Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Flyvetur’

Så kom man til New York… Efter et kort bad og en ansigtsmaske fra Ole H, sidder jeg nu og kæmper med søvnen på en bar med WI-FI. Flyveturen var for en gangs skyld fuldstændigt smertefri! JO TAK! Inden flyveturen havde Sidse købt en PSP til mig (en transportabel Playstation!), sådan at jeg havde noget at fordrive tiden med! Hvor sejt var det lige! Denne gestus medførte så at flyveturen, der skulle have været brugt til at læse artikler og forberedelse til det nye arbejde, blev brugt på at  spille moderne bib-bib-spil. Ovenikøbet havde SAS valgt kun at fylde flyet halvt op. Så jeg fik en hel sæderække at ligge på (og 4x snacks og kager). Selv køen immigrationskontrollen var for en gangs skyld kort og kvik. TOTAL YNDLINGSFLYVETUR!

Hotellet hvor jeg skal bo indtil jeg får nøglerne til lejligheden i I House den 20. er godt uden at være prangende. Det ligger på west 101st street (mellem central park og Hudson).

De næste par dage går med gensyn med Ina (som jeg boede med i Sydney) og møder på Columbia. På lørdag har jeg tilmeldt mig et løb i Central Park.

Jeg skal ud og finde mig en bøf!

Billeder af PSP og Manhattan følger senere. So longs.

PS – Ansigtsmasken fra Ole H var også en rejsegave fra søde Sidse… Den naturlige charme er åbenbart ikke nok længere. Nu skal man også have et sandblæst ydre for at holde attraktiviteten…?!?!

Read Full Post »