Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Shopping’

 
Små jødiske drenge - ja flotte det er de da
Små jødiske drenge – ja flotte det er de da

Søndagen blev brugt på fantastisk vintageshopping i Williamsburg i Brooklyn. Jeg tog afsted med Christina og Mathilde , som jo er herover – og blandt andet besøger os.

Vi mødtes på hjørnet af 7ave og 25th street kl. 7 om morgenen. Første plan var nemlig et stort opslået Flea Market i en 2 etagers parkeringskælder på 25th street. Vi havde læst gode anmeldelser af det flere steder, så forventningerne var høje. Men vi må indrømme at vi blev fælt skuffede. Der var gamle lamper og slidte bøger. Intet vintage-guld, som vi havde håbet på. Der var stort set heller ingen mennesker. Både Mathilde og jeg vågner altid tidligt og er virkelig morgenfriske, mens Christina ikke var det gladeste menneske, da vi kl. 7.10 stod på en øde gade og ikke anede hvad vi skulle foretage os.

For at få noget ud af dagen besluttede vi os derfor for at tage til Williamsburg i Brooklyn og gå på opdagelse inden vintageforretningerne åbnede kl. 11. Det er virkelig nemt at komme til Williamsburg. Man tager bare linje L og så er det første stop efter Manhattan. Jeg er klar over at vi var tidligt ude – men i forhold til at New York er “byen der aldrig sover”, så måtte vi skuffede gå gennem bydelen for at opstøve en morgenmadscafé. Alt var lukket, og det så absolut ikke ud til at byen ville få liv sådan lige med det samme. Vi så vel sammenlagt 5 mennesker på gaden de første par timer vi var der.

Kunstmaler på trappestige

Kunstmaler på trappestige

Endelig lykkedes det os dog at finde en morgenmadscafé der havde åbent, og kaffe og frisk frugt blev fortærret med udsigt ud over fuldstændig tomme gader. Vi gik lidt videre rundt i byen og fik lokaliseret de fire vintageshoppe vi gerne ville ind i. Stadig uden at se andet end en tom, grim bydel. Og beskidt. Til gengæld så vi brandmænd i uniform, jødiske børn i stor samling og en kunstmaler på et stillads.

Kl. 11 stod vi klar foran Beacon’s Closet. Butikken ligger på 11 north street lige ved Bredford Ave. (Åbningstider er man-fre: 12-21 og lør-søn: 11-20). Her ventede os et sandt mekka af vidunderlig vintage. Mærkerne var alt lige fra H&M til Marc Jacobs, YSL og Stella McCartney. Og priserne er helt i bund. Mærkevarer sko koster f.eks. omkring 30 dollars!

Alt er farvekoordineret og lokalet er kæmpe stort. Man kan have 10 stykker tøj med i prøverummene (der er mange prøverum). Når man har prøvet første portion ligger man tøjet op i kassen og går ud for at lede videre. Tøj og sko er i super stand, og vi fik alle tre gjort nogle virkelig gode og billige kup! Man kan sagtens bruge mange timer i Beacon’s Closet, så lad være med at tage en mand med – selvom der er en afdeling for mænd, tror jeg det er de færreste mænd der synes det vil være skønt at gå derinde en halv dag.

Christina og Mathilde foran Beacon's Closet

Christina og Mathilde foran Beacon's Closet

Med fyldte poser begav vi os videre. Næste stop var Fluke Vintage. En lille bitte forretning på 169 Wythe Ave ved 6th street. Butikkens lille udvalg (og intet herretøj) betyder højere priser. Ingen tvivl om at udvalget er super godt, men priserne er noget højere end de andre steder vi var i. Især støvler og smykker var vidunderlige her.

Intet blev købt her, og vi styrtede i stedet over til Artists Fleas. Kridttegninger på fortovene gjorde os opmærksom på hvor vi skulle gå hen. Her har adskillige små “loppesælgere” sat boder op i et kæmpe lokale. Det ligger på North 6 street, og så vidt jeg kan forstå er der kun åbnet i weekenden fra kl. 12-20. Her kan man gøre gode fund. Priserne er ikke for høje, men vi fandt ingen deciderede designervarer. Til gengæld var der bunkevis af smukke hjemmelavede smykker samt ægte vintage tøj, sko og smykker. Ekstra bonus: Der er toilet i butikken!

Vi kom ud med 2 køb hver. Blandt andet fandt Mathilde en helt vinderlig læderkjole til kun 85 dollars. Den er så smuk – og både Christina og jeg står klar til at overtage den, hvis Mathilde fortryder.

Dagen blev sluttet af på Charlston på Bedford Ave. Skiltet i døren lokkede os derind: Gratis pizza, hvis man køber drinks. De kunne ikke lave en mojito – men nøj de kunne skænke øl og lave pizza. For 5 dollars hver fik vi en specialøl + en hel pizza hver. Billigt og overraskende god kvalitet. Det anbefales helt klart at tage en vintagetur til Brooklyn inkl. Charlston.

På vej til subwayen nåede vi lige ind i Buffalo Exchange på Driggs Ave. Et KÆMPE lokale fuld af skrammel. Et rigtigt loppehus – fuld af møbler og nips. Allerlængst bagerst hang tøjet – priser fra 1 dollar! Vi var dog trætte og orkede ikke at kravle over møbelbunkerne for at komme ind til tøjet – der ikke så specielt eksklusivt ud. Jeg tror ikke vi gik glip af noget.

Der ligger flere vintageforretninger andre steder i Brooklyn – og selvfølgelig på Manhattan, men en guide over dem på jeg vende tilbage med, når jeg har besøgt dem.

 

Christina gennemgår et af røde stativer
IMG_2910

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kridt-tegninger ledte os hen til en lækker vintageshop

Kridt-tegninger ledte os hen til en lækker vintageshop

Christina med øl og pizza - og fyldte poser

Read Full Post »