Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘yankees’

IMG_4744Så var vi til baseball igen. Denne gang havde vi billetter til New York Yankees vs Tampa Bay Rays. Det nye Yankees Stadium, som vi jo har været på før, er et fantastisk bygningsværk! Stemningen på stadion er bestemt ikke som til europæisk fodbold – langt fra! Men det kan måske være svært at holde begejstringen oppe når holdene spiller hver dag i sæsonen. I mandags var det sågar dagens anden kamp vi overværede – de samme hold havde lige afsluttet deres første kamp 2 timer tidligere. Man tømmer så lige stadion og så spiller holdene en gang til… syg pengemaskine!

Kampen varede 3 timer og stemningen var generelt lidt tam – bortset fra 3. inning. Her scorede Yankees 2 homeruns og scorede i alt 8 runs… Der kom stemningen lidt op at køre…! Men ikke noget der ligner fodboldfans der fejrer 5-6 scoringer på 10minutter (som 8 runs kan oversættes til). Se nogle stemningsvideoer  af de crazy fans her:

På søndag står den på amerikansk fodbold – GIANTs vs REDSKINs! Det bliver bar mave, øl og hot dogs!!

P.S. af Sidse: Fansenes favorit Derek Jeter skulle i mandags ramme bolden 4 gange (alligevel ret meget i baseball – det svarer nogenlunde til at Jon Dahl skulle ramme bolden fire gange i en kamp – altså rimelig mange gange) for at blive den mest-bold-rammende Yankee i historien. Hele holdet ramte bolden overvældende mange gange. Jeter ramte ikke én eneste gang… Han er ikke vores favorit.

Picture 2

Read Full Post »

 Yankee Stadion

Yankee Stadion

Det kommer nok ikke bag på så mange, at både Morten og jeg er helt tossede med sport. Derfor tænkte vi ikke 2 sekunder over om vi skulle sige JA TAK da Mortens søde kollega Grace inviterede os med på Yankee stadion. I forvejen forventede vi begge at blive Yankee fans fremfor New York’s andet hold: The Mets før vi overhovedet var begyndt at sætte os ind i de to hold. Vi glædede os selvsagt ekstremt til tirsdag aften hvor slaget skulle stå.

Jeg tog sidst på eftermiddagen toget til Mortens arbejde så jeg inden kampen kunne få en rundvisning og møde kollegerne. Jeg er glad for at jeg nu ved hvordan der ser ud på hans arbejde, og at jeg også ved at han har nogle herlige kolleger og en sød omend lidt distræt chef.

Grace kørte os alle tre i bilen op til det sydlige Bronx hvor MANGE Yankee fans holdt i kø på vejen derop. Det er meget fascinerende for alle baseballhold spiller kamp i East Division i American League stort set hver eneste dag i perioden fra april til september, og alligevel trækker de stort set udsolgt stadion hver gang de er på hjemmebane. Stadionet er spritnyt og ligger placeret lige ved siden af det tidligere stadion.

Ølsælgeren og fuldt stadion 
Ølsælgeren og fuldt stadion

Vi var derude en lille time inden kampstart og havde derfor god tid til at gå rundt og kigge på de mange historiske billeder der hænger på stadion (se det er da en form for museum vi forstår os på: sportsmuseum). Derudover er der fyldt af support-shoppe og fastfood sælgere.
Kampen gik i gang og vi stillede uhyggelig mange spørgsmål til Grace om spilleregler, historik og spillerne. Det var virkelig interessant og lynhurtigt fangede vi reglerne og blev fanget af den enorme entusiasme som de 52.325 mennesker på det fulde stadion viste.

Morten synes det var lige en tand for langtrukkent til tider, men jeg var fuldstændig vild med det. Man spiller 9 innings hver og skifter hver gang man har tre døde. Imens man ser kampen stormer mænd rundt og sælger hotdogs, peanuts og kolde øl (til voldsom overpris)- altså det bliver da ikke bedre!

Kampens forløb var fantastisk: Yankee startede med at bryde Washingtons inning efter 5 minutter (!) og kom hurtigt foran i 2 inning. Derefter gik det lidt sløjt med point og Washington kom med en enkelt homerun op på 3 point (ham der slog homerun + to der var på base 1. og 2.) – ét point mere end Yankees. Det var tilgengæld også det eneste gode Washington lavede i går – så Yankee kunne med gode afluttende innings trække sejren i land på 5-3. Desværre blev holdets anfører “Jeter” skadet i anklen. Vi fik heldigvis andre idoler og jeg er personligt meget stor fan af Outfielderen The Milkman: Melky Cabrera.

Vi havde begge en virkelig god aften, og skal bestemt på stadion igen.

Se billeder og masser af film fra aftenen!

 

  

Read Full Post »