Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for the ‘Uncategorized’ Category

Efter mit foredrag for afdelingen tog jeg en tur ind til 5th Ave for at se på juletræer… Ca. sådan så det ud:

Read Full Post »

Så for faen… nu nærmer tiden sig hvor New York-eventyret skal pakkes sammen. På fredag er det hjem til DK og det er sgu sørgeligt!

Jeg har måtte indse at jeg ikke når at blive færdig med mit projekt på Columbia, hvilket er åndssvagt ærgeligt men næsten uundgåeligt. Jeg startede ud med at kunne gå på vandet i laboratoriet – alt hvad jeg lavede gav fede resultater, vand blev til vin og snot til guld… Desværre blev hvedebrødsdagene afløst af en sand ørkenvandring af tvetydige og negative resultater. En del af en forskers hverdag vil nogen måske sige, men ikke desto mindre noget der er sætter sit præg på humøret. Specielt når chefen er uhyggelig ambitiøs og meget lidt forståede. Heldigvis er der en kollega fra Columbia der vil overtage hele projektet. Så jeg er da i det mindste sikker på at det bliver til noget publicerbart på et tidspunkt, foruden at jeg jo har lært en kæmpe kæmpe masse!!

Her mens humøret har været helt i bund har jeg heldigvis haft besøg af mine to studiekammerater Per og Halfdan. Helt fantastisk at have sådan to humørbomber boende mens man selv har møg travlt og hænger lidt med trynen. De ankom i tirsdags og er lige taget hjem. Foruden en massiv gang shopping, besøg i kirker og krigskibe så havde vi også et par gode aftener i byen. Specielt fredag aften var vellykket… en tur på Karaokebar med Ina min tyske veninde og hendes venner. Vi var 15 mennesker og havde lejet et privat rum med karaoke. Jeg er jo ikke kendt for den store stemme, eller i det hele taget for at synge. Men det gjorde alkoholen altså op med og vi fik alle fyret den af i fine, smukke, voldsomme, knapt så smukke og meget medrivende sange. Efter 2.5 timers skønsang røg selskabet over på baren Underground hvor vi dansede og drak til den lyse morgen. Vildt sjovt og hyggeligt! Da vi tidligt om morgenen kom hjem til lejligheden underholdte Halfdan med fintunede scorebemærkninger… Aldrig har jeg grinet så meget – tak Halfdan!!

Lørdagens snevejr blev oplevet igennem laboratoriets beskidte ruder – eftersigende en god beslutning at opholde sig indendøre den dag.

Søndagens fantastiske forårsagtige solskin blev kickstartet med 25km løb hvor Per fulgte med lidt af vejen… meget hyggeligt. Gospelsang i en lokal kirke, så var der lige et par timers arbejde, 21 minutters shopping og så ugens 2. store begivenhed!!! Ishockey i Madison Sq Garden sammen med min kollega Frank, mine løbeven Scott og hans veninde Sarah! Vi så New York Rangers mod Detroit Red Wings. Fuck en stor oplevelse! At sidde på bagerste række og se ned på en lille bitte bane omringet af 25.000 tilskuere var bare fedt! Det var ganske vist ikke ringside, men alligevel kunne man sagtens mærke intensiteten på banen – 100.000 gange vildere end hjemme i dk. Jeg konstaterer at ishockeypublikum i Rødovre og New York ikke er mange missing links fra hinanden! For hold kæft hvor har vi her at gøre med kloge folk. Det var næsten sjovere at høre på mine omgivelser end at se selve kampen. Anyway – fed oplevelse og meget cool at få set The Garden indefra.

I aften har jeg nydt min ensomhed med at pakke lejligheden ned. Det er sgu alligevel en del lort man får samlet sammen på lidt mere end 7 måneder :-/

Her de sidste par dage står den på arbejde i døgndrift, et stort foredrag for afdelingen på onsdag og så skal jeg være klar til at aflevere alle mine laboratorieting på torsdag (stort arbejde at sortere, rydde ud og oversætte danske gloser  mine papirer til engelsk). Jeg håber at jeg får tid til at komme forbi Rockefeller Centre for at se det store juletræ… og måske at købe en julegave eller to – men det ville jeg ikke sætte næsen op efter hvis jeg var familie 😉

Read Full Post »

Så ramte hverdagen igen. Efter nogle fantastiske måneder hvor jeg nærmest har levet på adrenalin og kæmpe oplevelser, så er det meget hårdt og faktisk deprimerende at komme hjem til hverdagen. Først gik et par måneder med at finde sig tilrette og udforske New York, så startede den hårde træning til Chicago Marathon der mundede ud i en herlig PR, derefter en fantastisk ferie på Hawaii og til sidst en tur til Mexico… Altsammen noget jeg har kunnet se frem til i flere måneder (nogle i år). Nu sidder jeg her i sofaen og har ikke rigtigt noget at glæde mig til. På søndag ryger Sidse hjem og om præcis 2 uger, så er det min tur. Selvfølgelig glæder jeg mig til at se familie, venner og kollegaer igen, men jeg sidder unægtelig med en tam fornemmelse i kroppen – adrenalinen er væk og tilbage er hverdagen. Men så skal man selvfølgelig huske at være taknemmelig for det man har oplevet og fået. Det gjorde jeg i går!

I går var det nemlig Thanksgiving. Dagen hvor man siger tak – amerikanerne fejrer vist (og siger tak for) at de fik udryddet indianerne og smittet de tilbageværende med kopper og andre sjove sygdomme. Men lad nu det ligge..
Traditionelt er Thanksgiving ferien hvor man tager hjem til sin hjemby og drikker sig i hegnet med vennerne onsdag aften, ser parade og spiser kalkun med familien torsdag og til sidst shopper man sin sidste dollar op på den såkaldte Black Friday (byen er sort med mennesker).
Kalkunen får dog eftersigende stærk konkurence fra den såkaldte TurDucKen i disse dage. En koncept hvor mang stopper en kylling op i en and som man så igen stopper op i en kalkun… BLIVER DET BEDRE?? Nej, TOTALT YNDLINGS.

Onsdag aften blev for vores vedkommende fejret med en kæmpe portion ribs fra dinosaur bar og knap så mange øl. Til gengæld var Nichlas og jeg tidligt oppe for at få en god plads til den store Thanksgiving Parade. Vi var ude af døren kl 6.00 for at være sikker på at vi kunne se de store balloner der skulle trækkes igennem byen på denne herlige dag. Åbenbart en kæmpe tradition, for da vi ramte gaden 3 timer før paraden skule starte var der fyldt med familier der lå under tæpper og hyggede sig på bedste vis. Det var godt at vi kom så tidligt – for omkring 3.5 millioner mennesker overværede paraden og det var for de flestes vedkommende på flere 100 meters afstand, men Nichlas og jeg fik mast os til 1. parket! Det var sejt! I løbet af 1.5 time fik vi set 50 kæmpe balloner, utallige sangstjerne og sportsidoler og ikke mindst en masse tambourkorps. Meget underholdende… Desværre måtte jeg gå lidt tidligt da jeg skulle på arbejde. Men det var sværere end tænkt. Fra min plads tog det godt en time at mase mig 500 meter igennem folkemængden til nærmeste subway.

Efter arbejde var det fluks hjem til I house’s Thanksgiving Dinner… Noget jeg personligt havde set frem til. Desværre var maden kun god uden at være prangende. Højdepunktet var da jeg fik vist at man sagtens kunne spise 10 skiver kalkun på en gang (ovenpå hinanden). Nichlas og jeg fik da også på skammeligste vis tømt buffeten. Den stakkels mand kunne så ikke en gang spise pumpkin pie til dessert! Det kunne undertegnede! Så Sidse (som havde betalt) fik bestemt noget for pengene denne aften – det må da være en drøm at invitere os på buffet!

I dag skal Nichlas og jeg ind og så udstoppede kinesere i form af Bodies… vist ikke noget for Sidse.

Read Full Post »

Så sidder jeg i lufthavnen på vej hjem fra en god konference i Cancun, Mexico. Det har på en gang været travlt, hyggeligt, lærerigt og meget afslappende.

For at få god tid til at hygge med mine savnede danske kollegaer, tog jeg derned 3 dage før konferencen. Mine kollegaer fra Danmark, Louise og Maria, havde arrangeret at vi kunne dele en suite på Hilton (der hvor konferencen skulle holdes) i de første dage. Det var død hyggeligt! Vi havde egen spa på balkonen og en fantastisk havudsigt. De dage gik meget hurtigt med at lave ingen ting. Alle mine andre danske kollegaer ankom også et par dage før, så jeg havde mega travlt med at catche up i poolen. I lørdags tog jeg med Thomas og Tim fra KU og Niels fra Rigshospitalet ud på en dykkerudflugt til Cozumel. Det var sindssygt flot at dykke på det store koralrev. Højdepunktet på turen var da jeg mødte min første haj! Heldigvis ikke en sulten kæmpe. Vi beskuede også skildpadder, hummere og barracudaer. Vi havde det skide hyggeligt og afsluttede dagen med en omgang øl på stranden!

Søndag var det konferencestart. Konferencen var ASMs Biofilmmøde. En konference der kun afholdes hvert tredje år og derfor tiltrækker alle de klogeste hoveder på feltet. Det var meget spændende at høre alle de store forskere fortælle om gennembrud og nye observationer på forskningssiden. Men det var mindst ligeså fedt at snakke med alle lægerne der jo bruger vores forskning til at behandle infektioner med. Jeg præsenterede også en poster med noget arbejde som Thomas og jeg har lavet igennem det sidste år. Til trods for at det ikke var konferencens mest gennemarbejdede poster, så fik jeg en masse feedback som jeg kan arbejde med når jeg kommer hjem til Danmark.

Udover gode foredrag fik jeg i løbet af de 5 dage konference samlet en masse visitkort og etableret minimum 3 samarbejder med forskere i USA. Men det vigtigste: jeg fik hygget med alle de fantastiske kollegaer fra Danmark… Og nu glæder jeg mig helt vildt til at komme tilbage og arbejde i København igen!!!

Read Full Post »

Sådan er overskriften på en reklame fra en af bankerne herover. Jeg kan ret godt lide den.
Min egne penge har jeg en lille fortælling om – mere interessant bliver det nemlig ikke her på 1. dag alene hjemme (Morten er jo på “konference” med sine danske kolleger i Mexico).

I fredags var jeg ude at føjte med Pernille og Thea, der er i byen i 14 dage. Efter en sjov eftermiddag/aften besluttede jeg mig for at jeg egentlig gerne ville hjem i seng hurtigst muligt, og hoppende derfor ind i en taxi. Da jeg var steget ud igen opdager jeg at min pung er væk. Pist borte! Jeg havde den for 1 minut siden i taxaen.. Jeg stormer ud på gaden og løber omkring hjørnet – men næh.. ingen gule biler i sigte. POKKERS! Resten af aftenen behøver jeg ikke nævne, men det var noget med “Sidse-er-ked-af-det-Morten-tror-noget-alvorligt-er-sket-og-griner-af-mig-da-jeg-fortæller-det-“bare”-er-min-pung”. Til mit forsvar skal siges, at det var en god og rimelig pricy pung med ALLE mine plastickort og kontanter i!
Jeg bliver helt fortabt, når sådan noget sker, og Morten måtte få alle kortene spærret og meldt den forsvundet på taxicentralen. Godt jeg har en voksen med herover..

Nåh men på forunderlig vis dukkede mit kørekort op nede i vores reception dagen efter. Taximanden havde simpelthen opdaget min pung og leveret det eneste billede-kort tilbage! Åh de første 600 kr. sparret! Natten til søndag fik jeg resten af pungen tilbage, og jeg kan nu glæde mig over at jeg kun skal betale for 3 nye visakort, der jo må erstattes for en sikkerhedsskyld. Jeg får de nye kort om 14 dage – og pinkoderne et par dage efter. Måske de kommer frem inden jeg tager til DK? Jeg håber det godt nok!

Heldigvis har jeg en utrolig insisterende kollega, der fik mig overtalt til at få et af de smarte FDM mastercard lige inden jeg rejste. Og heldigvis valgte jeg lige præcis i fredags at lade mit mastercard ligge hjemme i skuffen, fremfor at tage det med i pungen! Så jeg har faktisk et betalingskort. Jeg har dog ingen pinkode, så resten af mit new yorkerliv foregår vist på kredit..

Om nogle timer skal jeg ind på Times Square og mødes med Mette, som skal holde ferie hos mig i en hel uge! Uh det bliver herligt=) Planerne er vist noget med chokolade og sko..

Read Full Post »

Vi nyder den sidste tid i New York på fuld smadder! Lørdag aften stod på fest og ballade hjemme i lejligheden. Mine amerikanske kollegaer og løbevenner lærte alle hvad vodkashot og ølstafet er! Specielt ølstafetten bragte grinene frem (og sår og buler). Jeg havde fuldstændig glemt hvordan man fester… men jeg genfandt vist hurtigt rytmen. Desværre havde jeg også glemt hvad tømmermænd er… her genfandt jeg desværre også rytmen 😦

På trods af den heftige fødselsdagsfest var vi tidligt af sted søndag for at nyde det dejlige vejr. Efter et par dage med efterårsagtige temperaturer er vi nu oppe i 20’erne igen. Herligt!
Søndagens udflugt gik til Fort Tyron Park – hvor The Cloisters ligger. Det er en park og et kloster der ligger på det aller nordligste Manhattan. De efterårsflotte træer og udsigten over Hudson River var fænomenal og vi nød virkelig den hyggelige eftermiddag. Vi tog derfra ind til Penn Station hvor vi forkælede os selv med en sjælden tømmermandspizza. Vi bestilte den ene slize pizza efter den anden og havde det herligt med at kigge på livet på den gigantiske underjordiske station. Jeg fik også lige tid til at hyggeshoppe lidt kameraudstyr. Desværre har alt sjov jo en ende… Kl 20 fik jeg endelig slæbt mig op på arbejdet for at få brugt et par timer i laboratoriet.

Mandag aften efter arbejde gik vi en tur rundt om the reservoir i Central Park. Det var mægtig flot at se NY skyline over søen. Vi nød en herlige UDENDØRS mexicansk middag på en restaurant nærheden, inden vi igen fik hyggeshoppet lidt. Fedt at man kan købe tøj kl 21.30 om aftenen.

I morgen ryger jeg til Cancun (mexico) for at ”arbejde” og Sidse får besøg hjemmefra. Det er virkelig trist at det hele lagger mod enden, der er SÅ meget vi ikke har nået i denne dejlige by!

DSC_0196

Folk havde det herligt i Central Park

DSC_0155

Nej, det er ikke en vi kender...

DSC_0032_3

Jeg har købt mig en walkman... pludselig lyder skoven som...

DSC_0048_2

Harlem Meer i Central Park

DSC_0017

Udsigt fra Cloisters

DSC_0122_3

Madison Sq Garden og Empire State Bldg

DSC_0149

Hyggelig mand på udflugt

DSC_0053

Cloisters var enormt hyggelig

DSC_0080

Klosteret... og et træ...

DSC_0098

Udsigt til New Jersey

Night

Skyline over the Reservoir

Read Full Post »

Så blev man 28 år gammel… og sikke en dag! Endnu engang formåede Sidse at fejre mig i verdensklasse. Sidse stod op nogenlunde lige efter at jeg var gået i seng for at have friskbagt brød og drømmekage klar til jeg vågnede. Herligt! Der var traditionen tro pyntet flot op i vores lejlighed:DSC_0002

Ydermere var der indkøbt en bunke gaver… yes tak! Her viser jeg Rudolph Dassler støvler og løbejakke fra Sidse og Sidses mor.

DSC_0003

Pludseligt bankede det på døren og ind kom Line og Kristian (vores gode løbevenner fra Danmark). Hvilken herlig overrakselse. Vi hyggede os gevaldigt med de lækre boller og kager Sidse havde bagt! Desværre måtte jeg forlade selskabet for at tage på arbejde.
Her blev jeg også fejret. Mine søde kollegaer tog mig ud til frokost og sang fødselsdagssang. I mod gældende amerikanske regler havde jeg selv medbragt fødselsdagskage… det er meget fy fy. Det er kollegaerne der KØBER kage. Men de var nu ret glade over at smage Sidses fantastiske drømmekage. De havde aldrig smagt noget lignende og var generelt ellevilde!

Efter arbejde røg Sidse og jeg ned på Max Brenner. En restaurant som vi med vilje havde ventet med at besøge til efter marathon. Her serveres der nemlig chokolade… Chokolade suppe, chokolade pizza, chokolade/chili-kartofler og chokolade drinks. Vi valgte dog at gå forsigtig til værks og bestilte almindelige sandwich/burger med deres chokolade/chili-kartofler for derefter at gå ombord i dere triple chokolade fondue med dertil hørende skumfidus-grill!!! Det så sådan ud:

DSC_0009

DSC_0011

DSC_0015

DSC_0019

Hvis du skulle undre dig over hvordan chokolade/skumfidus-pizza ser ud

Chokoladepizza med skumfidustopping...

Efter dette overdådige chokolade-chok tog vi hjem til I house hvor vi med begejstring så New York Yankees vinde mesterskabet i Base Ball. Det er stort! De skal vist fejres med den største parade langs Broadway siden anden verdenskrig sluttede… det glæder vi os til!

En rigtig dejlig fødselsdag!!!

Read Full Post »

New York Marathon

Så fik vi løbet NYC Marathon. Hold da op en oplevelse… Den største i mit 3 år lange løbeliv. At opleve verdens største maraton med sin kæreste er bare stort! Her følger en lille beretning derfra:

Vejret var perfekt. 13-16gr og kun let modvind hele vejen  (ja man løber faktisk mest mod nord). Løbet starter på Staten Island. For at få alle deltagere fragtet derud må nogle indfinde sig med at blive hentet MEGET tidligt. Vi var afsted kl 4.30 og var i startområdet allerede kl 6.00… LAAANG tid før starten kl 9.40. Hvis man ser bort fra de pokkers mange bakker, så er starten/tidspunktet det eneste suboptimale der er at berette fra løbet. Det sværeste er at time sin morgenmad med løbet.

Jeg havde i dagens andledning klædt mig ud som hulapige og det gav enorm respons fra publikum. Jeg har løbet Berlin og Chicago hvor der er rigtig rigtig mange tilskuere. Men New York slår begge. Det var helt enormt med tilskuere! De stod i flere lag hele vejen rundt på ruten. Man snakker om mere end 2mio tilskuere og 200 livebands. Og de var SÅ vilde! De råbte og skreg hele ruten rundt, så vi ikke kunne snakke sammen på noget tidspunkt. HELT VILDT! At der blev heppet specifikt på mig (THE HULA MAN) gjorde ikke løbeiveren mindre.

4066267421_c910094699
Desværre må jeg nok tage lidt af skylden for at Sidse fik en hård dag på kontoret. Vi havde aftalt at løbe efter en tid på 3.20 (7.38/mile), men den sindssyge jubel fra publikum gjorde at vi længe lå tættere på 7.20/mile. Jeg kunne simpelthen ikke holde tempoet nede med de mange tilråb jeg fik. Vi rundede halvvejs i 1.38.00 og var godt kørende indtil 25km… så begyndte det at gøre lidt ondt på Sidse. Vi tabte langsomt tid og de sidste km igennem Manhattans bakker var ikke sjove. Sidse kæmpede en brav og vildt imponerende kamp. Smerten lyste i hendes øjne, men alligevel holdt hun et godt tempo igennem den barske Central Park. Her gjorde det også virkelig ondt på mine ben og jeg fortrød lidt at jeg havde danset, hoppet og lavet bølger til publikum (samt at løbe to maratons indenfor 3 uger). Vi kom i mål på 3.28.05, hvilket (hvis man ser bort fra ambitionerne) er utrolig flot for et MEGET bakket løb i modvind. Efter bad og tørt tøj er vi vist begge enige om at det var en kæmpe kæmpe kæmpe oplevelse at løbe det løb sammen.

Jeg er enig i koret der siger at det er det fedeste og mest engagerede publikum. Helt vildt! Jeg havde det helt fantastisk sjovt med dem og dansede en del med de mange bands etc. Ret sjovt at opleve et løb hvor der er overskud til at nyde publikum!

Efter løbet mødtes vi med resten af vores danske løbeklub og spiste en omgang velfortjent diner-mad. Alle klarede det svære løb utrolig flot!

 

I dag er der ømme ben for alle pengene! Det er godt at der skal gå mindst et år før vi løber maraton igen.

Read Full Post »

Så blev det dagen før New York marathon 2009 og hvor er jeg spændt. Siden 4. april har jeg vidst jeg skulle løbe NY marathon, og jeg har glædet mig hver dag siden. Træningen har været lang og hård, og selvom jeg har været plaget af et dårligt venstre ben i en del af perioden føler jeg mig nu helt frisk og klar til i morgen. Kroppen har fået masser af hvile de sidste 4 uger, så det kan ikke være bedre.

Vores danske løbevenner er selvfølgelig kommet til NY. Vi er 6 der skal løbe og så har vi 2 fantastiske heppere. Siden vi kom tilbage fra ferien i onsdags, har vi spist middag sammen tre gange, og det har været så hyggeligt at se dem igen.

I dag har været min favoritdag i hele marathonperioden. Dagen før marathon gælder det om at bevæge sig så lidt som muligt, strække lidt ud og ellers bare carbo-loade. Vi har sovet længe. Morten har løbet 5K og jeg har gået 3K. Jeg har spist havregrød to gange og en masse frugt, mens jeg har siddet i sofaen med benene oppe og læst.

Her i huset har vi opfundet vores helt egen definition på “fantomsmerter”. Hos os er det betegnelsen på de smerter man tror man får dagen inden et løb. Pludselig føles det som om baglårene er stive, knæene knaser og skinnebenene gør ondt. Heldigvis er det ren indbildning, og går væk ligeså snart ikke tænker på det mere… Mentalt sker der sære ting hos løbere..

Aftenen brugte vi vanen tro med et mindre pastaparty sammen med de andre løber. Mens man sidder og spiser sammen med fem andre marathonløber dagen inden dagen, får man gejlet sig selv ret heftigt op. Faktisk var jeg slet ikke nervøs for løbet i går formiddags. Men nu.. Jeg siger jer, at jeg er nervøs. Tænk hvis jeg ikke kan løbe så langt – eller hvis jeg nu er rigtig langsom. Tænk hvis jeg får ondt i maven – eller i mit dårlige ben. Tænk hvis min ankelskade alligevel ikke er overstået. Der er en masse “tænk-nu-hvis’er”. Det er det samme hver gang, men det plejer jo at gå, så mon ikke også det går i morgen. Om ikke andet har jeg i hvert fald fornøjelsen at dele oplevelsen af verdens største marathonløb sammen med Morten og vores løbevenner, og det glæder jeg mig til!

Nu skal vi snart sove. Vi skal nemlig forlade lejligheden kl. 04.45 for at komme til Staten Island. Starten går kl. 9.40 og hele løbet vises på Eurosport fra kl. 14.15.

Read Full Post »

I morgen aften flyver vi hjem til New York. Det har godt nok været en fantastisk tur! Oahu og Maui var fantastisk flotte og dejlige… og vi troede at Big Island ville være mere fra samme skuffe. Men vi blev dejligt overraskede! Big Island har verdens største aktive vulkan og det bærer naturen præg af. Det er SÅ spændende at færdes omkring en aktiv vulkan! Vi har udforsket vulkanen over to dage… Den første dag bestod af vandreture oppe i de rygende kratre (vulkanen har ca. 10 kratre for tiden). Det var som at gå på månen når man gik på bunden af et krater fyldt med størknet lava. Krateret vi kravlede ned i, blev oversvømmet af 120 meter lava i 1969… først i 1998 var det størknet så man kunne gå på det. Lavaen var dog stadig varm og regnvand fordampede op igennem revner og sprækker… fascinerende! Endnu mere fascinerende var at dette øde månelandskab stod i skarp kontrast til regnskoven der voksede langs kraterkanten. I løbet af den første vulkandag fik vi vandret 15 km og set adskillige seje vulkanlandskaber. Vejen omkring vulkanen har været blokeret af lava i mange år. Den varme lava æder hele tiden lidt af vejen. Det er ret bizart at komme kørende på hovedvej der pludselig er spærret pga. lava. Ved denne vejspærring kunne vi se dampskyen fra den friske lava der væltede ned i havet… Da flydende lava ikke ses godt i dagslys er det STRENGT forbudt at nærme sig det friske lavafelt i dagslys (man kunne blive fanget af den ødelæggende lava). Endvidere blev det anbefalet at tage en voksen med… Så vi måtte pænt vente et par dage til at få lov til at komme tæt på den varme lava!

I mellemtiden snorklede vi med de efterhånden lidt trivielle skildpadder, vandrede i en fantastisk flot dal og badede på dejlige strande. Specielt den flotte dal gjorde indtryk (ikke mindst på vores ben). Vi vandrede ned i en 300m dyb dal for at se et flot vandfald og en lækker sort strand… Vi var forinden blevet briefet af parkens ranger. Han forklarede de farlige spilleregler: Masser af vand, mad og gode sko var et must. Vi skulle regne med at bruge ca. 2 timer på at komme op af dalen igen da vejen op havde en gennemsnitlig stigning på 28%. Javel. Vi nød dalen og vandfaldet var flot, men på vejen op gik der børnehave i den… I stedet for at spare benene til næste uges maraton, så løb vi op af dalen. Vi ramte toppen på 18 minutter og slog dermed den uofficielle rekord! Nu har vi til gengæld ømme baller;)

Mandag var der endelig en voksen vulkanist der ville tage børnene med på tur i lavaland! Hun lovede os ved afhentning at det vi skulle se var meget sjældent og spektakulært… Lavaen havde to dage forinden fundet en ny vej ned af vulkanen og det betød at man nu kunne stå få meter fra den røde lavastrøm!! Det gjorde ikke forventningerne mindre. I spændingens hede gik de fem timer i minivanen lidt langsomt… Men så ankom vi endelig! Vi kunne på afstand se lavaen flyde ned af bjerget – sejt! Desværre viste sig hurtigt at den nye lavastrøm allerede var stoppet med at løbe og derfor ikke kunne ses i mørket. Øv aldrig har jeg været så skuffet – jeg blev nærmest deprimeret! Vi måtte så nøjes med at på 400 meters afstand se lavaen strømme ned i havet. Det var også en kæmpe oplevelse at se dette voldsomme fænomen, men altså ikke det samme som at se lava på få meters afstand! Lidt skuffede kørte vi den lange tur hjem til vores hotel hvor vi nu har har pakket vores kufferter. I morgen aften tager vi hjem til New York… efter den mest fantastiske ferie man kunne forestille sig! Strand, regnskov og vulkan pakket ind i dejlige aktiviteter som surfing, løb, snorkling, kayak og vandring!

Read Full Post »

Older Posts »