Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘New York marathon’

New York Marathon

Så fik vi løbet NYC Marathon. Hold da op en oplevelse… Den største i mit 3 år lange løbeliv. At opleve verdens største maraton med sin kæreste er bare stort! Her følger en lille beretning derfra:

Vejret var perfekt. 13-16gr og kun let modvind hele vejen  (ja man løber faktisk mest mod nord). Løbet starter på Staten Island. For at få alle deltagere fragtet derud må nogle indfinde sig med at blive hentet MEGET tidligt. Vi var afsted kl 4.30 og var i startområdet allerede kl 6.00… LAAANG tid før starten kl 9.40. Hvis man ser bort fra de pokkers mange bakker, så er starten/tidspunktet det eneste suboptimale der er at berette fra løbet. Det sværeste er at time sin morgenmad med løbet.

Jeg havde i dagens andledning klædt mig ud som hulapige og det gav enorm respons fra publikum. Jeg har løbet Berlin og Chicago hvor der er rigtig rigtig mange tilskuere. Men New York slår begge. Det var helt enormt med tilskuere! De stod i flere lag hele vejen rundt på ruten. Man snakker om mere end 2mio tilskuere og 200 livebands. Og de var SÅ vilde! De råbte og skreg hele ruten rundt, så vi ikke kunne snakke sammen på noget tidspunkt. HELT VILDT! At der blev heppet specifikt på mig (THE HULA MAN) gjorde ikke løbeiveren mindre.

4066267421_c910094699
Desværre må jeg nok tage lidt af skylden for at Sidse fik en hård dag på kontoret. Vi havde aftalt at løbe efter en tid på 3.20 (7.38/mile), men den sindssyge jubel fra publikum gjorde at vi længe lå tættere på 7.20/mile. Jeg kunne simpelthen ikke holde tempoet nede med de mange tilråb jeg fik. Vi rundede halvvejs i 1.38.00 og var godt kørende indtil 25km… så begyndte det at gøre lidt ondt på Sidse. Vi tabte langsomt tid og de sidste km igennem Manhattans bakker var ikke sjove. Sidse kæmpede en brav og vildt imponerende kamp. Smerten lyste i hendes øjne, men alligevel holdt hun et godt tempo igennem den barske Central Park. Her gjorde det også virkelig ondt på mine ben og jeg fortrød lidt at jeg havde danset, hoppet og lavet bølger til publikum (samt at løbe to maratons indenfor 3 uger). Vi kom i mål på 3.28.05, hvilket (hvis man ser bort fra ambitionerne) er utrolig flot for et MEGET bakket løb i modvind. Efter bad og tørt tøj er vi vist begge enige om at det var en kæmpe kæmpe kæmpe oplevelse at løbe det løb sammen.

Jeg er enig i koret der siger at det er det fedeste og mest engagerede publikum. Helt vildt! Jeg havde det helt fantastisk sjovt med dem og dansede en del med de mange bands etc. Ret sjovt at opleve et løb hvor der er overskud til at nyde publikum!

Efter løbet mødtes vi med resten af vores danske løbeklub og spiste en omgang velfortjent diner-mad. Alle klarede det svære løb utrolig flot!

 

I dag er der ømme ben for alle pengene! Det er godt at der skal gå mindst et år før vi løber maraton igen.

Read Full Post »

Så blev det dagen før New York marathon 2009 og hvor er jeg spændt. Siden 4. april har jeg vidst jeg skulle løbe NY marathon, og jeg har glædet mig hver dag siden. Træningen har været lang og hård, og selvom jeg har været plaget af et dårligt venstre ben i en del af perioden føler jeg mig nu helt frisk og klar til i morgen. Kroppen har fået masser af hvile de sidste 4 uger, så det kan ikke være bedre.

Vores danske løbevenner er selvfølgelig kommet til NY. Vi er 6 der skal løbe og så har vi 2 fantastiske heppere. Siden vi kom tilbage fra ferien i onsdags, har vi spist middag sammen tre gange, og det har været så hyggeligt at se dem igen.

I dag har været min favoritdag i hele marathonperioden. Dagen før marathon gælder det om at bevæge sig så lidt som muligt, strække lidt ud og ellers bare carbo-loade. Vi har sovet længe. Morten har løbet 5K og jeg har gået 3K. Jeg har spist havregrød to gange og en masse frugt, mens jeg har siddet i sofaen med benene oppe og læst.

Her i huset har vi opfundet vores helt egen definition på “fantomsmerter”. Hos os er det betegnelsen på de smerter man tror man får dagen inden et løb. Pludselig føles det som om baglårene er stive, knæene knaser og skinnebenene gør ondt. Heldigvis er det ren indbildning, og går væk ligeså snart ikke tænker på det mere… Mentalt sker der sære ting hos løbere..

Aftenen brugte vi vanen tro med et mindre pastaparty sammen med de andre løber. Mens man sidder og spiser sammen med fem andre marathonløber dagen inden dagen, får man gejlet sig selv ret heftigt op. Faktisk var jeg slet ikke nervøs for løbet i går formiddags. Men nu.. Jeg siger jer, at jeg er nervøs. Tænk hvis jeg ikke kan løbe så langt – eller hvis jeg nu er rigtig langsom. Tænk hvis jeg får ondt i maven – eller i mit dårlige ben. Tænk hvis min ankelskade alligevel ikke er overstået. Der er en masse “tænk-nu-hvis’er”. Det er det samme hver gang, men det plejer jo at gå, så mon ikke også det går i morgen. Om ikke andet har jeg i hvert fald fornøjelsen at dele oplevelsen af verdens største marathonløb sammen med Morten og vores løbevenner, og det glæder jeg mig til!

Nu skal vi snart sove. Vi skal nemlig forlade lejligheden kl. 04.45 for at komme til Staten Island. Starten går kl. 9.40 og hele løbet vises på Eurosport fra kl. 14.15.

Read Full Post »