Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Hawaii’

I onsdags skulle jeg have min snorkling-debut. Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg mente at Maui var et udemærket sted at starte. Derfor fandt vi et morgen-snorkling-cruise som varede 5 timer inkl. 2 snorklingsteder. Jeg elsker at prøve nye sport og da snorkling jo næsten er en sport, så var jeg selvfølgelig begejstret da jeg gled ad rutschebanen ned i vandet iført maske og svømmefødder.

Jeg blev ikke skuffet! For nøj hvor er der bare mange seje fisk. Lidt sejere end torsk og sild som jeg jo ellers syntes er verdens sejeste dyr qua min opvækst på Bornholm. Der var ikke bare fisk i alverdens farver som vi selvfølgelig kom rigtig tæt på, men også koraller og kæmpeskildpadder. Vi svømmede lige ved siden af en af skildpadderne, og det var altså ret cool. Udsynet var vist ret godt, vandet var i hvert fald turkis og meget lækkert.

Appetitet for mere snorkling blev bestemt vakt og derfor har vi nu forsynet os med et snorkle-/svømmefodssæt hver.

Vi ankom til Big Island i eftermiddags efter måske verdens korteste flyvetur. Big Island er dobbelt så stor som de andre hawaii-øer er til sammen. Egentlig hedder øen Hawaii, men for at kunne kende forskel på øen og staten, har man omdøbt den til Big Island.
Hertz har givet os en blå Ford Mustang, som kører ganske fortrineligt. Dog skal vi lige overveje om vi helst vil sidde indenfor i air-con eller om vi vil se seje ud med nedrullet tag men til gengæld have solen bagende på os…

Vores hotel ligger lige ned til vandet. Tror næsten vi kan hoppe direkte fra altanen og ud i Stillehavet. Her er ret flot – både over og under vandet. Vi har nemlig allerede afprøvet snorkle-udstyret og været en tur under vandet for at kigge på fisk. Fra altanen kan vi også se de store havskildpadder spise på det lave vand i lavahullerne.
I morgen har vi en 15 km løbetur (også mig!!) og derefter en mustang-tur over til en dal og kigge på noget natur.

PS vi vender tilbage med billeder af vores skildpadder og vores bil!

Read Full Post »

Maui Maui Maui

I går ved middagstid ankom vi med flyet til Maui og vi har naturligvis ikke ligget på den lade side siden vi skiftede Waikiki Beach ud med det noget mere mennesketomme Maui.
Avis har givet os en fin bil, så vi kan drøne øen rundt. Vi bor ved Kihei – som er et udemærket sted. Ikke prangende, og desværre ikke helt lige så surfervenligt som Waikiki (men det er der vist ingensteder der er). I går kørte vi nord-vest på og mødte Lahaina – hvalernes hovedstad. Desværre er hvalerne længere nordpå lige nu, så ingen whale-watching til os i denne omgang.

I dag stod vi tidligt op – det var endda tidligt for mig også:) Kl.3.15 ringede uret og vi var klar til endnu en biltur. Målet var solopgang på den 3.000 m høje vulkan Haleakala. Et smukt syn og bestemt den tidlige opvågning værd!
I formiddags klarede jeg min første løbetur i 10-11 dage. Små 6 km utroligt langsomt i varmt vejr. HERLIGT!! Nu håber jeg bare at benet fungerer, så jeg i det mindste kan gennemføre NY marathon.
Resten af dagen har vi brugt på vandet. Først som surfere og dernæst som svømmere. Vi har fotograferet en masse – vi ligger et par billeder op på et tidspunkt. Om eftermiddagen tog bølgerne dog virkelig fart. Helt afsindigt høje og lige i vand/landkanten. Strømmen var så stærk at badning frarådedes. Men ja, vi skulle selvfølgelig lige prøve at svømme gennem bølgerne (lige som resten af stranden) – flere tæsk til vores efterhånden medtagede kroppe! Vi elsker aktiv ferie!.
Nu sidder vi og ser Yankees i semifinalen – indtil videre har de spillet i 7 timer… Håber de snart har vundet, så jeg kan få noget aftensmad.

Maui er smuk og turisttom. Det er lige i øjet. Vi er her vist på et ret uturistet-tidspunkt, og det passer os ret godt. Her er ingen japanere (modsat på Oaho, hvor der ikke var andet). Maden er bedre og naturen smukkere. Vi er vilde med det. I morgen ringer uret kl. 6 – vi skal på biltur.

Read Full Post »

Aloha Waikiki Beach

Så er vi lige nogle der er på Hawaii.. Eller Haveje, som vi ynder at kalde det.

Først får I lige min fortælling fra Chicago.
Jeg havde glædet mig virkelig meget til at besøge byen og se en masse ting på en laaang løbetur om lørdagen. Desværre er jeg ret så skadet i min venstre ankel, og jeg har slet ikke løbet siden i tirsdags i sidste uge, så de planer måtte jeg ændre til stillesidende ting på caféer og hotelværelse. Det ser ikke godt ud for mit vedkommende til NY marathon, men nu må vi se om jeg alligevel kan blive klar.
Til gengæld var det noget af en fest at heppe på Morten. Det var første gang jeg skulle ud at se et marathon uden selv at deltage, og sentimental som jeg er, fik jeg vist også lige mulighed for at tørre et par enkelte tårer af kinderne. Det er jo helt vildt at se så mange glade, kæmpende løbere. Tænk at man nogen gange er én af dem. Morten gjorde det jo helt perfekt, hvilket jeg slet ikke har tvivlet på han ville. Det var dog en kold fornøjelse at være tilskuer. Fra kl. 6-7 varmede jeg mig med kaffe på Starbucks. Utroligt så mange løbere der havde valgt at indtage kaffe og wienerbasser herfra kun en time inden løbet!! Det skulle jeg i hvert fald ikke nyde noget af inden et løb.
Første gang jeg så Morten var ved 2 miles mærket. Han var stært og frisk! Alt gik godt. Herefter ned til 1/2 marathon, hvor jeg stod i de her 4 graders varme i 40 minutter før de første om forbi. Heldigvis faldt jeg i snak med en sød dansk kvinde, som viste sig at være Mortens ven Jonas kollega. Meget morsomt som verden er lille. Morten så stadig stærk ud, men desværre kunne han ikke se mig, da han løb forbi og missede dermed sin energigel og vand som jeg ellers viftede med. Pokkers! Bare det nu virkede alligevel. Nåh mig op i opløbet og heppe de forreste i mål. Desværre nåede jeg ikke at se den mandlige vinder. Han løb og fjollede i hele opløbet og fejrede sin sejr og $75.000. Hvad han ikke vidste var at hvis han slå banerekorden ville han inkassere yderligere $100.000. Han slog rekorden med ét sekund. Bittert for ham hvis han ikke havde klaret det. Men føj hvor er han stærk. En ny Haile bare bedre:)
Opløbet var vildt at se. Så mange hurtige løber. Og flere danskere kom ind under 3timer. Så flot! Første dansker var Løbe-Louises veninde, som virkelig klarede det godt – endda i sin debut! Da kl. var 9.27 begyndte jeg at blive ret så nervøs. Jeg vidste Morten lå godt ved 30K, det havde jeg fået en sms-status på (altså fra løbet, ikke fra Morten). Men de sidste 12,195 km er altså hårde. Fra at jeg havde stået og hujet og heppet på alle de dygtige løber, blev jeg pludselig helt stille og frygtede det værste. Tænk hvis han var gået ned.. eller var gået ud med en skade/sygdom/whatever. Det ville ikke være til at bære. Men endelig – kl. 9.29 kunne jeg se ham. jeg råbte og skreg – og stortudende! Han klarede det. Hvor vildt!!

Søndag aften fejrede vi resultatet sammen med Rasmus som løb i 3.06, og virkelig flot! Hans mål var 3.10. Sammen med Rasmus, kone, barn og hans danske Chicago-ven Hans spiste vi virkelig lækre Kobe-burger med gorgonzola ost, drak rødvin, øl og fejrede hvor dygtige de er. Rasmus har løbet to ironman, så der er allerede lagt træningsplaner i Djursland til foråret:)

Men men men.. Nu er vi altså på Haveje. I Honolulu på øen Oahu. Vi bor 5 minutters gang fra Waikiki Beach. Det er meget heldigt det ikke ligger længere væk, for vi er efterhånden kendt som halte1 og halte2. Min ankel gør det nærmest umuligt at gå og Morten har marathonsmerter. Til dem der ikke ved hvordan de føles, så føles de nogenlunde som at have trælår i hele kroppen, mens man pludselig bliver sparket tilfældige steder på benene.
I dag har vi: Fløjet i 10 timer. Svømmet i en pool. Gået ned på stranden. Spist lækker italiensk mad. Og nu drikker vi dejlig juice og prøver at lade som om vi slet ikke er trætte.

Read Full Post »