Så rekapituleres der over de sidste 12 dage:
I onsdags tog mine forældre hjem efter 10 dages ferie i New York og i dag var det så Maria og Louises tur. Det har bare været super dejligt, hyggeligt og helt fantastisk at se de savnede igen, men jeg må også være ærlig og sige at det også har været meget hårdt. Jeg ville jo gerne være en god vært og vise New York frem på allerbedste vis, samtidig med at jeg har arbejde og en et noget krævende løbeprogram. Mine forældre boede på et fint hotelværelse her i I-house mens Louise og Maria overnattede i Sidse og min seng (Sidse er jo i Dk og jeg sov på en madras i stuen).
Louise, Maria og min kære mor
Løberiet blev som tidligere nævnt klaret ved solopgang kl 5.50 (op kl. 5.15 for at spise morgenmad). Arbejdet på Columbia blev for det meste klaret med hovedet under armen for at blive hurtig færdig, sådan jeg kunne komme hjem til gæsterne. Heldigvis var professor Alice på ferie så jeg kunne snige mig til at tage to halve fridage (1 dag med cykling med forældrene og 1 dag i outlet med alle 4). Alle aftenerne blev så brugt på sightseeing og dejlige restaranter! Jeg syntes egentlig at jeg klarede alle gerningerne rigtig flot… men i tirsdags da Alice kom hjem fra ferie – ja, der blev jeg lige pillet ned igen. Da var det cirka 14 dage siden jeg sidst havde tænkt videnskab (jeg havde skyndt mig så meget at der ikke lige var tid til at spekulere over teorien bag mine eksperimenter). Den dag startede vi dagen med et uventet møde hvor jeg (af alle) bliver bedt om at gøre redde for teorien bag hele mit projekt, fremgangsmåder og resultater… jeg tror at Alice havde på fornemmelsen at jeg havde opholdt mig i LA-LA-land i de sidste 14 dage. Fuldstændig som at blive taget til tavlen i matematik tilbage i gymnasiet – usympatisk, nederdrægtigt og yderst ubehageligt! LIGE TIL BØTTEN! Det blev en utrolig pinlig oplevelse hvor jeg igen fik opfundet et mystisk sprog med en masse klamme sætninger indeholdende en masse ø’er (øhhhh). Set i bakspejlet var det nok meget sundt – jeg har i hvert fald intentioner om at skrue op for flittigheden (som jo i forevejen er skruet op med 50-75%).
Heldigvis kom der lidt sjov i gaden efter den episode: Jeg sidder på en restaurant i Hells Kitchen og pludselig hører jeg dansk. Det fænomen er jeg ikke vild med, da det jo betyder at man er havnet i en turistfælde eller at man i hvert fald ikke befinder sig i en top-hemmelig new-yorker-joint. Da jeg kigger op, så ser jeg Jennifers (fra løbeklubbens) mor og bror. To dejlige mennesker som jeg har mødt adskillige gange før og har det super hyggeligt med. Så vi fik os lige en drink! Skide hyggeligt! Den sjove detalje er at de var værter for den barnedåb Sidse var med til i Søndags… så de har også haft travlt!
Da vi kom hjem fra drinks, blev der i anledning af Maria og Louises hjemrejse åbnet en magnum flaske ASTI (pigernes favorit drik). Da jeg ikke får drukket meget alkohol her ovre, så var jeg godt rundtosset da jeg fandt madrassen midt på natten – og endnu mere rundtosset da jeg skulle svinge pipetterne næste morgen! Så det må blive i morgen at jeg øger flittigheden;)
På hjemmefronten skal jeg også til at være flittig:( Dejlige Sidse plejer jo at stå for rengøring og tøjvask… piv! Dømt ud for bunken af vasketøj, så skal jeg snart til at starte projekt vasketøj:( Projekt rengøring kan godt vente til dagen før Sidse kommer hjem;)
Til sidst skal i lige se resultatet af en storm vi havde besøg af. Tirsdag aften væltede et kæmpe uvejr nærmest hele Central Park og umuliggjorde min løbetur fuldstændig. Jeg har aldrig set noget ligende. Op mod 500 træer er væltet og der ligger stumper og stykker af træer blokke væk fra parken… Træerne ligger som pindebrænde:
Storbytanker's Blog 