers, muslinger, skalddyr-på-alle-måder, laks-på-alle-måder og forskellige supper.
Til dessert var der friskbagte pandekager med fyld, sushi-størrelse kager, is, frugt og chokolade. Vi sad der i ca. 3,5 time, og der er absolut ingen tvivl om vi var mætte da vi rullede ned i subwayen på vej hjem!  Men vi var nødt til at smage så meget som overhovedet muligt!

IchiUmi ligger på 32th street mellem Madison og 6th Avenue. Prisen er 29$ for voksne mandag-torsdag. I weekend er det lidt dyrere. Hvis du er til sushi, skal du helt sikkert tage på IchiUmi – vi er begejstrede!

P.S. tillykke til mor med fødselsdagen 🙂

IchiUmisushi2sushirestaurant new yorksushi new york

Sådan er overskriften på en reklame fra en af bankerne herover. Jeg kan ret godt lide den.
Min egne penge har jeg en lille fortælling om – mere interessant bliver det nemlig ikke her på 1. dag alene hjemme (Morten er jo på “konference” med sine danske kolleger i Mexico).

I fredags var jeg ude at føjte med Pernille og Thea, der er i byen i 14 dage. Efter en sjov eftermiddag/aften besluttede jeg mig for at jeg egentlig gerne ville hjem i seng hurtigst muligt, og hoppende derfor ind i en taxi. Da jeg var steget ud igen opdager jeg at min pung er væk. Pist borte! Jeg havde den for 1 minut siden i taxaen.. Jeg stormer ud på gaden og løber omkring hjørnet – men næh.. ingen gule biler i sigte. POKKERS! Resten af aftenen behøver jeg ikke nævne, men det var noget med “Sidse-er-ked-af-det-Morten-tror-noget-alvorligt-er-sket-og-griner-af-mig-da-jeg-fortæller-det-“bare”-er-min-pung”. Til mit forsvar skal siges, at det var en god og rimelig pricy pung med ALLE mine plastickort og kontanter i!
Jeg bliver helt fortabt, når sådan noget sker, og Morten måtte få alle kortene spærret og meldt den forsvundet på taxicentralen. Godt jeg har en voksen med herover..

Nåh men på forunderlig vis dukkede mit kørekort op nede i vores reception dagen efter. Taximanden havde simpelthen opdaget min pung og leveret det eneste billede-kort tilbage! Åh de første 600 kr. sparret! Natten til søndag fik jeg resten af pungen tilbage, og jeg kan nu glæde mig over at jeg kun skal betale for 3 nye visakort, der jo må erstattes for en sikkerhedsskyld. Jeg får de nye kort om 14 dage – og pinkoderne et par dage efter. Måske de kommer frem inden jeg tager til DK? Jeg håber det godt nok!

Heldigvis har jeg en utrolig insisterende kollega, der fik mig overtalt til at få et af de smarte FDM mastercard lige inden jeg rejste. Og heldigvis valgte jeg lige præcis i fredags at lade mit mastercard ligge hjemme i skuffen, fremfor at tage det med i pungen! Så jeg har faktisk et betalingskort. Jeg har dog ingen pinkode, så resten af mit new yorkerliv foregår vist på kredit..

Om nogle timer skal jeg ind på Times Square og mødes med Mette, som skal holde ferie hos mig i en hel uge! Uh det bliver herligt=) Planerne er vist noget med chokolade og sko..