Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Løb’

Så blev det dagen før New York marathon 2009 og hvor er jeg spændt. Siden 4. april har jeg vidst jeg skulle løbe NY marathon, og jeg har glædet mig hver dag siden. Træningen har været lang og hård, og selvom jeg har været plaget af et dårligt venstre ben i en del af perioden føler jeg mig nu helt frisk og klar til i morgen. Kroppen har fået masser af hvile de sidste 4 uger, så det kan ikke være bedre.

Vores danske løbevenner er selvfølgelig kommet til NY. Vi er 6 der skal løbe og så har vi 2 fantastiske heppere. Siden vi kom tilbage fra ferien i onsdags, har vi spist middag sammen tre gange, og det har været så hyggeligt at se dem igen.

I dag har været min favoritdag i hele marathonperioden. Dagen før marathon gælder det om at bevæge sig så lidt som muligt, strække lidt ud og ellers bare carbo-loade. Vi har sovet længe. Morten har løbet 5K og jeg har gået 3K. Jeg har spist havregrød to gange og en masse frugt, mens jeg har siddet i sofaen med benene oppe og læst.

Her i huset har vi opfundet vores helt egen definition på “fantomsmerter”. Hos os er det betegnelsen på de smerter man tror man får dagen inden et løb. Pludselig føles det som om baglårene er stive, knæene knaser og skinnebenene gør ondt. Heldigvis er det ren indbildning, og går væk ligeså snart ikke tænker på det mere… Mentalt sker der sære ting hos løbere..

Aftenen brugte vi vanen tro med et mindre pastaparty sammen med de andre løber. Mens man sidder og spiser sammen med fem andre marathonløber dagen inden dagen, får man gejlet sig selv ret heftigt op. Faktisk var jeg slet ikke nervøs for løbet i går formiddags. Men nu.. Jeg siger jer, at jeg er nervøs. Tænk hvis jeg ikke kan løbe så langt – eller hvis jeg nu er rigtig langsom. Tænk hvis jeg får ondt i maven – eller i mit dårlige ben. Tænk hvis min ankelskade alligevel ikke er overstået. Der er en masse “tænk-nu-hvis’er”. Det er det samme hver gang, men det plejer jo at gå, så mon ikke også det går i morgen. Om ikke andet har jeg i hvert fald fornøjelsen at dele oplevelsen af verdens største marathonløb sammen med Morten og vores løbevenner, og det glæder jeg mig til!

Nu skal vi snart sove. Vi skal nemlig forlade lejligheden kl. 04.45 for at komme til Staten Island. Starten går kl. 9.40 og hele løbet vises på Eurosport fra kl. 14.15.

Read Full Post »

Lørdag løb vi hele vejen rundt om Manhattan – dog hver for sig. Jeg tog turen sydover og hele vejen rundt om Manhattan til jeg nåede 125th street mod øst, drejede mod vest for at komme hjem – 33,5 km. Morten tog turen nordover til han nåede østsiden af 125th street og drejede hjem – 15 km.

For ikke at ligge på den lade side bagefter tog vi toget til 14th street og gik en tur. Det var begyndt at regne og Morten var småsyg. Derfor tog vi det stille og roligt. Frokosten blev indtaget på en ret funky italiensk café. Det der lokkede os ind, var at vi kunne se at de viste europæisk fodbold! Det savner vi (især jeg) ret meget – amerikanerne har ikke helt fået øjnene op for det, desværre. Caféen have udelukkende italienske tjenere og med Inter-Udinesse i tv’et fik vi serveret lækre paninier og cappucino i ly for regnvejret. Vi anbefaler helt klar at smutte indenom Scuderia på 6th avenue, hvis man er i byen.

der var altså andre gæster...

der var altså andre gæster...

Herefter gik vi videre gennem Soho, Noho og NoLiTa og sluttede af med 2,5 km i Harlem inden vi nåede hjem på sofaen for at hvile de efterhånden ret trætte ben. Undervejs så vi et fantastisk koncept – Cupcake-bilen! Ligesom alle de andre street-carts der står rundt om  byen og sælger hotdogs og shawarma, er der i Soho en bil der udelukkende sælger cupcakes. Jeg overvejer personligt at skifte det der online markedsføring ud med en varevogn på Kultorvet og noget pink ising.

I dag søndag skal vi vist bare se NFL og bage noget frisk-gær-brød.

Read Full Post »

Så gik der lige 14 dage i Danmark. 2 uger med fuld tryk på. Jeg har haft det vidunderligt, men jeg er også glad for nu at være tilbage hos Morten og New York. Dagene på arbejde fløj afsted og heldigvis gav de mig lov til at rejse igen. En masse gode venner fik jeg set og endda alle mine fire forældre fik jeg brugt en dejlig tid sammen med.

Jeg landede i lørdags og regnede med at jeg smertefrit kunne komme igennem integrationen, men sådan skulle det ikke gå. På trods af at jeg sad allerbagest i flyet lykkedes det mig at overhale samtlige passager på vej til integrationen (endnu en grund til løbetræning) og først i køen kunne jeg skadefro kigge på mine medpassagerer og grine af hvor langsomme de var.. Den der ler sidst ler åbenbart bedst – også i USA. For jeg fik nemlig ikke lov til at vandre direkte ind i landet – næh jeg blev derimod lukket ind i et lillebitte rum hos et par vokse amerikanere, der brugte en halv times tid på at høre mine forklaringer  om hvad jeg skulle i USA – for jeg var jo lige rejst…! Efter lang tids klunten rundt i hvad det egentlig var jeg lavede i USA – hvad mit eget job er, hvad Mortens job er (bør måske snart lære præcist hvad det er han laver, så jeg kan forklare det fremover), hvordan jeg betaler for mit ophold, hvor jeg bor henne og hvorfor i alverden FDM synes jeg skal arbejde i USA fik jeg lov til at komme ind i landet. Min bagage var den eneste på båndet – alle de andre passagerer havde forlængst overhalet mig igen.

Resten af lørdagen blev brugt på min yndlings-sushi restaurant.

Søndag bød på en fantastisk løbetur sammen med Morten. Først 6 km langs Hudson River efterfulgt af 20 minutters havkajak og tilsidst de 4 km hjem til fitnesscenteret. Havkajak er en skøn og gratis aktivitet man kan dyrke tre steder langs Hudson River. Vi hoppede i en redningsvest og en kajak hver og så selvfølgelig straks os selv som verdensmestre mens vi padlede afsted (den forestilling holdt i hvert fald indtil vi blev overhalet af nogle børn..). Vi anbefaler helt klart at prøve kajakkerne, hvis man er i byen i en ferie eller weekend mellem maj og oktober.  Det er dødsjovt og en hyggelig måde at se byen på. Resten af dagen gik i Meatpacking District, hvor vi kiggede på forretninger og spiste burritos.

P.S. Jeg blev hentet i lufthavnen af Morten – han er bare dødskøn!

Havkajak i New York

Havkajak i New York

Read Full Post »

Efter vores fantastiske tur til Utica og Niagara Falls, flyttede vi ind i professor Princes hus. Hun var på ferie hvorfor vi kunne bo der mod at passe hende blomster… Huset var et stort hus beliggende i Larchmont (25min kørsel nord for manhattan)

Det var også lidt for at komme væk fra vores tidligere formodede gæst – musen. Jeg er nu helt sikker på at vi er sluppet af med gæsten (endsige har vi nogensinde haft gæster??). Faktisk så tror jeg at der var flere mus i Larchmont end i vores lejlighed i International House. Denne holdning delte Sidse… Så det meste af hendes arbejde blev udført i sengen med fødderne hævet fra gulvet;)
Jeg havde heldigvist lånt en bil af professorens søn Ben (en fin Golf med stor motor). Uden den ville vi være dødsens! I provinsen er der ingen fortorve og det er lige før man bliver meldt til politiet for at gå… Stakkels Sidse måtte også indse at afstandene var store. I et forsøg på at finde et supermarked satte hun livet på spil og vandrede intet mindre end 8km på en stærkt trafikkeret vej – tilsidst blev det så farligt at hun måtte vende om.
På vej til arbejde havde jeg følgeskab af min kollega Brian. Det var dødhyggeligt! Den sidste dag var jeg dog mutters alene i bilen… så alene at jeg pludselig indså at den ellers fine motor lød meget underligt. Jeg kontrollerede motorolien og fandt at den var HELT og ALDELES tom – ikke en dråbe. Jeg blev glad over at jeg opdagede det i tide og investerede hurtigt i 4L af den dyreste olie der kunne findes (som tak for lån af bilen). Inkl 50L benzin skulle jeg af med 39 dollars (204kr)!!!!. 4liter 5-30AE motorolie kostede 11 dollars… Så er det da klart at det er en forbrydelse at gå!

Lørdagen blev brugt med en lang, meget varm og fugtig løbetur. Nu havde vi lige vænnet os til at løbe i varmen… så blev luftfugtigheden tændt! SATANs! Jeg ramte maxpulsen med en hastighed der tangerede stav-gang. Hele resten af dagen havde vi det smådårligt pga. varmen
Søndag var en god kombination af hygge, afslapning, shopping (undertegnede fik sig et nyt ur, sko og løbesko) og biograf (Public enemies). Sidse ville nok vælge at tilføje historierne om hvordan hun på makaber vis blev bidt af et insekt der efterlod en tennisboldstørrelse bule, tabte sin storetånegl og forstuede knæet (I 3 uafhængige episoder!!!!). Men det sparer jeg vores kære læsere for!!

Tilbage er der bare at sige… Skal lige ud og finde mig en cola og en doghnut!

Morten

Read Full Post »

Nu var New York blevet for meget for de danske tilflyttere! Vi søgte derfor ud på landet – nærmere betegnet Utica 4 timer nord-vest for New York. Vi var blevet anbefalet et stort 15 km løb i byen, så vi tænkte at vi kunne slå to fluer med et smæk. Løb og udflugt!

Fredag formiddag efter en hurtig omgang arbejde for os begge, drog vi nordpå i vores lejede bil. Turen havde på imponerende vis kun indlagt ét stop ved et outlet i New Jersey… Sikke en selvbeherskelse! På vejen så vi endvidere staten New Yorks hovedstad Albany. Det tog 6,5min…

Da vi ankom til Utica blev vores forventninger om en fattig provinsby bekræftet! Kedligere by skal man da lede længe efter! På trods af 60.000 indbyggere snakker vi om dødsens lukkede restauranter og kæmpe mangel på butikker… Heldigvis havde vi ikke store planer om at blive længe i byen. Aftenen blev efter afhentningen af startnumre (til løbet) spenderet på hotelværelset i selskab med hver vore computer.

Næste morgen stod den på Niagara Falls! Vi satte os i bilen og kørte igennem det ene vanvittige uvejr efter det andet (håbende på at Canada ville vise os nåde). Efter endnu 4 timer i bilen ankom vi til Canada. Niagara Falls ligger på grænsen mellem USA og Canada, men kan bedst ses fra Canada. Det triste regnvejr forsvandt pludseligt under vores frokost ved vandfaldet (se før og efter billedet der tydeligt viser Mortens humør). Efter at have nydt vandfaldet kørte vi fluks tilbage for at slappe af til løbet.

 

RegnvejrIMG_3658

Regnvejr

Vi blev lokket til at købe lasagne i en af de tilbageværende restauranter i Utica… det er os en gåde hvordan ”survival of the fittest” princippet gør sig gældende på restauranterne i Utica! Finanskrisens ofre må virkelig have været dårlige!!!! Fy for helvede for en omgang pasta… vi efterlod vores 3 dollars dyre lasagne og fortrak til hotelværelset med 12 tøre bagels.

Søndag morgen stod den på 15 km konkurenceløb. Da vi for tiden træner hårdt (ugen havde allerede stået mere end 80km løb) havde vi ingen tidsmæssige forventninger til vores præstationer, men vi havde dog hørt meget godt om publikum på ruten. Byen havde nemlig udlovet pengepræmier til det bedst heppende ”neighbourhood”… Så på 15 km var der sindssyge mængder af dans, skrig, skrål og intet mindre end 20 live bands! Løbet havde mål midt på et byggeri, hvor der efter løbet var gratis øl, vand og mad i 4 timer!!! Udover alle de gode ting… indeholdte ruten også lidt af en udfordring: en bakke på højde med himmelbjerget (se højdekurven for dagens etape). Vores trætte ben klarede løbet hæderligt og vi kunne nyde festen! Hold da op det var sjov! Desværre havde vi 4 timer hjem i bilen, så ingen alkohol. Men sjov, det var det! Se sjove billeder fra hele vores tur her!

 

Vi havde det så sjov til efter-løbs-festen

Vi havde det så sjov til efter-løbs-festen

Vi kørte direkte fra Utica hjem til Mortens professor, hvor vi skal bo den næste uge. Hun er nemlig på ferie og har sødt efterladt et dejligt hus til os. Vi residerer nu i Larchmont. En hyggelig by ved vandet 20min nord for Manhattan.

Se det kan man da kalde et Road Trip! Det blev i alt til 1100 miles på 18 timers kørsel!

Picture 8

Dagens højdekurve...

Read Full Post »

Puha…. Så sidder man endnu engang søndag aften og tænker: ”shit, en vild weekend, hvornår mon man får lyst til slappe af?”. Indtil videre er svaret: ”når vi bliver gamle og kommer hjem til DK!”

Her er hvad vi oplevede i denne weekend:

Jeg er stadig lettere kvæstet efter en hård arbejdsuge, så et tilbud om karaokebar blev afslået. Så vi spenderede fredag aften med en varm løbetur i Central Park, en hurtig gang power-shopning i den grande Apple Store på 5th Av samt en god Olsen Banden Film med tilhørende dansk slik (tyrkisk peber og poletter!).

 

George Wahington Bridge

George Washington Bridge

Lørdag morgen var det tidligt op da vi skulle på en 20km lang løbeudflugt. Dagens mål var at løbe over George Washington Bridge. Det er USA’s 4. største hængebro og forbinder Upper Manhattan (175 St) med New Jersey (Palisades). På trods af at vejret for en gangs skyld var lidt grumset, så var det en kæmpe og meget flot oplevelse (se billederne). På den anden side af broen fik vi løbet et par kilometer i en historisk park med et gammelt flot fort… SEJT! 

 

Efter turen, var der ikke meget tid at spilde! Ind til byen for at blive klippet og købe fødselsdagsgave til min søster. Christina komme på besøg på onsdag – Det glæder vi os rigtig meget til! Den nye frisure skulle straks bruges idet vi skulle i byen med vores tyske venner! Vi startede på vores favorit restaurant Room Service i Hells Kitchen. En fabelagtig Thai-restaurant med helt åndssvagt gode drinks! Efter middagen og adskillige stærke drinks blev selskabet delt op… Pigerne tog op i Inas lejlighed og drengene tog på bar. Jeg havde misforstået konceptet og troede at vi skulle på Gentlemans Club (Stangbar). Men jeg blev glædeligt overrasket! Vi skulle besøge den kendte bar Rudy’s Bar and Grill og have os en pitcher (stor kande øl). Denne sports bar holder et fantastisk koncept (se billederne) med møbler samlet med gaffa-tape og særdeles billige øl (7 dollars for 2,5 liter øl) . Men det bedste er: GRATIS HOTDOGS AD LIBITUM! Værsgo!

 

Ny yndlings bar!

Ny yndlings bar!

 

Resten af byturen var lidt af en fiasko da vi stod i timelange køer for at komme ind på natklubber vi slet ikke havde råd til at betale entre til… Nå, men jeg havde tømmermænd søndag morgen/eftermiddag og vi fik da oplevet Chelsea og omegn.

 

Guggenheim med tømmermænd...

Guggenheim med tømmermænd...

Søndag stod på tømmermands besøg på Guggenheim. Et flot og berømt museum. Jeg ved ikke om det var tømmermændene, men vi var ikke synderligt imponerede over malerierne… eneste flotte var museumsbygningens karakteristiske udformning (se billederne). Imens vi turnerede museet, blev byen belejret af 100.000 politifolk og måske 10 gange så mange dansende folk fra Puerto Rico. Vi ved ikke hvad de fejrede, men glade det var de… deres parade gjorde det umuligt for os at komme hjem. Vi nød stemningen og kiggede på butikker imens tosserne kørte forbi i deres store biler (se billederne). Det blev til endnu en lang dag i byen. Solnedgangen blev nydt med endnu en flot løbetur langs hudsonfloden.

 

I skrivende stund har jeg stolt lige indtaget min anden portion aftensmad lavet fra bunden af undertegnede ham selv! Vi blev enige om, at vores dyrt lejede køkken skulle bruges… Merprisen for at have køkken er 300 dollars om måneden. Så indenfor 7 dage har jeg lavet to pragtmåltider: Pasta Kødsauce (nærmere sovs) og ja, Pasta Kødsovs! VOILA!

Nu står den på hygge med tegnefilm ala Family Guy… inden vi går tidligt i seng for at kunne arbejde for vores respektive danske arbejdsgivere. Jeg er pt i gang med at læse og skrive til en artikel om forsøg jeg lavede i DK. Det er der ikke rigtig tid til på Columbia, så jeg må tidligt op for at udnytte tiden.

Hold jer muntre!

 

Morten

Read Full Post »