En mere overskuelig version af denne side kan downloades her.
Her finder du beskrivelsen af de fedeste steder i New York
På denne side finder du et udpluk af vores favoritsteder!! Men vi har også lavet et en “dags-guide” hvor vi foreslår dagsprogrammer, så man får set mest muligt, men samtidig har god tid til at slappe af i Central Park eller et af de andre dejlige steder. Se vores “dag for dag” forslag til en PERFEKT ferie I New York City .
Skriv endelig uddybende spørgsmål til os, så vi kan afklare så meget som muligt. Sammen med vores guide anbefaler vi Politikens “Kort og godt om New York”. De har lavet en virkelig god folde-ud kortbog med masser af gode oplysninger og seværdigheder.
God tur!
Sidse og Morten
Siden her opdateres næsten hver dag med nye spændende steder vi har oplevet!
Infrastruktur
I New York er det meget nemt at finde rundt og det er ligeså nemt at komme omkring. Det eneste svære ved orientering i NYC er når man kommer op fra Subwayen… hvilken retning skal man gå? Men kig efter skiltene nede i undergrunden NE, SE, NW og SW – de angiver, hvilket hjørne du er på vej optil NE er det nordøstlige hjørne osv.
Gaderne
Alle gaderne hedder et nummer – nogen af dem har fået et tillægsnavne, men det er virkelig nemt at finde rundt. Byens vejnet er tegnet som en linial. På tværs går streets og på langs går avenues. Fra øst mod vest stiger avenues i numre, og fra syd til nord stiger streets i numre. Der er 12 avenues og ca. 220 streets. Helt mod syd brydes reglen dog og vejene har her navne…
Er du faret vild kan du kigge efter Empire State building. New Yorks højeste bygning – den kan næsten ses fra overalt. Den ligger midt på Manhattan – 5th Avenue og 34th St. På den måde kan du hurtigt se om du befinder dig nord eller syd for 34th og om du er øst eller vest for 5th Ave.
Subwayen
Den er super god, og man kommer nemt rundt omkring. Det koster 2.25 dollars lige meget hvor langt og hvor længe man kører. Der fås rabat på 1 dagspas, 7 dagespas og månedspas. Subwayen kører nord og syd. Meget få linjer går på tværs (men det gør busserne). Linje L kører direkte til Williamsburg i Brooklyn.
Vær opmærksom på at linie 1, 2 og 3 (rød) kører på samme rute INDTIL 96th St (i uptown-retningen) – derefter skilles de og kører hver sin vej. Syd for 96th St er 1’eren at betragte som bumletoget (stopper ved alle stationer) mens 2 og 3 er express og stopper kun ved 23rd, 34th, 42nd, 72nd og 96th…. Du kan spare mange minutter på en tur igennem Manhattan hvis du benytter dig af 2’eren og 3’eren i stedet for 1’eren (skift derfor på én af ovenstående stationer)
Taxi
Tag kun Yellow Cabs! Ikke noget med pirattaxaer. De almindelige taxaer koster også meget lidt i forhold til Danmark og de er overalt, så man kommer hurtigt frem (uden for myldretiden!!). Er man 3 personer – er det per definition billigere at tage taxa end subway!! Startgebyr på 2.5 dollars og ca. 40 cent pr. ½ mile man kører. Det er nemt at betale med Kreditkort! Husk at give 10-15% drikkepenge.
Kriminalitet
Der var engang hvor New York var hærget af en del kriminalitet. Nu er det mest blandt interne bander i det nordligste Harlem og The Bronx der kan ske ting og sager. Men det er virkelig sjældent at der sker noget, og der er ingen grund til at føle sig utryg, når man går i New York.
Bandekrigene har været slemme – men tidligere borgmester Rudi Giuliani kunne nogle ting, der fik sat en grundig stopper for det.
Hold dog lige ekstra øje med dine værdigenstande, når du færdes i de største turistfælder – som f.eks. Times Square.
Parkerne lukker som regel ved 22 tiden, og der færdes altid politi i de store parker, og det holder altså kriminaliteten for døren.
VAT (Value Added Tax)
Moms – alle priseskilte i USA’s forretninger er angivet uden moms (den såkaldte VAT). Bliv derfor ikke forskrækket hvis den endelig pris ender noget højere end priskiltet. Momsen varierer fra stat til stat men er i New York 8.25% mens nabostaten New Jersey bruger lidt lavere moms.
Drikkepenge
Priserne i USA er (næsten) altid uden drikkepenge. Mindstelønnen i USA er horribel lille (7 dollars i timen før skat). Derfor er de fleste service erhverv stærkt afhængig af drikkepengene. Husk at tippe alt fra taxachauffør over bagagemand til tjener. Selv rengøringsdamen på hotellet er betalt via drikkepenge… Du kan gøre to ting: Læg 15-20 % oven i regningen eller giv det dobbelte af tax’en (ses på regningen). På nogle restauranter er de dog vant til turister og skriver tips på regningen. Vær opmærksom på det, så du ikke tipper-dobbelt. Når du er på bar, så tip 1$ pr. drink.
ID
Hav altid billede ID med dig, når du skal købe alkoholiske drikkevarer. Loven siger: Ligner du en under 40 år, skal du vise ID. Man skal være 21 år for at købe alkohol i New York. Et dansk kørekort er fint nok selvom de dumme dørmænd på klubberne ofte brokker sig. Selvom man ser noget så voksen ud, får man altså ikke lov at få drinks – eller komme ind på baren – hvis ikke man viser ID.
Apotekerne
Der ligger et på hvert hjørne, og her er fordelen ved det amerikanske sundhedssystem virkelig at få øje på. Mange har ikke råd til at gå til lægen, og derfor selvdiagnotiserer/netdiagnotiserer de sig selv. Derefter køber de det meste medicin i håndkøb.
Apotekerne Duane Reade, Rite Aid og CVS ligger nærmest på hvert gadehjørne, og her kan du få alt fra sminke over cola til alverdens medicin som sovemiddel, smertestillende, koffeinpiller og hæmoridecreme!!! Det er et mekka for hypokonderen. Nærværende guides forfatter dopede sig imod sit jetlag med koffeinpiller for ikke at falde i søvn for tidligt – men da det blev nat kunne han ikke sove. Så susede han da ned på hjørnet og købte sovepiller… Vi anbefaler melatonin i stedet for denne cocktail!
Disse butikker er oftest det billigste sted i byen at købe drikkevarer! Så undgå streets carts og gå i Duane Reade i stedet!
Boroughs (New Yorks 5 bydele)
New York består af 5 såkaldte boroughs: Queens, Brooklyn, The Bronx, Staten Island og Manhattan.
Brooklyn
1800 meter nede af Brooklyn Bridge ligger Brooklyn. Det er New Yorks tættest befolkede bydel. Her er gamle brownstone houses og skyggefulde alléer. Få det flotteste view over Manhattan skyline og Brooklyn Brigde fra Brooklyn Heights Promenade. Find også Prospect Park og Williamsburg hvor der er super hyggeligt.
Wiliamsburg: Alt er fuldstændig dødt indtil kl. 11, hvor der til gengæld er fuld liv i gaden. Her er fyldt med hyggelige caféer, vintagebutikker og gallerier. Kunstnerne holder til her i bydelen.
The Bronx
Huser en af verdens største og mest spændende zoologiske haver. Virkelig et besøg hver. Man betaler et indgangsbeløb og derudover betaler man ca. 3 dollars for hver af de 3 ”ekstra-steder” man gerne vil se. Vi anbefaler Mono-rail, hvor man ser dyr fra savannen samt abeburet, hvor der bor gorillaer, som er underholdende lig menneskene. Derudover kan man også købe sig adgang til sommerfugleland, men det følte vi os ikke nødsaget til at gøre, så vi lod være.
Ellers er The Bronx lidt et mystisk sted. Der er ikke meget New Yorker glamour over det – nok nærmere det ÆGTE New York.
Queens
JFK lufthavnen ligger her. Det er i Queens man finder den største forskellighed rent etnisk i New York. Her bor mange grækere, folk fra slaviske lande samt Sydamerika og Asien. Besøg f.eks. Isamu Nogochi Garden Museum.
Staten Island
Tag gratis færgen derover. Gå ned til Battery Park og fortsæt mod syd til du ser færgen. Alle orange færger er gratis-færger. Sejlturen tager 25 minutter hver vej, og er skøn at tage på dækket. Staten Island er den mest forstad-agtige af bydelene.
Manhattan
Det er her det sker. Når man er i New York er det på Manhattan man opholder sig! Dog kan en udflugt eller to være på sin plads;)
Fotografi i New York
New York er fantastisk for fotoentutiaster! Den travle by egner sig godt til at tage sjove billeder af både liv og flot arkitektur. Manhattan skyline fotograferes flot fra både øst og vest (Brooklyn og Hoboken i New Jersey). Skal frihedsgudinden foreviges så er Staten Island færgen en god gratis mulighed – den sejler lige forbi og giver også det perfekte view over Manhattans sydlige skyline.
Er man efter lidt alternativ fotografering, så er Red Hook et must. Tag New York Water Taxi til Ikea i Brooklyn (fra Pier 11 ved Wall St) og en anden verden vil vise sig. Red Hook er et nedlagt industriområde som så småt er ved at genetablere sig med gallerier og blomsterhandlere. Dens fortid fornægter sig ikke og du vil finde 1000-vis af spændende ting at fotografere. Endvidere fås en flot udsigt til Frihedsgudinden.
En cykeltur i Central Park er også et must for fotografen – snyd ikke dig selv for det flotte view over skylinen fra den nordlige side af Reservoiret. The Pond, The great Lawn og The Lake er også spots du ikke vil gå glip af!
Sport
Baseball
Tag toget til The Bronx og se baseball i særklasse på Yankees nye stadion. De spiller næsten hver dag! Snyd ikke dig selv for en kæmpe oplevelse. Billetter på ticketmaster.com eller ebay.
Europæisk fodbold
Amerikanerne bliver mere og mere vilde med fodbold. Er det Beckhams skyld? Vi ved det ikke, men vi ved at den lokale stolthed hedder New York Red Bulls og spiller på Giant Stadium, East Rutherford, New Jersey.
NHL
Ishockey med New York Islanders med danske Frans Nielsen er et godt bud på sportsunderholdning. Stadion ligger i Plainview på Long Island. Billetter fås igennem ticketmaster.com . Et mere lokalt hold er New York Rangers som spiller i Madison Square Garden.
Golf
Der findes utallige verdensklasse golfbaner i New York. Dog er der ikke plads til andet end driving ranges på Manhattan. Chelsea Piers er et sportsmekka med alt fra driving range, skøjtebane over bowling til base ball og fodbold. Chelsea Piers ligger på 23rd Street ved Hudson River
NFL
Et af den amerikanske fodbold ligas bedste hold holder til i New York – New York GIANTS! Det kan være meget svært at få fat i billetter da hele stadion er besat med sæsonkortholdere. Disse sælger dog deres billetter på www.ticketexchangebyticketmaster.com/NFL/new-york-giants-tickets Vær opmærksom på at billetterne her koster op mod 200 dollars per styk. Alternativet er at se holdet New York Jets.
ESPN zone
Fik du ikke fat i billetter til din favoritsport? Så kan du se al den sport du overhovedet kan drømme om i den 4 etagers store sportsbar ESPN zone tæt ved Times Square. Her er flere restaruranter, barer og lounges der alle viser mindst 5 forskellige sportsbegivenheder af gangen – så mon ikke at du kan se dit hold spille? Find den på hjørnet af 42nd St og Broadway.
Seværdigheder
Central Park
Der er altid noget at lave i Central Park. Parken er en kæmpe firkant i midten af Manhattan, hvor motionister trives blandt afslappende mennesker og hoppende egern og vaskebjørne (racoons).
Der er en stor asfalteret vej, der går hele vejen (præcis 10 km) rundt i parken. Der er altid fyldt op af løbere og cyklister/racercyklister imod urets retning. Der er en del bakker på vejen, men det er jo kun med til at faste ballerne, så det skal man ikke kimse af.
Tag f.eks. til Columbus circle (59st og Broadway) og lej en cykel for 2 timer til 20 dollars. Nup en cykeltur, hvor du følger den asfalterede vej, men slår nogle smut ind og ser nogle af de smukke steder væk fra hovedvejen, hvor man helt uforstyrret kan finde ro.
Parken blev anlagt i 1850’erne, og dengang lå den faktisk uden for bygrænsen – nu ligger den noget af måske verdens dyreste jord. Central Park udgør 6 % af Manhattans areal, har mere end 26.000 træer, 9000 bænke, 275 fuglearter og strækker sig fra 59th til 110th Street.
At se i parken:
Strawberry Fields
Mindelunden for John Lennon, der boede lige overfor parken (i Dakota Apartments), da han blev skudt
H.C. Andersen har også fået tilsnusket sig en statue i parken. Den har stået der siden 1955.
Jaqueline Onassis Reservoir – tag de flotte billeder af parken med skylinen i baggrunden fra søens nordlige kant
Bronx Zoo
Efter en kort togtur med linje 2 kommer du til Bronx. Det kan sagtens svare sig at tage en tur herop og tage en tur i zoologisk have. Bronx Zoo er en af verdens allerstørste zoologiske haver og selvom man ikke er verdens største dyrefan, kan man sagtens bruge en del timer på de ca. 4000 dyrearter. Man betaler indgang og inde i parken betaler man desuden til de ”verdener” med dyr man gerne vil ind og se (ca. 3 $ pr. verden). Tag parkens monorail for at se savannens dyr. Turen tager ca. 30 minutter og man får set dyrene gå frit omkring uden bure. Desuden anbefales tur ind i ”abehuset”, hvor der blandt andet er flere gorillaer, der virkelig ligner mennesker mere end man forestiller sig. Haven byder desuden på MouseHouse og ButterflyPark.
Central Park Zoo
Lidt mere tilgængelig er Central Park Zoo. Den ligger i det sydøstlige hjørne af parken. Her findes kun 130 forskellige dyrearter, men til gengæld er her enormt hyggeligt. Der er ingen stress da man kan nå at sige personligt hej og goddag til alle dyrene på ca. 1 time! Det koster 10 dollars at komme ind, men så ser du også pingviner, sneleoparder, røde pandaer og har adgang til det dejlige tropehus! Fodring af pingvinerne kl. 14.30 er et hit!!! Der er åbent 10-17 (16 om vinteren).
Guggenheim
Opkaldt efter kunstsamleren Solomon R. Guggenheim, og det er også hans samling der udgør den største del af udstillingen. Selve museet er fantastisk smukt. Det er et smuk bygningsværk, og vi synes faktisk at bygningen er det allerbedste ved museet. Museet blev tegnet af Frank Lloyd Wright i 1959. Udover malerierne er der også en kæmpe udstilling om Wrights bygninger – meget flot! Det koster ca. 18 dollars at komme ind.
Ligger på 5th ave. mellem 88 og 89 st.
Frihedsgudinden – den grønne havfrue
Statuen er en gave fra Frankrig og er et symbol på indsejlingen i New York, og har stået på sin plads på Liberty Island siden 1886. Hun er 92 meter høj og vejer 225 tons (BMI på 26,6 og kan derfor betegnes som let overvægtig). Gudinden holder sin strakte højre hånd (!) frem og de 7 spir i hatten symboliserer de 7 verdenshave og de 7 kontinenter.
Circle Line Ferry sejler lige derud, men man kan også nøjes med at kigge på hende fra havsiden, og tage Staten Island Ferry. Den er nemlig gratis. Alternativt er rundturen omkring Manhattan – det tager 3 timer og bringer dig hele vejen rundt om Manhattan og altså også helt ud til fruen.
Empire State Building
102 etager. 381 m højt. Bygningen stod færdig i 1931 – efter kun et års byggeri, og var dengang verdens højeste bygning. 23 år efter kom der dog en højere bygning, og efter 41 år var ESB ikke engang New York højeste bygning – for da blev World Trade Center bygget. Så siden 2001 har ESB dog været byens højeste punkt igen.
Tag elevatoren op på 86. etage og nyd udsigten fra det udendørs observationsdæk. Det tager under et minut at køre elevator – til gengæld koster det 20 dollars (tænk hvad det ville koste, hvis det nu tog 40 minutter at køre elevator!). Hvis du vil helt op i spiret koster det 15 dollars yderligere… men så kan du næsten også se til Danmark;)
Ligger på 350 5th ave.
Museum of Modern Art – MoMA
Da museet blev bygget i 1929, var der kun få tegninger udstillet. Det er der ikke længere – nu er det et af verdens fineste museer for moderne kunst (efter 1880). Her er både fotografier, arkitektur, film, industrielt design og malerier udstillet. Der er over 100.000 kunstværker.
11 West 53th street.
Brooklyn Bridge
Der er ca. 1800 meter over fra Manhattan til Brooklyn, og man kan sagtens afslutte en lang løbetur ad Hudson River med at løbe over broen. Fra Brooklyn (Dumbo og Brooklyn Heights) fås et smukt udsyn over Manhattans Skyline. Broen blev bygget i 1883. Dengang var den verdens længste hængebro. Det tog 14 år at bygge broen – og 27 arbejdere døde undervejs.
Bonus: Ingeniøren der tegnede broen døde undervejs, og herefter overtog sønnen opgaven. Han blev dog langt fra færdig, før han kom slemt til skade. Han arbejde under vandet, men blev pga. en brand lukket ind i et bur, og fik dykkersyge. Han boede i Brooklyn og kunne fra sin kørestol i lejligheden se broen blive bygget.
Rockefeller Center
Her kan shoppes. Og dases. Og nydes udsigt. 19 bygninger samlet i hjertet af Manhattan. John D. Rockefeller jr. udviklede området, og er derfor opkaldt efter ham. Centeret stod færdigt i 1939. Oprindeligt skulle det have været et stort operahus, men finanskrisen satte en stopper for dette. Centeret er udover butikkerne kendt for Radio City Music Hall, den store skøjtebane der står her om vinteren samt New Yorks største juletræ.
Hop en tur op i Top of the Rock som blandt new yorkerne er kendt som byens bedste udsigtstårn – meget bedre end Empire State Building. Det koster 20 dollars – dog uddeles der altid 2 dollars discountbilletter på pladsen foran hovedindgangen. En god ide er at komme 20min før solnedgang; så får du Manhattan Skyline at se i dagslys, ved solnedgang og i mørke (med fantastisk lyssætning)
Fifth Avenue
Den dyreste gade i New York. Det vælter frem med fine butikker. Gucci og Prada ligger side om side med Tiffany’s og Christian Louboutin. Du finder også en kæmpe Apple store på hjørnet af 59th street og 5th ave. Den er ekstra spændende fordi den ligger under jorden og er fuld af mennesker. Det er også på 5th ave at du finder det hyggelige Rockefeller Center hvor folk hænger ud, nyder udsigten fra toppen af bygningen. I december er her New Yorks største juletræ med tilhørende skøjtebane.
Ground Zero
Inden 11. september 2001 arbejdede over 50.000 mennesker i twin towers i World Trade Center. Hver dag færdedes mere end 150.000 mennesker igennem de to tårne. Det var New Yorks højeste bygninger og ragede væsentligt højere end de øvrige bygninger i Financial District. Næsten 3.000 mennesker omkom under terrorangrebet. Der arbejdes nu på grunden, som er hegnet ind. I 2011 forventes et stort mindesmærke at stå klart sammen med Freedom Tower på 541 meter. Når man er her, skal man også gå i Financial Center, sætte sig på trappen indendørs og nyde udsigten over Hudson River. Her er roligt og rart.
120 Liberty street.
High Line Park
Nybygget (2009) og utrollig sjov park 7 meter over gadeplan. Den er bygget på sporene af en gammel højbane (subway) og har integreret de gamle spor i en meget moderne park med glas, blomster og designermøbler. Den ligger i det fashionable Meat packing district som i de senere år har udviklet sig til et “gå i byen” område med tonsvis af gode restaranter og barer. Har normalt åbent mellem kl. 7 og 22. Første sektion ligger mellem Gansevoort street og west 20th street – mellem 10th og 11th avenue. Slå et smut forbi de flotte designer forretninger på 14th St…
Times Square
New Yorks centrum og det største turistmekka i byen. Efter inspiration fra selveste København og hr. Buckingham/Bondam er det meste af vejen gennem Times Square lavet om til fortov. Vi vil ikke have de biler i bymidten – forstå det så! Det er så upraktisk med biler, som man så nemt kommer omkring i… Til gengæld er der en masse grønne solstole stillet op, som man kan sidde og slappe af i. Der er nemlig intet mere roligt sted end Times Square… Med løg på!
Times Square rummer blandt andet vores yndlingsløbeforretning. ”Super Runners Shop” hedder den, og en af mændene der arbejder derinde er vi blevet gode venner med (vi har også lagt mange penge i hans provision efterhånden). Han er tidligere professionel løber, og giver gerne gode tips til træningen. Vi anbefaler butikken og får 10% rabat på sko (vi tager gerne med ind og køber sko til gæster). I øvrigt koster løbesko i USA ca. 100 dollars for de dyre…
I den sydlige ende er en kæmpe globus i et højt tårn (Toshiba-reklamen). Når globussen forsvinder, så er det nytår. Meget smart at vide, hvis man har glemt hvilken måned man er i.
Derudover er det også tæt på Times Square man kan være heldig at få billetter til David Lettermann show. Nærmere: Broadway mellem 53rd og 54th St. Man skal skrives op på forhånd, og så deltager man i en lodtrækning. Hvis man bliver trukket ud, bliver man ringet op og skal være klar dagen efter. Man skal have et amerikansk mobilnummer, og vores gæster må naturligvis gerne låne vores numre.
Billetkontoret har åbent:
Mandag – Torsdag: 9:30 – 12:30
Lørdag og Søndag: 10:00 – 18:00
Times Square strækker sig fra 40th street gennem Broadway til 53rd street. Cirka i midten står en høj trappe, som man kan gå op ad og tage billeder af sig selv foran de lysende reklamer. Under trappen kan man købe billetter til de mange teatre der ligger på Broadway og omegn.
Man finder også herlige seværdigheder som Ripley’s Belive it or not, MTV Studios, Levis Store, Virgin Megastore samt verdens største Toys’R’us og Church of Scientology… Her ligger også masser af hoteller og restauranter. Området vest for Times Sq er kendt for sine mange gode restauranter – specielt langs 9 avenue (mellem 40th og 55th st) ligger de bedste restauranter i Hells Kitchen.
De selvlysende reklamer er en historie i sig selv. Her kom verdens første lysende billboards op. I december 2008 kom en helt unik reklame op. Ricoh opsatte en reklame, der selv producerer strøm til at lyse det op. Det består af 16 vindturbiner (står for 90 % af energien) og 64 solpaneler. Det estimeres at selvproduktionen sparer os for udledning af 18 tons CO2 om året.
Pier 45
Vandet rundt om Manhattan var engang plastret til med store oceandampere ala Titanic… Den tid er forbi! Indtil for nylig var kystlinien rundt om Manhattan ikke andet end efterladte og triste lagerbygninger og uhyggelige moler (piers). Det er der lavet om på! Nu er der her der lavet en flot og lækker promenadesti hele vejen rundt om Manhattan (perfekt til cykling og løb!!). Foruden toiletter og vandfontæner findes der nu små hyggelige barer og cafeer langs vandet. Desuden er mange af molerne lavet til små hyggelige oaser med græs, træer og flotte skulpturer. Pier 45 er IKKE en undtagelse. Beliggende lige vest for Greenwich village (10th St) er denne herlige pier et yndet sted at slappe af efter endt shopping i SoHo og omegn. Ude fra spidsen af molen får man et flyt udsyn til Empire State Building foruden et kig over til New Jersey.
Bonus info: gå op og kig på den uhyggelige pier 54… det var Cunard-White Star’s pier. Altså her Titanic skulle have lagt til. Titanics to søsterskibe skulle også have lagt til her og Lusitania lagde fra kaj her… Ingen af skibene overlevede deres jomfrufærd og sidstnævnte var direkte årsag til at USA gik ind i 1. Verdenskrig da det blev torpederet af en tysk ubåd (1200 døde). Siden dengang har molen ligget øde hen som en spøgelsesmole… ingen vil bygge på grunden. På metalgitteret kan man stadig skimte navnene: Cunard-White Star
Havkajak på Hudson River (Gratis)
En alternativ aktivitet i New York er kajak-sejlads på Hudson floden. Dette er et gratis initiativ (donationer er velkomne) der 3 steder langs Hudson floden udbyder gratis kajakker til forbipasserende. Man skal ikke bestille, booke eller foretage sig andet besvær – man ifører sig bare redningsvest og hopper i kajakken. Det er nemt, sjovt og flot. Man får set Manhattan på en dejlig aktiv måde!
Tre steder langs floden er det muligt at sejle i kajakkerne – Pier 40 (Greenwich Village – vestlige ende af Houston St), Pier 96 (Vestlige ende af 56th St) og udfor 72nd St (vestlige ende).
Kajakkerne er kun tilgængelige i weekender og ferie fra midten af maj til midten af oktober fra 9 til 18.
Gospel i Harlem
Kirken fylder meget i den gennemsnitlige amerikaners liv. Specielt de sorte amerikanere dyrker kirken på en anden måde end vi er vant til fra Danmark. Som dansker kan det være lidt voldsomt at overvære deres enorme hengivelse til gud. Folk tager deres fineste tøj på hver søndag når de skal i kirke – en sand festdag! Og det er vitterlig en fest! Folk danser, synger og har det mægtig godt med hinanden. Selvom man ikke er det mindste troende, så er en gospelgudstjeneste i Harlem et must. Der findes utallige kirker i Harlem og de fleste har gospel på programmet.
Vi anbefaler: Antioch Baptist Church der ligger på 515 W 125th St, New York, NY (tlf +1 212 2222324). Her er alle velkomne. Vent dog med at tage plads i kirken til at du har snakket med en af de mange medhjælpere. Udover at forklare dig om at telefon og kamera skal slukkes, så finder de en plads til dig på de bagerste rækker hvor der ikke er ligeså meget fokus. Men forvent ikke at blive overset! Det er en kæmpe oplevelse at se hvordan man burger kirken som et fælleskab!
Restauranter anbefalet af Sidse og Morten:
Big Nick’s pizza and burger joint
På Broadway ved 77th street finder du en lille skummel og småsnusket diner der hedder Big Nick’s Pizza and burger joint. Lad dig dog ikke skræmme af udseendet og de lidt arrogante tjenere. Sæt dig på et af de udendørsborde – eller gå indenfor og find et bord midt i en virkelig travl restaurant. Her er altid en masse mennesker, og det er ikke uden grund. Her får du nemlig nogle af New Yorks bedste pizzaer og burgere. Vær dog ikke for sulten, når du kommer frem. Det tager nemlig lang tid at studere menukortet som er så langt at det rent faktisk har en indholdsfortegnelse bagest. Vi anbefaler dog både pizzaerne og den helt almindelig burger – evt. med ost. Husk at bestille med salat og pomfritter til!!! – ellers vil du formentlig føle du mangler en tomat, agurk eller salatblad.
Roomservice
Hell’s Kitchen er fuld af restauranter. Vores favorit er Roomservice. Den thailandske restaurant laver nogle uhyrlig gode – og stærke – drinks og sammen med deres lækre mad kan man ikke undgå at starte en god aften herinde. Interiøret er funky og ungt, og tjenerne gør en dyd ud af at klæde sig ekstra hot på i weekenderne. Findes på 9th Ave mellem 47th og 48th St.
Dinosaur Barbecue Bar
På grænsen mellem Morningsite Hights og Harlem ligger Dinosaur BBQ Bar. Man skal vide hvor den ligger, for den ligger for skjult til at man finder den af sig selv. Her er altid stuvende fuldt og i weekenden kan man ikke bestille bord. Kom i god tid – du kommer næsten med garanti til at vente på et bord i en times tid. Mens du venter, bør du gå en tur ned til Hudson River og nyde udsigten over George Washington bridge. Gå tilbage til baren og bestil en af deres gode mojitos mens du venter på dit bord.
Det eneste rigtige at bestille herinde er ribs. Hele menukortet lyder lækkert, men bestil ribs. Tilbehøret er ligegyldigt. De er ikke specielt gode – men du skal nok blive rigeligt mæt hvis du bestiller ½ side ben. Ventetiden er i særklasse hele måltidet værd! Vi snakker om de bedste Ribs i verden!!
Den findes for enden af 131st St (mod hudson floden).
Cafetasia
På 8th street tæt ved Broadway ligger det perfekte frokoststed, når du alligevel er i Soho for at shoppe. Drøn ind på Cafetasia og bestil en af deres gode thairetter. Restauranten er flot og selvom der ikke er fuldt af mennesker, kan du roligt gå derind. Deres drinks er stærke, særprægede og meget gode!
Water Street Restaurant & Lounge
Lige på den anden side af Brooklyn Bridge ligger denne hygge lounge. Den ligger på 66 Water Street i området Dumbo (Brooklyn). Den er så meget et besøg værd! Der er utrolig hyggelig stemning – nærmest romantisk. Hver dag har et nyt tema:
Mandag: Burger and Brew (10$ Burgers inkl fadøl)
Tirsdag: Half off wine night (Flasker halv pris + smagsprøver)
Onsdag: Lobster, Champagne and Jazz (23$ Hummer med 2 sides og champagne)
Torsdag: Ladies Night (Gratis cosmos til piger mellem kl 17 og 18)
Fredag: Happy hour (Happy hour inkl gratis kyllingevinger i baren mellem 17 og 18.30)
Lørdag: Sporting event (Storskærm)
Søndag: Jazz Brunch (musik fra kl 13.00)
Vi oplevede Jazz-brunchen og var vilde med den! 1 lækker hovedret (af MANGE) inkl. en skål frugtsalat, en skål salat, et glas champagne og fri sodavand 17$! Jazz’en var med Steele Greye Band og var utrolig lækker! Vi havde en fantastisk eftermiddag i Brooklyn!
Rocking Horse Cafe
En fabelagtig god mexicansk restaurant lige midt i Chelsea (8th Ave mellem 19th og 20th St). En hyggelig restaurant med virkelig god mexicansk mad! Deres buritos med ”hanger steak” er blandt favoritterne – køddet er noget af det møreste der få i New York. Som gratis apetizer serveres tortilla chips og vi anbefaler en af deres mange kolde margarita’s hertil.
Spice Market
I det nu fashionable Meatpacking District ligger denne dejlige restaurant (på 13th St mellem Hudson St og Washington St). Før middagen, kan man slentre en tur i den nye og sjove High Line Park (park bygget på sporene af en gammel højbane). Det er en asiatisk inspireret restaurant med retter og interiør fra både Thailand, Vietnam, Kina og Japan. Selvom det måske virker uinspireret så er hver ret virkelig autentisk og særdeles veltillavet. Atmosfæren i restauranten er utrolig exotisk. Alle retter er lavet til at dele og konceptet hedder at bordet får en ret af gangen… Det fungerer godt og er rigtig hyggeligt! Alle forretter, hovedretter og sideretter fortjener omtale – de var virkelig gode, men vi lader pladsen vige for desserten… Spice Market signatur-ret er en chokoladekage med karamelliseret banan. Årh ja! Den er lækker, det er noget af det bedste vi har smagt nogensinde. Spar på hovedretterne så der er plads til denne dessert!
Mad For Chicken
På 5th Ave i Koreatown ligger en hemmelig perle. Den er ikke til at se hvis man ikke ved den ligger der. På gaden er der ingen reklamer for restauranten. Indgangen går gennem en almindelig trappe op til noget der ligner almindelige lejligheder – men på anden sal træder man ind i en flot, nyrenoveret og meget funky koreansk restaurant. På trods af dens hemmelige tilstedeværelse, så er der altid travlt. Der kan kun bestilles bord til selskaber større end 5 personer. Baren laver rigtig gode og stærke drinks, så den korte ventetid på et bord går hurtigt!
Ved bordet serveres popcorn mens du venter på maden, vi anbefaler at du vælger restaurantens signaturret som er krydrede kyllinge-vinger og lår (Mad for Wings eller Mad for Drumsticks) – de smager bare fantastisk! De dobbelt friturestegte kyllingebidder er SÅ smagsfulde, sprøde og har det saftigste kød man kan forestille sig! Mystisk nok er de ikke det mindste fedtede – REN FEST! De fås i to varianter: SOY eller SPICY. Vi prøvede den spicy og den var meget stærk! Du får brug for rigeligt at drikke dertil. Derfor er det en god ide at bestille en af Mad For Chickens specielle blinkende fadøls-dispensere til bordet! Udover kylling laver restauranten spændende, inovative og tiltider stærke skaldyrsretter og sushi.
Du finder den hemmelige restaurant ved at gå ind i opgange på 314 5th Ave og følg trappen op til 2. Sal… Du vil ikke fortryde den lidt snuskede trappetur;)
Itzocan Café
I lower east side ligger denne lillebitte restaurant. Med sine blot 16 siddepladser er den nem at overse. Men den er bestemt værd at kigge efter og når vi nu fortæller at den ligger på 438 E 9th St (mellem 1st Ave & Avenue A), så er der ingen undskyldning. Restauranten laver fantastisk men anerledes mexikansk mad. Køkkenets ene kok laver kun 5 faste retter og circa 5 specialiteter, men de er alle super lækre og veltillavede og koster alle under 20 dollars. Vores testpanel indtog guacamole, friskfanget snapper, bøf, supermørt lammeskank og en dejlig omgang skaldyrssuppe. Alt var virkelig lækkert og flot serveret! Det er ikke uden grund at denne lille restaurant er nævnt i Michelinguiden!
230 Fifth (Rooftop Bar)
Hvad kunne være bedre end at nyde en drink på toppen af en skyskraper? Lige overfor Madison Square Park på 230 5th Ave ligger en skøn oase på 21. etage. Baren hedder 230 Fifth og har den fedeste udsigt til Empire State Building og resten af Manhattan Skyline. Den kæmpe rooftop bar er udsmykket som en hyggelig have med palmer og terrasse-lignende møbler. Det er en meget stor oplevelse at sidde der og føle sige på toppen af verden! Drinksene er måske ikke blandt de bedste og billigste i New York (men bestemt anstændige til 15-20 dollars stykket). Men pga. udsigten kunne de servere lunken øl og man ville stadig være en god og kæmpe oplevelse rigere! Man kan få øl, cocktails og almindelig bar mad (burgers etc). Skulle det regne, kan man stadig få glæde af udsigten, da penthousen er omdannet til en super checket 80’er lounge med udstoppet leopard og velourmøbler – også her er udsigten formidabel! 230 Fifth er både til hygge og til fest (mellem 23-04 er der godt gang i den!).
Mé Bar (Rooftop Bar)
Et godt alternativ til den lidt dyrere 230 Fifth rooftop bar er Mé Bar på toppen a La Quinta Inn hotellet (17 W 23nd St). Denne ekstremt hyggelige, men billigere bar ligger lige under den mægtige Empire State Building. Da den kun ligger på 14. Sal har den ikke den helt samme udsigt som 230 Fifth, men man kigger lige op på New Yorks højeste bygning. Atmosfæren er rigtig hyggelig og øl/drinks er store og billige (5 dollars for øl). Tag elavatoren op på 14 sal fra lobbyen på La Quinta Inn Hotellet.
Brød og kager
Magnolia Bakery
Tag til Bleecker street i Greenwich Village og smut ind i Magnolia Bakery. For 3 $ får du en virkelig lækker cupcake med den flottest frosting. Der er mange forskellige slag cupcakes. Du kan også få andre kager, men bageriet er især kendt for sine cupcakes. Du finder også en Magnolia på 5th avenue. Kagerne smager ens, men stemningen er meget mere hyggelig i Greenwich Village.
HH Bagel
Byens bedste bagels får du hos HH Bagel. Der er en afdeling omkring 80th street og Broadway samt en på ca. 40th street og 12 avenue. Bestil en sesame sead og en poppy seed – eller en everything og en plain hvis du vil have alt eller intet. Du kan ikke købe andet end bagels og drikkevarer – til gengæld er dine bagels lune og virkelig lækre, når du køber dem. Spis dem med det samme.
FILM OG TV
Sex and the city
Den brømte serie er optaget rundt omkring i New York. Der findes utallige steder som kan genkende fra serien. Tag på opdagelse i New York og genoplev Sex and the city:
Downtown:
Pasti´s (Carrie spiser brunch med en australsk bøsse). 9th ave, 13th st: Brunch med russeren – hvor Carrie møder venner
Spice Market: 9th ave, 13 th st: Pigerne spiser på fortorvet
Carries lejlighed: 66 Perry St. i Greenvich Village
Tortilla Flats: Washington st. & 12th st.: Carrie’s og Miranda’s dobbeltdate med Adian og Steven
French Roast: 6th ave, 11th st. (også på 85th, broadway)
Magnolia Bakery: Bleecker st., w 11th st.
Miranda bor omkring: 69th st. og Columbus Ave. (køb kæmpe muffins hos Crumps, mens du alligevel er der)
Staten Island Ferry: Pigerne tager ud til brandmands-kalenderkonkurrencen
Century 21: Carrie shopper mens hun gør jury duty
Onieal’s: Steves bar
Pier 40 west street: Carrie får trapez undervisning her
St. Mark’s Comics: Carrie møder tegneseriemanden Wade. 11th st. Marks place
Gray’s Papaya: Carrie spiser hotdogs efter sit book party med en taxichauffør: 402 sixth ave.
Jefferson Market Garden: Miranda & Steve bliver gift her. Greenwich ave bt. 6ave, w10th st.
Tasti D-Lite: Charlotte spiser is herfra. 436 sixth ave. Der ligger mange rundt omkring.
Il Caninori: Carrie fejrer sin 35-års fødselsdag alene her. 32 E, 10 th st.
City Bakery: Carrie og Samantha spiser her (byens bedste brownie). 3w, 18th st.
Pete’s Tavern: Miranda frier til Steve. 129 E, 18 th st.
Uptown:
Eleven Madison Park: Big fortæller Carrie at han er forlovet med en anden
Church of the transiguration: Samantha møder sin præst her. 1 E, 29th st.
New York Public Library Humanities and Social Sciences: Miranda siger til to fremmede “He is just not that into you” 5av. 42th st.
Bryant Park: Carrie “became Fashion Road Kill” til modeopvisningen
Russian Samovar: Første date med russeren (han er medejer af restauranten i virkeligheden). 256w, 52th st.
Manolo Blahnik: 31 w, 54th st.
Takashima: Her dufter pigerne til sære parfumer: 693 fifth ave.
Tiffany & Co.: Charlotte og Trey køber ringe: 727 fifth ave.
The Paris Theatre: Carrie ser film alene på date-night: 4w, 768 fifth ave.
The Plaza: Big holder forlovelsesfest. 768 fifth ave.
Columbus Circle Fountains: Carrie og Aidan indser her det ikke går mellem dem.
The Boathouse Restaurant: Carrie og Big spiser frokost her. og falder i vandet. Park Drive North, tæt på E72 th st.
Hotel Giraffe: Her er filmet så det ligner Big’s lejlighed
St. Patrick’s Cathedral: Carrie and Big’s nuptials
Man kan evt. Booke sig ind på en bustur for 18 dollars med Big Apple Film Scout Tours. Man kommer ud på 60 lokationer. Man mødes på Broadway og 45th st. (Times Square). Bestil på 212-714-8336
Andre film-serie-steder
”Friends”: Vennernes bygning ligger hjørnet af Grove og Bedford i Greenwich Village
Grand Central Station: Harry Potter forsvinder ind i væggen her og mange andre film er delvist optaget her
Sopranos: Serien foregår I New Jersey, og man kan komme på guidet bustur med 40 lokationer. Bl.a. på stripklubben Ba Da Bing. Påstigning ved 7th av og 39th st. 4 timer og ca. 42 dollars.
Hej
Flot gennemgang af NY.
Min kæreste og jeg tager til Ny den 28.10 i ca to uger. Det er nok 8. gang, men vi kender ikke nok til byen alligevel. Kender du til gode spisesteder omkring 106/lex. Vi skal bo der. Margot guesthouse.
mvh
Hans Peter
Hej Hans Peter
Det er nok det område jeg kender dårligst på Manhattan. Men ved hjælp af yelp.com kommer man langt! Prøv selv at søg på “upper east side” og “east Harlem”… så finder du helt sikkert et par gode restaruanter. Der er bedømmelser udfor hver.
Her er udvalget i East Harlem:
http://www.yelp.com/search?find_desc=upper+east+side&find_loc=New+York%2C+NY&ns=1&rpp=10#places=NY%3ANew_York%3AManhattan%3AEast_Harlem
Rigtig god tur! Jeg er sikker på at I vil elske New York!!!
Morten
Super beskrivelser.
Jeg har selv boet i New York i 5 år, men er flyttet tilbage til Danmark. Der går ikke en dag hvor jeg længes efter “The City”. Den er bare fortryllende. Jeg skal meget snart tilbage til New York på ferie, og glæder mig helt utroligt. Jeg har lavet en liste over ting som jeg simpelhen skal se. Ting som jeg har savnet helt vildt. Men en af de ting som ikke er på listen er stemningen og energien. Den er jo ubeskrivelig og skal opleves.
Læs min liste her: http://nyhed.wordpress.com/2009/10/15/top-10-liste-over-ting-man-skal-i-new-york-city/
Hej med jer,
Vi er et par som skal til New York for første gang til sommer.
Kan I anbefale nogle gode hoteller til billige penge i New York, Manhattan.
Mvh Michael+Maja
Hej med jer
Glæd jer – byen er fantastisk!! Jeg er glad for I kan bruge vores guide.
Desværre er vi ikke så kendte hvad angår hoteller, men The Broadway Hotel på Broadway og 100th street: http://www.broadwayhotelnyc.com/ er rigtig fint og vi synes det ligger et fantastisk sted væk fra Times Sq og Penn, hvor de fleste turister bor. I Upper Westside er I tæt på Central Park og Hudson River – og i midten af midt-town og de meget mindre turistede steder som f.eks. Fort Tyson Park (se andet sted på vores blog for billeder og tekst om stedet). Her er virkelig dejligt!
Hvis I hellere vil bo i mere turistede omgivelser, kan I f.eks. vælge Hotel Chelsea: http://www.hotelchelsea.com/
Rigtig god tur!
Jeg håber I kan bruge bloggen til mere inspiration, og stil endelig flere spørgsmål:)
Tusind tak for en dejlig guide til New York, hvor vi netop er kommet hjem fra.
Roomservice blev hurtigt vores ynglingssted, for det er da bare en fantastisk mad til en god pris.
Vi havde printet guiden, og brugte den en del på turen. Water Street Restaurant var også en dejlig oplevelse, og vi besøgte stedet ligesom jer på en søndag.
Fantastisk by som kun blev bedre af at følge jeres guide 🙂
Mvh. Kirstine og Anders
Hej Kirstine og Anders
Dejligt I havde en god tur – og at I kunne bruge vores guide.
Det er nemlig en helt fantastisk by 🙂
/Sidse
Tak for en super guide. I får virkelig meget med.
Jeg savner lidt mere om SoHo og TriBeCa. Ved I noget om dette område? Vi skal afsted om en uge, og bo på Hotel Trump SoHo. Glæder mig helt vildt. Det er 20 år siden jeg var i N.Y sidst og der var jeg der et par måneder. Så det bliver godt at komme tilbage;)
Stor hilsen
Katrine
Hej og tak! Jeg har desværre ikke brugt tid nok i områderne til at kunne skrive om dem – men der er skønt begge steder! Jeg har SoHo som mit absolutte favorit shoppe-sted. Gaderne mellem Spring og Broome St er virkelig hyggelige og med masser af gode forretninger. Jeg hører gerne om jeres erfaringer! I skulle overveje at spise på Ninja http://www.ninjanewyork.com/. God mad med fantastisk underholdning!!!
God ferie fra Morten
Super fin gennemgang – den skal helst sikkert med til new york her først i septemper 🙂
Min kærestes og min første tur til NY, og jeg glæder mig som et lille barn. Det har altid været min store drøm at komme til NY.
Vi har bestilt en dagstur til Niagra Falls – har i været der?
Mie og Kasper
Hej Mie og Kasper
Tak for rosen:) Rigtig god tur til New York. I kan roligt glæde jer, det er FANTASTISK! Jeg håber I kan bruges guiden undervejs.
Vi var også i Niagara Falls. Vi kørte dog selv derop. Læs om det her: https://storbytanker.wordpress.com/2009/07/13/road-trip/ vi har godt nok ikke skrevet så meget om det.. Det er virkelig flot, og I skal klart se det fra Canada-siden. Der er meget turistet-amerikansk deroppe med fast food restauranter og dårlige souvenirsbutikker, men vandfaldet er kæmpe stort og flot, så det er det hele værd.
Hej !
For det første er jeg glad for at have fundet linket til denne her side. Jeg skal med min familie (5 voksne ialt) til New York her den 28. oktober i anledningen af min mors 50 års fødselsdag. Jeg ved at mine forældre leder omhyggeligt efter en lejlighed på Manhattan til rimelige penge, men det ser ud til det er lidt svært. Så jeg tænkte om i måske har nogle links til fede lejligheder som jeg kunne give videre til dem. Vi har været i NY før, men glæder mig bare endnu mere nu hvor jeg har læst hvad i skriver og jeres anbefalinger 🙂
Mvh Nina
Hej Nina.
Tak for din besked. Håber i får en FED tur. Først og fremmest – så er det ulovligt i New York at udleje lejligheder for perioder mindre end 1 måned. Derfor er der en del der kommer galt afsted (de fleste udlejere vil have pengene før man ankommer og der er ikke nogen kontrol med det). Men når det er sagt, så kender jeg flere der har prøvet det og ingen af dem har dårlige erfaringer.
Vi havde en stor vennegruppe på besøg og de boede her: http://www.google.com/search?client=safari&rls=en&q=toshi+apartments+nyc&ie=UTF-8&oe=UTF-8 (som du kan se får de ikke særlig gode anmeldelser, men vores venner var tilfredse)
I juli måned havde en af mine venner lejet den her til hele sin familie (9personer) http://www.homeaway.com/vacation-rental/p446973 De var SUPER tilfredse. De fik tilmed skaffet en babyseng midt om natten mm, så værtsfamilien skulle være søde nok. Kvarteret er lidt trist, men IKKE farligt overhovedet og det ligger tæt på central park og subway. Men skal det være billigt er det nok det bedste område.
Håber i kan bruge svaret
Men igen, det er altså ulovligt og det kan nok være svært at gøre noget hvis man kommer til NYC og ikke har et sted at bo fordi man er blevet røvrendt.
Hej. Hvor er det en fed blog 🙂 min kæreste og jeg skal til new York for anden gang. Sidst var det om sommeren, men i år er det i slut feb/marts. Vi skal bare nyde hinanden og nyde byen. Nogen gode fif til hvad der skal opleves/ kan opleves i vinter månederne 🙂 er nervøs for om det overhovedet er muligt at bevæge sig nogen steder grundet vejret.
Super inspirerende guide – meget bedre end de “sædvanlige” fra Politiken osv….Tager på mit 2 besøg i NYC 1.april – og tager jeres guide med i kufferten 🙂 Tak
Vh
Lene
Hej Lene
Tusinde tak for de rosende ord! Jeg skal selv til NY her i foråret, og har netop læst hele bloggen igennem. Hold op jeg glæder mig også!
Håber du får en rigtig god tur, og at du kan bruge nogle af vores anbefalinger:)
Kære jer.
Min kæreste og jeg har lige været 1 uge i New York – fantastisk oplevelse. Det var første gang vi begge to var i USA.
Det var simpelthen guld værd, at have jeres guide med. Tusind tak for det – den blev så slidt, at siderne faldt fra hinanden.
Dog er i nok yngre end os (vi er slut 40’erne starten 50’erne) – så nogle af spisestederne var yngre mennesker med høj musik. Men det var helt OK – vi er heldigvis ikke så sarte.
Jeg har lige følgende bemærkninger, som i måske kan bruge ved tilretning af jeres fantastisk guide.
Antioch Baptist Church der ligger på 515 W 125th St, New York, NY – da vi kom frem søndag den 16/9 – stod der som minimum 50-70 turister i kø – og det er uden overdrivelse. Så vi gav op – det orkede vi ikke, da der ingen garanti var for, at vi nåede at komme med ind.
Det er simpelthen blevet for kendt og – tror jeg – en stor turistattraktion.
Jeg snakkede med en flink mand fra kirken, som sagde at vi kunne prøve at gå 200-300 meter længere frem til Morningside – her lå en “rigtig” kirke og det var en fantastisk oplevelse. Dog tror jeg her gudstjenesten startede før kl. 11.
Da vi gik tilbage igen efter ca. 1/2 time til 3 kvarter – så stod der faktisk stadigvæk mennesker i kø foran Antioch Baptist Church.
Mé Bar (Rooftop Bar) – denne kæmpede vi godt nok bravt for at finde. Men det lykkedes til sidst. Men i har skrevet lidt forkert i adressen, så det fandt vi endelig ud af. I skriver 17 W 23nd St. – men det er altså 17 W 32nd St. Så passer det også bedre med ”nd” efter tallet
Magnolia Bakery fandt vi også frem til. Her var lidt kø udenfor, men det gik fint. Vi fandt så frem til en park – Washington Square Park. Det var en oplevelse – der er bare så meget at se på. Her nød vi vores dejlige Cupcakes.
Og så vil jeg nævne, at der faktisk ligger flere af disse Magnolia Bakery – bla. v/Rockefeller Center.
Empire State Building koster det nu 25 dollars at komme op i. Mener ikke det er pengene værd.
Rockefeller vil vi klart anbefale i stedet for Empire. Meget, meget bedre udsigt – federe elevatortur og ikke så meget kø – og ikke så mange mennesker så man skal kæmpe for at komme frem til kanten.
Brooklyn Bridge er under renovering og var meget tildækket på begge sider. Så det fik vi desværre ikke den helt optimale oplevelse ud af. Men det var OK at gå turen.
Water Street Restaurant & Lounge på den anden side af broen i Brooklyn, var under renovering da vi kom om torsdagen pga. ny ejer. Den skulle først åbne dagen efter – øv. Men den så umiddelbart spændende ud – og tror måske også, at de kører videre med samme koncept – men er ikke 100 % sikker.
reBar i Brooklyn. Til gengæld var vi på en rigtig hyggelig bar som kan anbefales. Vi fik ikke spist der, men kommer vi tilbage til New York – skal det klart prøves. http://rebarnyc.com/home
Rocking Horse Cafe. God, god mad. Men meget høj musik. Men måske det bare var os.
Mad for Chicken – enig, kan klart anbefales. Så hyggelig og god mad. Jan tog de stærke kyllingestykker og de var super stærke. Selv spiste jeg Sushi – og det var suverænt.
Nu er det vist nok – håber noget af det kan bruges, så jeres guide kan blive opdateret – specielt med den forkerte adresse, da den gav os endnu mere ømme fødder end vi havde i forvejen.
Tip: Vi blev begge syge af aircondition – husk lige at passe på.
Det kan klart anbefales, at købe et 7 dages subway kort til 29 dollars – da man så kan køre helt ubegrænset i alle dage (også selvom man ikke skal være der i 7 dage).
Mange hilsener og endnu engang tak for en fantastisk guide.
Susanne
Hej,
Vi er 2 familier der skal til ny om 2 mdr. Vi har 5 børn med i alderen 3-12 år,
Vi er der ca 3 dage inden vi tager videre.
Har i nogle idder til hva vi må se og opleve??
Det er første gang vi er i ny. Vi skal bo ved central park “merriot hotel”
Ps syntes det er en god og hjælpsom side i har.
Mvh Rune
Thanks for one’s marvelous posting! I quite enjoyed reading it, you are a great author.I will be sure to bookmark your blog and may come back very soon. I want to encourage that you continue your great work, have a nice morning!
Hej med jer
Sidder lige nu i NYC på the Jewel i 11w 51 street Har været på Grand station og kan ikke huske hvad filmen, hvor et tog smadrer ind i stationsbygningen hedder – dewt kan også have været Penn station. Fint god side I har her 🙂
Vh
Henry
Tusind tak for din kommentar. Jeg er ret sikker på at det er union station i Chicago du tænker på og at filmen hedder Silver Streak.
Morten
Tusind ak for svaret – det var selvfølgelig i Chicago.
Hej
Vi skal i foråret for første gang til New York og har virkelig svært ved at bestemme os for hvor vi skal bo , så har I et par gode inkvarterings/hotel navne tips til et par “Virgin New York’er- travellers” ?? Vi er ikke luksus fanatiker, men vil dog gerne have eget bad og toilet 😉
Mvh
Anita
Hej.
Hvor er det en fantastisk guide i har lavet. Min veninde og jeg skal til NY om ca en måned, og vi glæder os som små børn!
Jeg har lidt svært ved at finde ‘stedet’ at gå ud og få en drink? Det skal gerne være et sted med rigtig gode cocktails, god musik, for unge mennesker (vi er selv 23), hvor der også er plads til lidt dans.
Hvad kan i anbefale? 🙂
Mange hilsner
Louise
Ved ikke om det er for sent, men 5th 230 er et fedt sted (roof top bar lige under Empire State bldg)
Hej med jer
Super blog. Vi er 2 unge drenge der hygger os meget her i New York, og rigtig gerne vil til Gospel i New York!
Er det bare at møde op i kirken eller hvordan? Hvor finder man tidspunkterne?
Det er fandme også sjovt! I skal bare dukke op i god tid. I de “rigtige” kirker lader de kun x antal turister ind ad gangen… Mener at vi googlede “gospel services harlem” ;-/
Hej
Min familie og jeg skal til New York i oktober, glæder mig allerede! Jeg har dog lidt svært ved at finde ud af hvor de bedste shoppinggader ligger, og hvilke butikker som ligger der. Håber at der er hjælp at hente!
Mange Hilsner Anna
Hej Anna
Det er et rigtig godt spørgsmål. Først og fremmest skal du bestemt ikke være bekymret for om du misser butikkerne, for de er overalt. Virkelig overalt.
Fifth Ave er selvfølgelig klassikeren. Her finder du alle de store og dyre butikker. Flag ship stores etc. Omkring Rockefeller Center og ned til Empire State Building finder du en MASSE butikker.
I Williamsburg i Brooklyn er der en masse second hand butikker, mere hipster’ish butikker og små designbutikker (lokale designere typisk).
Omkring Times Square kan du købe alt turisthjertet kan begærer, men ren shopping er ikke her. Der ligger dog en god løbebutik, en kæmpe legetøjsbutik, Sephora etc.
Der er butikker hele vejen langs Broadway helt fra bunden af Manhattan og op til omkring 116th street. Omkring Columbus Circle er der også fine steder – og endda et lille shopping center (med wholefoods i kælderen!).
Personligt er jeg mest til shopping omkring Greenwich village, Meetpacking district og Soho. Bleecker Street området er fantastisk. I Meatpacking finder du nogen af de mere “moderne” luksusdesignere som Alexander Wang, Alexander McQueen, DvF etc.
Jeg er meget misundelig på jeres forestående tur. Glæd jer – og nyd byen. Den er absolut fantastisk
Hej med jer og 1000 tak for en fantastisk blog.
Vi høre jer om i kan anbefale what to do in NY Thanksgivingday, da vi er i New york på denne dag, med afrejse hjem fredag eftermiddage ( er det en forfærdelig dag at rejse på ?? )
Nå men tilbage til thanksgivingday da vi har forstået at det mester er lukke denne dag, så hvad skal vi lave ud over at prøve at se paraden. Kan i f.eks anbefale et sted at spise middag om aften.
Med venlig hilsen
Søren
Hej Søren
Tusind tak for din besked. Ja, paraden er sjov men kræver at i stiller op tidligt for at få en god plads hvor i kan se noget. Vi stillede op kl 7 langs central park og fik en fin plads… kommer i meget senere bliver det svært. Men det er hyggeligt at stå der og folk medbringer kaffe og kage etc.
Jeg ville se om jeg kan få en plads på:http://www.ninjanewyork.com det er fin mad og en meget speciel oplevelse (husk at bestille mad angivet med ninjastjerner i menuer). Ellers er min favorit Roomservice: http://www.roomservicerestaurant.com
Håber i får en god tur!
Hvor kan unge mennesker på 18 år gå hen og danse, drikke lidt og opleve byen??
Hej Birgitta
Jeg tror desværre at det bliver lidt svært med det projekt. I new york skal man være 21 for at købe alkohol og langt de fleste klubber og barer står meget meget meget hårdt på at tjecke ID. For at ingen skal blive fornærmede, så hedder det at ligner man een under 40 – så SKAL de spørge om ID. Vi er dælme mange gange kørt hjem fordi een af os havde glemt ID (og vi er over 30).
Så jeg ville nok holde mig fra klubber og nøjes med barer uden udsmidere – der kan i nemmere snakke pænt til bartenderen (selvom han risiskerer at få en kæmpe personlig bøde for at servere alkohol til mindreårige).
Jeg håber I får det sjovt alligevel!
Morten
Hej med jer,
Tak for en glimrende intro til NY! Vi er en lille gruppe på 4, der rejser til The Big Apple for første gang den 30. Oktober.
Pt. har vi planlagt NYC Marathon søndag den 2. November samt basketball i Madison Square Garden den 4. November.
Vi skal bo på Manhatten ca. 2 km syd for Central Park, og har derfor let adgang til at komme rundt.
Vi rejser hjem igen den 8. November, og har planer om at se Frihedsgudinden,
Empire State, Brooklyn Bridge, Time Square og Broadway.
Har I nogle gode fif til andre oplagte steder vi bør huske at få med på vores liste?
På forhånd tak for jeres hjælp til inspiration til vores længe ventede “jomfru-tur” til NY!
Hej hej
I har allerede gang i vores yndlingsbeskæftigelser i New York, løb og sport (læs vores beretning om NYC marathon her: https://storbytanker.wordpress.com/tag/new-york-marathon/ og chicago marathon her:https://storbytanker.wordpress.com/tag/chicago-marathon-2009/). Times Square og Broadway skal selvfølgelig opleves, men er lidt for turistet og fyldt til min smag;-)
En joggetur langs hudson river er fantastisk! Gåturen i og omkring Highline Park er et must! Og så vil jeg anbefale jer at drikke post-marathon drink på en rooftop bar under Empire State https://storbytanker.wordpress.com/tag/rooftop-bar-manhattan/
Ha en fed tur og nyd Marathonet – det bliver ikke federe!
Morten
Hej I to 🙂
Min kæreste og jeg tager en tur til New York her den 29. december og får fornøjelsen af at være der en uge. Ville blot høre, hvor opdateret jeres plan er?
Hov – så ikke dit indlæg. Den er jo et par år gammel men vi får løbende opdateret den via feedback fra brugere og vores egne oplevelser. Så det meste burde være iorden.
God tur!!
Hej. Planlægger en tur til NY i august 2015. Vi er to voksne med 3 næsten voksne unger. Vi vil gerne bo i et kvarter hvor der også er liv efter kl 17.00. Er der noget i kan anbefale. Det skal være hotel med eget bad, prisen er ikke så vigtig. Og så skal vi i outlet for at shoppe, samt alt det andet Must See. Fin blog I har.
Hejsa. New York sover aldrig;-) Jeg vil altid holde mig langt væk fra Times Square (turisthelvede) og financial district (dødt efter kl 18). Derudover er der frit slag og jeg synes hver bydel har sim egen charme. Hvis jeg skulle vælge i dag, så ville det være East Village… men der er altså gode restauranter og barer alle steder (husk at drinke cocktails og spise thai på Roomservice i hells kitchen og drikke drinks på 230 fifth (rooftop bar).
Jeg er ikke stor fan af outlets – besparelserne er ikke store og størrelserne er altid enten små eller store (de alm str er solgt til normal pris). Specielt nu når dollarkursen er ringe så ville jeg bruge tiden på at opleve NY i stedet.