Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2009

Så blev det dagen før New York marathon 2009 og hvor er jeg spændt. Siden 4. april har jeg vidst jeg skulle løbe NY marathon, og jeg har glædet mig hver dag siden. Træningen har været lang og hård, og selvom jeg har været plaget af et dårligt venstre ben i en del af perioden føler jeg mig nu helt frisk og klar til i morgen. Kroppen har fået masser af hvile de sidste 4 uger, så det kan ikke være bedre.

Vores danske løbevenner er selvfølgelig kommet til NY. Vi er 6 der skal løbe og så har vi 2 fantastiske heppere. Siden vi kom tilbage fra ferien i onsdags, har vi spist middag sammen tre gange, og det har været så hyggeligt at se dem igen.

I dag har været min favoritdag i hele marathonperioden. Dagen før marathon gælder det om at bevæge sig så lidt som muligt, strække lidt ud og ellers bare carbo-loade. Vi har sovet længe. Morten har løbet 5K og jeg har gået 3K. Jeg har spist havregrød to gange og en masse frugt, mens jeg har siddet i sofaen med benene oppe og læst.

Her i huset har vi opfundet vores helt egen definition på “fantomsmerter”. Hos os er det betegnelsen på de smerter man tror man får dagen inden et løb. Pludselig føles det som om baglårene er stive, knæene knaser og skinnebenene gør ondt. Heldigvis er det ren indbildning, og går væk ligeså snart ikke tænker på det mere… Mentalt sker der sære ting hos løbere..

Aftenen brugte vi vanen tro med et mindre pastaparty sammen med de andre løber. Mens man sidder og spiser sammen med fem andre marathonløber dagen inden dagen, får man gejlet sig selv ret heftigt op. Faktisk var jeg slet ikke nervøs for løbet i går formiddags. Men nu.. Jeg siger jer, at jeg er nervøs. Tænk hvis jeg ikke kan løbe så langt – eller hvis jeg nu er rigtig langsom. Tænk hvis jeg får ondt i maven – eller i mit dårlige ben. Tænk hvis min ankelskade alligevel ikke er overstået. Der er en masse “tænk-nu-hvis’er”. Det er det samme hver gang, men det plejer jo at gå, så mon ikke også det går i morgen. Om ikke andet har jeg i hvert fald fornøjelsen at dele oplevelsen af verdens største marathonløb sammen med Morten og vores løbevenner, og det glæder jeg mig til!

Nu skal vi snart sove. Vi skal nemlig forlade lejligheden kl. 04.45 for at komme til Staten Island. Starten går kl. 9.40 og hele løbet vises på Eurosport fra kl. 14.15.

Read Full Post »

I morgen aften flyver vi hjem til New York. Det har godt nok været en fantastisk tur! Oahu og Maui var fantastisk flotte og dejlige… og vi troede at Big Island ville være mere fra samme skuffe. Men vi blev dejligt overraskede! Big Island har verdens største aktive vulkan og det bærer naturen præg af. Det er SÅ spændende at færdes omkring en aktiv vulkan! Vi har udforsket vulkanen over to dage… Den første dag bestod af vandreture oppe i de rygende kratre (vulkanen har ca. 10 kratre for tiden). Det var som at gå på månen når man gik på bunden af et krater fyldt med størknet lava. Krateret vi kravlede ned i, blev oversvømmet af 120 meter lava i 1969… først i 1998 var det størknet så man kunne gå på det. Lavaen var dog stadig varm og regnvand fordampede op igennem revner og sprækker… fascinerende! Endnu mere fascinerende var at dette øde månelandskab stod i skarp kontrast til regnskoven der voksede langs kraterkanten. I løbet af den første vulkandag fik vi vandret 15 km og set adskillige seje vulkanlandskaber. Vejen omkring vulkanen har været blokeret af lava i mange år. Den varme lava æder hele tiden lidt af vejen. Det er ret bizart at komme kørende på hovedvej der pludselig er spærret pga. lava. Ved denne vejspærring kunne vi se dampskyen fra den friske lava der væltede ned i havet… Da flydende lava ikke ses godt i dagslys er det STRENGT forbudt at nærme sig det friske lavafelt i dagslys (man kunne blive fanget af den ødelæggende lava). Endvidere blev det anbefalet at tage en voksen med… Så vi måtte pænt vente et par dage til at få lov til at komme tæt på den varme lava!

I mellemtiden snorklede vi med de efterhånden lidt trivielle skildpadder, vandrede i en fantastisk flot dal og badede på dejlige strande. Specielt den flotte dal gjorde indtryk (ikke mindst på vores ben). Vi vandrede ned i en 300m dyb dal for at se et flot vandfald og en lækker sort strand… Vi var forinden blevet briefet af parkens ranger. Han forklarede de farlige spilleregler: Masser af vand, mad og gode sko var et must. Vi skulle regne med at bruge ca. 2 timer på at komme op af dalen igen da vejen op havde en gennemsnitlig stigning på 28%. Javel. Vi nød dalen og vandfaldet var flot, men på vejen op gik der børnehave i den… I stedet for at spare benene til næste uges maraton, så løb vi op af dalen. Vi ramte toppen på 18 minutter og slog dermed den uofficielle rekord! Nu har vi til gengæld ømme baller;)

Mandag var der endelig en voksen vulkanist der ville tage børnene med på tur i lavaland! Hun lovede os ved afhentning at det vi skulle se var meget sjældent og spektakulært… Lavaen havde to dage forinden fundet en ny vej ned af vulkanen og det betød at man nu kunne stå få meter fra den røde lavastrøm!! Det gjorde ikke forventningerne mindre. I spændingens hede gik de fem timer i minivanen lidt langsomt… Men så ankom vi endelig! Vi kunne på afstand se lavaen flyde ned af bjerget – sejt! Desværre viste sig hurtigt at den nye lavastrøm allerede var stoppet med at løbe og derfor ikke kunne ses i mørket. Øv aldrig har jeg været så skuffet – jeg blev nærmest deprimeret! Vi måtte så nøjes med at på 400 meters afstand se lavaen strømme ned i havet. Det var også en kæmpe oplevelse at se dette voldsomme fænomen, men altså ikke det samme som at se lava på få meters afstand! Lidt skuffede kørte vi den lange tur hjem til vores hotel hvor vi nu har har pakket vores kufferter. I morgen aften tager vi hjem til New York… efter den mest fantastiske ferie man kunne forestille sig! Strand, regnskov og vulkan pakket ind i dejlige aktiviteter som surfing, løb, snorkling, kayak og vandring!

Read Full Post »

I onsdags skulle jeg have min snorkling-debut. Jeg har aldrig prøvet det før, og jeg mente at Maui var et udemærket sted at starte. Derfor fandt vi et morgen-snorkling-cruise som varede 5 timer inkl. 2 snorklingsteder. Jeg elsker at prøve nye sport og da snorkling jo næsten er en sport, så var jeg selvfølgelig begejstret da jeg gled ad rutschebanen ned i vandet iført maske og svømmefødder.

Jeg blev ikke skuffet! For nøj hvor er der bare mange seje fisk. Lidt sejere end torsk og sild som jeg jo ellers syntes er verdens sejeste dyr qua min opvækst på Bornholm. Der var ikke bare fisk i alverdens farver som vi selvfølgelig kom rigtig tæt på, men også koraller og kæmpeskildpadder. Vi svømmede lige ved siden af en af skildpadderne, og det var altså ret cool. Udsynet var vist ret godt, vandet var i hvert fald turkis og meget lækkert.

Appetitet for mere snorkling blev bestemt vakt og derfor har vi nu forsynet os med et snorkle-/svømmefodssæt hver.

Vi ankom til Big Island i eftermiddags efter måske verdens korteste flyvetur. Big Island er dobbelt så stor som de andre hawaii-øer er til sammen. Egentlig hedder øen Hawaii, men for at kunne kende forskel på øen og staten, har man omdøbt den til Big Island.
Hertz har givet os en blå Ford Mustang, som kører ganske fortrineligt. Dog skal vi lige overveje om vi helst vil sidde indenfor i air-con eller om vi vil se seje ud med nedrullet tag men til gengæld have solen bagende på os…

Vores hotel ligger lige ned til vandet. Tror næsten vi kan hoppe direkte fra altanen og ud i Stillehavet. Her er ret flot – både over og under vandet. Vi har nemlig allerede afprøvet snorkle-udstyret og været en tur under vandet for at kigge på fisk. Fra altanen kan vi også se de store havskildpadder spise på det lave vand i lavahullerne.
I morgen har vi en 15 km løbetur (også mig!!) og derefter en mustang-tur over til en dal og kigge på noget natur.

PS vi vender tilbage med billeder af vores skildpadder og vores bil!

Read Full Post »

Wow! Så fandt jeg alligevel et sted der har en flottere natur end Australien… Hold da kæft hvor var i går bare fantastisk! Det vi oplevede i går kan vel ikke rigtig forklares med ord og billeder – men jeg forsøger alligevel her.
Endnu engang var vi oppe før fanden fik sko på. Vi sad i bilen ved solopgang og satte kursen mod Hana. Øerne på Hawaii er delt i mindst to forskellige zoner på grund af de høje vulkaner på midten. En side der er tør, varm og solrig og en side med regn og tropisk regnskov. Vejen langs kysten til Hana skulle efter sigende være en af de flotteste køreture igennem tropisk regnskov der findes. Langs vejen, med de 613 hårnålesving og 53 uhyggelige 1-sporsbroer, gjorde vi 10 stop hvor vi vandrede ind i skoven og så vandfald eller nød den imponerende kyststrækning. Overalt hvor vi kom lugtede der af Multifrugtjuice. Det var helt fantastisk og man havde lyst til at bide i alt hvad vi så. Vi fik senere lokaliseret duften til at komme fra de modne guavaer og passionsfrugter. De lå og flød (og hang) over alt – herligt med frisk frugt.
Vi troede at vi på vejen ville få følgeskab af hundredvis japanske turistbusser… Men som alle andre steder på Maui, så har vi det hele for os selv. Det er fantastisk!!!
Højdepunktet på turen var en 8 km lang vandretur op ad et bjerg hvor vi badede i adskillige vandfald, gik igennem en kæmpe bambusskov for til sidst at blive belønnet med synet af det flotteste vandfald jeg har set nogensinde (flottere end Niagara og Yosemite tilsammen). Det var så flot at man bare kunne sidde og nyde det i timer (det er svært at få undertegnede til at sidde ned). Desværre lærte vi her hvad regnskov egentlig betyder. Uden varsel skiftede vejret fra høj solskin til sindssygt regnevejr, så vi måtte søge tilflugt i bambusskoven længere nede af bjerget.

Jeg tror højdepunktet for Sidse var da vi stoppede ved en af de lokale frugtboder. Her fik hun en frisk kokosnød og en pose fyldt med guavaer, passionsfrugter, carambole, avocados og bananer for sølle 10 dollars.

Vi nød solnedgangen henover vulkanen på tilbagevejen. Der findes kun en vej til Hana så vi  måtte tilbage samme vej. Efter 13 timers udflugt var jeg så træt at jeg faldt i søvn på motionscyklen (iværksat for at løsne op i de stadigt stive ben) og senere faldt jeg i søvn under aftensmaden.

Det var en dag jeg aldrig vil glemme!!

Read Full Post »

Maui Maui Maui

I går ved middagstid ankom vi med flyet til Maui og vi har naturligvis ikke ligget på den lade side siden vi skiftede Waikiki Beach ud med det noget mere mennesketomme Maui.
Avis har givet os en fin bil, så vi kan drøne øen rundt. Vi bor ved Kihei – som er et udemærket sted. Ikke prangende, og desværre ikke helt lige så surfervenligt som Waikiki (men det er der vist ingensteder der er). I går kørte vi nord-vest på og mødte Lahaina – hvalernes hovedstad. Desværre er hvalerne længere nordpå lige nu, så ingen whale-watching til os i denne omgang.

I dag stod vi tidligt op – det var endda tidligt for mig også:) Kl.3.15 ringede uret og vi var klar til endnu en biltur. Målet var solopgang på den 3.000 m høje vulkan Haleakala. Et smukt syn og bestemt den tidlige opvågning værd!
I formiddags klarede jeg min første løbetur i 10-11 dage. Små 6 km utroligt langsomt i varmt vejr. HERLIGT!! Nu håber jeg bare at benet fungerer, så jeg i det mindste kan gennemføre NY marathon.
Resten af dagen har vi brugt på vandet. Først som surfere og dernæst som svømmere. Vi har fotograferet en masse – vi ligger et par billeder op på et tidspunkt. Om eftermiddagen tog bølgerne dog virkelig fart. Helt afsindigt høje og lige i vand/landkanten. Strømmen var så stærk at badning frarådedes. Men ja, vi skulle selvfølgelig lige prøve at svømme gennem bølgerne (lige som resten af stranden) – flere tæsk til vores efterhånden medtagede kroppe! Vi elsker aktiv ferie!.
Nu sidder vi og ser Yankees i semifinalen – indtil videre har de spillet i 7 timer… Håber de snart har vundet, så jeg kan få noget aftensmad.

Maui er smuk og turisttom. Det er lige i øjet. Vi er her vist på et ret uturistet-tidspunkt, og det passer os ret godt. Her er ingen japanere (modsat på Oaho, hvor der ikke var andet). Maden er bedre og naturen smukkere. Vi er vilde med det. I morgen ringer uret kl. 6 – vi skal på biltur.

Read Full Post »

Aktiv ferie…

Efter et hårdt program henover sommeren skulle man måske tro at vi dejsede om på stranden… SLET IKKE! Ingen af os kan sidde stille i mere end 5 min ad gangen (og det kun hvis der er en computer med internet at kigge på;).

Selvom vi begge har været enormt dårligt gående, så har vi været vidt omkring! Se billederne nederst. Vi har surfet 2 gange om dagen på Waikiki Beach. Det er fantastisk at surfe der hvor surfing blev opfundet. Jeg kunne surfe fra Australien og til min store glæde kan Sidse nu også begå sig på et surfbræt (efter en lektion sidste år i Californien og een her på Waikiki). Efter sin lektion fangede Sidse alle bølgerne helt uden hjælp fra voksne…. Sejt!!
Desuden har vi svømmet, løftet vægte, løbet (morten), sejlet i Kajak på Kailuha Beach. Sidstnævnte foregik sammen med kæmpe skildpadder i noget meget blåt vand!! Yndlings! Derudover var vi lige et smut i Pearl Habor og se på japanere… eller sunkne skibe – men der var smækfuldt med irriterende japanere.

Her onsdag er vi begge meget bedre i benene. Så decideret løbetræning kan snart blive genoptaget. Desværre har surfing taget meget hårdt på Sidse. Hun er øm og såret på hele kroppen. Faktisk er hun nu gemt bag så mange plastre at folk tror at hun er en mumie…
For at teste benene, har vi lige vandret op ad vulkanen Diamond Head – en varm og smuk tur. Heldigvis klarede benene det!

Imorgen er der afgang til Maui.

PS – du kan klikke to gange på billeder for at se os i næsten 1:1….

Read Full Post »

Aloha Waikiki Beach

Så er vi lige nogle der er på Hawaii.. Eller Haveje, som vi ynder at kalde det.

Først får I lige min fortælling fra Chicago.
Jeg havde glædet mig virkelig meget til at besøge byen og se en masse ting på en laaang løbetur om lørdagen. Desværre er jeg ret så skadet i min venstre ankel, og jeg har slet ikke løbet siden i tirsdags i sidste uge, så de planer måtte jeg ændre til stillesidende ting på caféer og hotelværelse. Det ser ikke godt ud for mit vedkommende til NY marathon, men nu må vi se om jeg alligevel kan blive klar.
Til gengæld var det noget af en fest at heppe på Morten. Det var første gang jeg skulle ud at se et marathon uden selv at deltage, og sentimental som jeg er, fik jeg vist også lige mulighed for at tørre et par enkelte tårer af kinderne. Det er jo helt vildt at se så mange glade, kæmpende løbere. Tænk at man nogen gange er én af dem. Morten gjorde det jo helt perfekt, hvilket jeg slet ikke har tvivlet på han ville. Det var dog en kold fornøjelse at være tilskuer. Fra kl. 6-7 varmede jeg mig med kaffe på Starbucks. Utroligt så mange løbere der havde valgt at indtage kaffe og wienerbasser herfra kun en time inden løbet!! Det skulle jeg i hvert fald ikke nyde noget af inden et løb.
Første gang jeg så Morten var ved 2 miles mærket. Han var stært og frisk! Alt gik godt. Herefter ned til 1/2 marathon, hvor jeg stod i de her 4 graders varme i 40 minutter før de første om forbi. Heldigvis faldt jeg i snak med en sød dansk kvinde, som viste sig at være Mortens ven Jonas kollega. Meget morsomt som verden er lille. Morten så stadig stærk ud, men desværre kunne han ikke se mig, da han løb forbi og missede dermed sin energigel og vand som jeg ellers viftede med. Pokkers! Bare det nu virkede alligevel. Nåh mig op i opløbet og heppe de forreste i mål. Desværre nåede jeg ikke at se den mandlige vinder. Han løb og fjollede i hele opløbet og fejrede sin sejr og $75.000. Hvad han ikke vidste var at hvis han slå banerekorden ville han inkassere yderligere $100.000. Han slog rekorden med ét sekund. Bittert for ham hvis han ikke havde klaret det. Men føj hvor er han stærk. En ny Haile bare bedre:)
Opløbet var vildt at se. Så mange hurtige løber. Og flere danskere kom ind under 3timer. Så flot! Første dansker var Løbe-Louises veninde, som virkelig klarede det godt – endda i sin debut! Da kl. var 9.27 begyndte jeg at blive ret så nervøs. Jeg vidste Morten lå godt ved 30K, det havde jeg fået en sms-status på (altså fra løbet, ikke fra Morten). Men de sidste 12,195 km er altså hårde. Fra at jeg havde stået og hujet og heppet på alle de dygtige løber, blev jeg pludselig helt stille og frygtede det værste. Tænk hvis han var gået ned.. eller var gået ud med en skade/sygdom/whatever. Det ville ikke være til at bære. Men endelig – kl. 9.29 kunne jeg se ham. jeg råbte og skreg – og stortudende! Han klarede det. Hvor vildt!!

Søndag aften fejrede vi resultatet sammen med Rasmus som løb i 3.06, og virkelig flot! Hans mål var 3.10. Sammen med Rasmus, kone, barn og hans danske Chicago-ven Hans spiste vi virkelig lækre Kobe-burger med gorgonzola ost, drak rødvin, øl og fejrede hvor dygtige de er. Rasmus har løbet to ironman, så der er allerede lagt træningsplaner i Djursland til foråret:)

Men men men.. Nu er vi altså på Haveje. I Honolulu på øen Oahu. Vi bor 5 minutters gang fra Waikiki Beach. Det er meget heldigt det ikke ligger længere væk, for vi er efterhånden kendt som halte1 og halte2. Min ankel gør det nærmest umuligt at gå og Morten har marathonsmerter. Til dem der ikke ved hvordan de føles, så føles de nogenlunde som at have trælår i hele kroppen, mens man pludselig bliver sparket tilfældige steder på benene.
I dag har vi: Fløjet i 10 timer. Svømmet i en pool. Gået ned på stranden. Spist lækker italiensk mad. Og nu drikker vi dejlig juice og prøver at lade som om vi slet ikke er trætte.

Read Full Post »

Jeg gjorde det!!!

Det bliver ikke den længste beretning… MEN JEG KLAREDE DET! Jeg gennemførte Chicago Marathon på 2.59.33. Sikke et løb. Det var -1 grad da løbet startede – så det var pænt frysende! Jeg havde besluttet på forhånd at der ikke skulle satses. Jeg skulle bare under 3 timer. Så jeg holdt et meget konstant tempo hele vejen. Et tempo der hvis dagsformen var der skulle føre mig i mål lidt før 3 timer. Jeg rundede halvvejs i 1.29.35 og kom altså i mål på 2.59.33. Ingen problemer overhovedet! Fedt spark!

Nu skal jeg ud og spise kobe-burgers og drikke øl, så i må nøjes med Sidses billeder fra dagen:

Jeg skal nok skrive lidt mere om løbet senere.

Morten

Read Full Post »

Aftenen før…

Så ligger jeg i sengen og er uhyggelig nervøs for morgendagens marathon. Jeg har løbet 4 marathons før, men aldrig har jeg været så nervøs. Faktisk har jeg aldrig rigtigt været nervøs før. Måske er det fordi jeg åbent har sagt at jeg skal under 3 timer, måske er det fordi jeg i år har skrevet dagbog på Chicago marathons hjemmeside eller måske er det fordi jeg har trænet hårdere i år end aldrig før, måske fordi jeg har haft lidt helbredsmæssige problemer på det sidste??? Jeg ved det ikke, men jeg er i hvert fald meget nervøs. Jeg håber at det går over så snart løbet starter.

Dagen i dag startede med en lille luntetur rundt i dejlige Chicago. Igår var det regnvejr og vi manglede vores tøj, men i dag var det solskin og vi havde fået vores tøj tilbage… SKØNT! Efter løb, måtte jeg lige ud og skyde det dejlige vejr med det nye kamera (se billederne i galleriet for neden).

Så skulle jeg fremvises på expoen… Før marathons skal man hente sit nummer på en sportsudstilling – den såkaldte expo. I år var den ekstra spændende da undertegnede skulle interviewes og fremvises på expoens scene (da jeg har skrevet dagbog på chicago marathons hjemmeside). Det var sjovt at møde de andre dagbogsskrivere og spændende at blive interviewet! Herefter var de i fuld fart hjem til Hans. Hans er ven til Rasmus og bor i Chicago. Rasmus skrev til mig via dagbogen og inviterede mig til landskamp Danmark – Sverige. Hans bor lige midt i CHicago i en lækker lækker lejlighed. Gutterne (inkl kone og barn) her var skide søde. Det var sjovt at se fodbold her og samtidig var vi lidt misundelige over hvor meget nybyg, luxus og spa man får for 2000 dollars i Chicago kontra hvor meget mus, rotte og kakkelak man får for samme i New York. Vi skal spise kobe-burger med dem i morgen efter løbet.

Så var vi hjemme og sove til eftermiddag. Kl 17 var der pasta-party på den lokale italiener… Nu ligger jeg i sengen og ser Kona (Hawaii Ironman). Man kan jo dårligt have nogen undskyldninger for imorgen, når man ser på atleter der har svømmet næsten 4km og cyklet 180km før de starter på deres maraton – RESPEKT!!!

Nu er det på hovedet i seng. Jeg skriver imorgen med forhåbentlig gode meldinger fra løbet!

Read Full Post »

Puha. Så sidder vi på et Hotel og får varmen efter en yderst stressfuld morgen. Dagen startede ellers så godt med at jeg fløj ud af sengen da vækkeuret ringede kl 5.45… Det plejer jeg ellers ik’ at ku’! Da havde Sidse allerede været på arbejde i 2 timer.
Vi fandt også bussen til Lufthavnen i fin stil. MEN, så starter balladen! Busturen der burde tage 20 minutter tog 1 time. Heldigvis var vi i god tid og vi fandt nemt Delta Airlines terminal i LaGuardia lufthavnen. Vi fik uden problemer (dog med hjælp fra to voksne) checket ind og afleveret vores baggage. Vi kom også igennem sikkerhedstjekket… Faktisk var vi helt inde ved gaten før en af de utallige sikkerheds-voksne fandt ud af at vi da vist var gået forkert.?!€”?!#?)%!”#????
WHAT? Vi havde vist billet, pas og boardingcard til ikke mindre end 8 voksne og der var ikke een der ville fortælle de stakkels børn at de var gået forkert? JO JO, men der findes faktisk TO (2) Delta Terminaler i LaGuardia Lufthavnen… den almindelige og så den til folk som skal til Chicago! FUCK FUCK FUCK. Hjælp var der ikke meget at få af. Vi havde nu 10min til boarding og vi befandt os ca 15min buskørsel fra Deltas Chicago Terminal. STRESS!! LØB FOR LIVET LØB!!!
Til vores held var flyet 10min forsinket og vi steg om bord til lyden af denne announcement: Mr Alhede please go to gate SH6, this the last call for Mr ALhede please go to gate – the plane is ready for departure.

Flyturen gik hurtigt, omend vi havde bange anelser for vores kuffert… Havde den klaret terminalskiftet så hurtigt som os? Vidste den overhovedet at den var gået forkert? Var der nogle søde voksne der kunne hjælpe en mutters alene og efterladt kuffert til Chicago?
Nej, selvfølgelig sidder vi nu på et hotelværelse uden kuffert – regnen siler ned i Chicago og det er pisse koldt! Vi fik ikke lige iklædt os vintertøjet før afgang,da det var dejlig varmt i NY. Jeg er pt igang med at undersøge om jeg rent faktisk fik betalt den der rykker for årsrejseforsikringen… thi det kunne være dejligt med lidt kompensation for den forsinkede baggage.

Vejrudsigten til søndagens marathon siger 2-6 grader… så kufferten med det varme løbetøj har bare at komme inden da. Fra på mandag skal jeg alligevel bare rende rundt i bar røv og turban i 30graders varme !!

Morten

Read Full Post »

Older Posts »