Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for december 2009

Efter mit foredrag for afdelingen tog jeg en tur ind til 5th Ave for at se på juletræer… Ca. sådan så det ud:

Read Full Post »

Så for faen… nu nærmer tiden sig hvor New York-eventyret skal pakkes sammen. På fredag er det hjem til DK og det er sgu sørgeligt!

Jeg har måtte indse at jeg ikke når at blive færdig med mit projekt på Columbia, hvilket er åndssvagt ærgeligt men næsten uundgåeligt. Jeg startede ud med at kunne gå på vandet i laboratoriet – alt hvad jeg lavede gav fede resultater, vand blev til vin og snot til guld… Desværre blev hvedebrødsdagene afløst af en sand ørkenvandring af tvetydige og negative resultater. En del af en forskers hverdag vil nogen måske sige, men ikke desto mindre noget der er sætter sit præg på humøret. Specielt når chefen er uhyggelig ambitiøs og meget lidt forståede. Heldigvis er der en kollega fra Columbia der vil overtage hele projektet. Så jeg er da i det mindste sikker på at det bliver til noget publicerbart på et tidspunkt, foruden at jeg jo har lært en kæmpe kæmpe masse!!

Her mens humøret har været helt i bund har jeg heldigvis haft besøg af mine to studiekammerater Per og Halfdan. Helt fantastisk at have sådan to humørbomber boende mens man selv har møg travlt og hænger lidt med trynen. De ankom i tirsdags og er lige taget hjem. Foruden en massiv gang shopping, besøg i kirker og krigskibe så havde vi også et par gode aftener i byen. Specielt fredag aften var vellykket… en tur på Karaokebar med Ina min tyske veninde og hendes venner. Vi var 15 mennesker og havde lejet et privat rum med karaoke. Jeg er jo ikke kendt for den store stemme, eller i det hele taget for at synge. Men det gjorde alkoholen altså op med og vi fik alle fyret den af i fine, smukke, voldsomme, knapt så smukke og meget medrivende sange. Efter 2.5 timers skønsang røg selskabet over på baren Underground hvor vi dansede og drak til den lyse morgen. Vildt sjovt og hyggeligt! Da vi tidligt om morgenen kom hjem til lejligheden underholdte Halfdan med fintunede scorebemærkninger… Aldrig har jeg grinet så meget – tak Halfdan!!

Lørdagens snevejr blev oplevet igennem laboratoriets beskidte ruder – eftersigende en god beslutning at opholde sig indendøre den dag.

Søndagens fantastiske forårsagtige solskin blev kickstartet med 25km løb hvor Per fulgte med lidt af vejen… meget hyggeligt. Gospelsang i en lokal kirke, så var der lige et par timers arbejde, 21 minutters shopping og så ugens 2. store begivenhed!!! Ishockey i Madison Sq Garden sammen med min kollega Frank, mine løbeven Scott og hans veninde Sarah! Vi så New York Rangers mod Detroit Red Wings. Fuck en stor oplevelse! At sidde på bagerste række og se ned på en lille bitte bane omringet af 25.000 tilskuere var bare fedt! Det var ganske vist ikke ringside, men alligevel kunne man sagtens mærke intensiteten på banen – 100.000 gange vildere end hjemme i dk. Jeg konstaterer at ishockeypublikum i Rødovre og New York ikke er mange missing links fra hinanden! For hold kæft hvor har vi her at gøre med kloge folk. Det var næsten sjovere at høre på mine omgivelser end at se selve kampen. Anyway – fed oplevelse og meget cool at få set The Garden indefra.

I aften har jeg nydt min ensomhed med at pakke lejligheden ned. Det er sgu alligevel en del lort man får samlet sammen på lidt mere end 7 måneder :-/

Her de sidste par dage står den på arbejde i døgndrift, et stort foredrag for afdelingen på onsdag og så skal jeg være klar til at aflevere alle mine laboratorieting på torsdag (stort arbejde at sortere, rydde ud og oversætte danske gloser  mine papirer til engelsk). Jeg håber at jeg får tid til at komme forbi Rockefeller Centre for at se det store juletræ… og måske at købe en julegave eller to – men det ville jeg ikke sætte næsen op efter hvis jeg var familie 😉

Read Full Post »