Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘bagning’

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at bage. Sådan virkelig elsker det. Siden vi virkelig prøver at holde den slanke linje indtil de store løb, der jo er lige om hjørnet, er det for tiden kun brød jeg kan bage.
Det har bare været virkelig frustrerende indtil nu, for det var lige som om at amerikanerne ikke helt havde forstået, hvad en god frisk gær kan udvikle af mirakler. Jeg har forsøgt mig med tørgær på utallige måder, men resultatet er aldrig blevet helt luftigt og frisk nok.
Men i dag skete det. Den lykkeligste dag i mit new yorker liv indtraf nemlig i dag. På vej hjem på en laaaang gåtur smuttede jeg ind i et supermarked vi normalt ikke bruger og hvad lå på hylden? Jep det frisk-gær jeg nu har styrtet byen rundt for at finde i 4,5 måneder fandt jeg kun 1,5 km fra hjemmet. Altså hvor herligt.
En pakke blev købt i dyre domme (ca. 16 kr. for 57 gram!) Men det er heldigvis lige gyldigt for resultatet blev fantastisk. Lige nu dufter lejligheden af friskbagte grahamsboller der er mere luftige end nogensinde før i vores new yorker liv.. Hvad mere kan man ønske sig?
 
Endelig fandt jeg det! Fleischmann's Yeast!

Endelig fandt jeg det! Fleischmann's Yeast!

 
57 g frisk gær - JA tak!

57 g frisk gær - JA tak!

 
 
 
Gæren smuldres i væsken
Gæren smuldres i væsken
Dejen er klar til hævning

Dejen er klar til hævning

 
 
Det færdige resultat

Det færdige resultat

Read Full Post »